Knoglerne kan blive skøre med tiden

Skelettet er vores ”stativ”, der forhindrer os i at falde sammen som gopler. 206 knogler holdes sammen med sener og muskler. Konstruktionen er stærk og fleksibel, men år og livsstil kan tære på knoglerne i en grad, så det kan blive invaliderende.

Ældre damer med fremskudt mave og krum ryg er langt fra et særsyn i Danmark. Det skyldes ikke, at musklerne i ryggen er trætte. Det skyldes, at det ”stativ”, der holder musklerne på plads, hos nogle bliver skrøbeligt og porøst med tiden. Hvor lang tid der går, inden ens knogler ikke længere kan holde til vægten af muskler, sener og bevægelser afhænger af ens gener og livsstil. Knoglerne består ligesom resten af kroppen af levende celler, som bliver udskiftet løbende.

– Når kvinder og mænd er omkring 25 til 30 år, er deres knogler så stærke, som de bliver. Frem til dette tidspunkt bliver knoglerne bygget op hurtigere, end de bliver nedbrudt, men det vender med alderen, så  knoglerne bliver nedbrudt hurtigere end de bliver bygget op. Det kan føre til, at knoglerne bliver så skøre, at de har svært ved at holde til den belastning, de udsættes for, fortæller Bente Langdahl, der er professor ved endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor hun forsker og underviser i osteoporose, som er den latinske betegnelse for knogleskørhed, samt behandler patienter, der lider af sygdommen.

Hvad er det, der sker?

Som en del af kroppens naturlige processer bliver celler i hele kroppen skiftet ud løbende. Når de knoglenedbrydende celler har nedbrudt en vis mængde knogler, går de til grunde og efterlader da et lille hul. Dette hul fyldes efterfølgende ud af knogleopbyggende celler, som danner ny knogle. I takt med at knoglenydannelsen med årene bliver mindre effektiv, bliver hullerne efter de knoglenedbrydende celler ikke fyldt ud af ny knogle. Hos kvinder er knoglestrukturen som regel stabil til omkring 40 års alderen og derefter begynder nedbrydningen at gå hurtigere end genopbygningen. Det betyder både, at mængden af knogle bliver mindre, og at strukturen bliver svagere. Når processen har stået på længe nok, kan knoglerne blive så skøre, at helt almindelige belastninger kan få dem til at knække. Især efter kvinders overgangsalder bliver processen accelereret. Særligt problematisk er det i rygsøjlen, hvor knoglerne kan brase sammen eller blive kileformede – med smerter og krum ryg til følge.

– Man regner med, at kvinder taber en halv til en hel procent af deres knoglevæv om året. Hvis den proces går i gang, når man er 40 år, og man bliver 90 år gammel, så vil man til den tid have tabt mellem 25 og 50 procent af ens knoglevæv, og så kan helt almindelige belastninger som hårvask hen over håndvasken eller en forkert bevægelse ud af sengen betyde at en knogle brækker.

Hvor hurtigt nedbrydningen af knoglerne bliver til knogleskørhed afhænger dels af gener og dels af livsstil. Fra naturens side kan man være udstyret med kraftige knogler og en langsom nedbrydning, så er udgangspunktet bedre end gennemsnittet, og hvis man ellers lever sundt, så er der gode muligheder for aldrig at få problemer med osteoporose. Men der er andre, som ikke har et så godt udgangspunkt. Det kan skyldes gener, men det kan også skyldes livsstilen.

– Der er lavet korttidsstudier, der viser, at man som barn og ung kan påvirke sine knogler relativt meget med eksempelvis motion, som giver kraftigere og stærkere knogler. Vi kan også se, at patienter, der har haft anoreksi i de unge år, er meget udsatte, da de ikke har fået opbygget knoglerne tilstrækkeligt i den periode, og det kan være svært at indhente senere, fortæller Bente Langdahl.

Det er svært at afgøre helt nøjagtigt, men Bente Langdahl mener, at gener og livsstil spiller en lige stor rolle for, om man udvikler osteoporose. Der er derfor alt mulig grund til at være opmærksom, hvis man har osteoporose i familien og være ekstra opmærksom på at leve et sundt og ”knoglevenligt” liv.

Rammer også mænd

Kvinder får oftere diagnosticeret osteoporose end mænd, men cirka en tredjedel af tilfældene rammer faktisk mænd, og mens antallet af diagnoser hos kvinder har ligget stabilt i en årrække, så er andelen af mænd med diagnosen stigende, og sygdommen er ofte mere fremskreden. Professor Kim Brixen med speciale i osteoporose fra Odense Universitetshospital har flere bud på, hvad det skyldes:

– Det kan skyldes, at man er blevet mere opmærksom på, at mænd også kan udvikle osteoporose og flere derfor bliver undersøgt, og det kan også hænge sammen med, at vores livsstil generelt er blevet mere stillesiddende.

Den stillesiddende adfærd betyder både, at knoglerne i de unge år ikke bliver opbygget til deres fulde potentiale, og at de efterfølgende heller ikke vedligeholdes lige så godt, som hvis mændene havde en mere aktiv livsstil. Der er en tendens til, at mændenes knogleskørhed er mere fremskreden end kvinders, når de søger behandling, men Kim Brixen mener ikke, at det skyldes, at mændene er mere hårdføre en kvinderne.

– Min erfaring fra patienterne er, at der ikke er væsentlig forskel på mænds og kvinders smertetærskel, men jeg oplever stadig, at mange mænd er blevet sendt af sted af deres koner, hvorimod kvinderne er bedre til at opsøge hjælpen tidligere.

Man kan ikke mærke skøre knogler

I forbindelse med mange sygdomme og ens livsstil generelt hører vi ofte, at man skal ”lytte til sin krop”, men her er osteoporose en undtagelse.

– Det er en generel misforståelse, at man kan mærke på sin krop, om man har osteoporose. Sygdommen er fuldstændig symptomfri, indtil man har et brud eller får sammenfald i ryggen, fortæller Bente Langdahl, der derfor ikke tøver med at anbefale, at man skal lade sig undersøge, hvis der er grund til at tro, at man kan have osteoporose.

– Hvis sygdommen bliver opdaget tidligt, har vi rigtig gode muligheder for at bremse udviklingen og undgå brud og gener. Tidligere har der været en skepsis – også blandt de praktiserende læger – for om man skulle behandle symptomfri patienter, men med de patienter, jeg møder, er jeg slet ikke i tvivl, om det er rigtigt at behandle. Hvis der først kommer sammenfald i ryggen, giver det så mange smerter og forringelse af livskvaliteten, som er helt unødvendig. Hoftebrud i en alder af 80 år kan være livstruende, da mange af de patienter ikke kan tåle at ligge i sengen den tid, det tager for hoften at hele, og nogle bliver invaliderede efterfølgende, og det kan så nemt undgås.

Der findes forskellige typer medicin på markedet, så hvis man ikke trives med den første slags medicin, der bliver udskrevet, er der gode muligheder for at prøve noget andet.

 

Hvem bør lade sig undersøge for knogleskørhed?

Har du en eller flere af følgende risikofaktorer, bør du lade dig undersøge for knogleskørhed, når du er omkring 50 år (eller hurtigst muligt, hvis du er ældre). Undersøgelsen foregår ved at dine knogler bliver skannet i ryggen og hoften – det er smertefrit.

  • Knogleskørhed i familien
  • Tidligere knoglebrud
  • Rygning
  • Stor alkoholindtagelse (over Sundhedsstyrelsens anbefalinger)
  • Tidlig overgangsalder (menopause) før 45 år
  • Spinkel kropsbygning (BMI mindre end 19)
  • Inaktivitet
  • Alder over 80 år
  • Faldtendens
  • Fået behandling med binyrebarkhormon (Prednisolon®)
  • Fået behandling med aromatasehæmmere (brystkræft)
  • Fået behandling med anti-androgen (prostatakræft)
  • Forhøjet stofskifte
  • Primær hyperparathyroidisme (forhøjet biskjoldbruskkirtelhormon)
  • Svigtende nyrefunktion
  • Langvarigt sengeleje eller inaktivitet
  • Anoreksi eller tarmsygdomme (enten nu eller tidligere)
  • Leddegigt og Bechterew’s sygdom
  • KOL