Belastet parløb – depression og demens - Magasinet Helse

Belastet parløb – depression og demens

Af: Henrik Prinds Rasmussen, praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding

Foto: Colourbox

Jeg kan se, at de har tid lige efter hinanden, og da jeg er på vej ud for at hente dem i venteværelset, bliver jeg i tvivl om, hvorvidt de ønsker at komme ind sammen eller hver for sig. De har været gift i over 40 år og er midt i 70’erne.

 

Han har for tre år siden fået konstateret demens, og de oplever på hver deres måde, at eftertiden har været svær. Han er vant til at have overblik og tage ansvar og oplever i stigende grad, at han ikke længere kan klare det, han tidligere har kunnet. Konen har fortalt, hvordan han hurtigt bliver vred og skælder ud.

Årsagen til, at de kommer i dag, er, at de har haft besøg af en demenskonsulent fra kommunen, og vedkommende har udtrykt bekymring for, om konen kan have fået en depression.

Årsagen er svær at indrømme

Jeg spørger dem i venteværelset, om de vil med ind begge to. Han siger hurtigt, at det vil de gerne, og vi går derfor ind sammen. Jeg fortæller dem, at jeg har fået besked om demenskonsulentens bekymring og gerne vil tale med dem om det.

Konen siger, at det er rigtigt, at hun ikke har det godt. Når jeg spørger hende, om hun kan pege på årsager til, at hun ikke har det godt, kigger hun kort på manden og kigger så ned i jorden og siger, at hun ikke ved hvorfor. Manden fortæller, at de har haft en vandskade, og at han mener, det er derfor.

Jeg prøver at komme lidt videre med snakken ved at sige, at det ofte er svært, når der er én i en familien, der har fået demens både for den, der har demens, og for de nærmeste. Ingen af dem siger noget. Hun kigger igen kort på ham og så på mig. Han siger, at han tror, det nok skal blive godt igen.

En snigende sygdom

I Danmark konstateres ca. 14.000 nye demenstilfælde om året. 1,5 pct. af personer over 65 år og 30 pct. over 80 år har demens. Den hyppigste årsag til demens i Danmark er Alzheimers demens, der udgør ca. 60 pct., og derefter kommer vaskulær demens, der udgør ca. 25 pct. De første symptomer på demens er ofte problemer med at huske og orientere sig.

Symptomerne udvikler sig således, at patienterne i stigende grad får brug for hjælp til daglige gøremål.

Symptomerne kommer snigende i starten og kan forveksles med almindelig distraktion og uopmærksomhed. Samtidig oplever mange, at det er tabubelagt og skamfuldt at skulle snakke om demens. Når patienter henvender sig, er der derfor ofte gået lang tid, og det er ofte de pårørende, der presser på for at få en afklaring. Ud over symptomer på demens optræder også ofte konflikter og symptomer på depression eller belastningsreaktion hos både den demente og dennes pårørende.

Forebyg depression med kommunens tilbud

Der er således flere gode grunde til at opsøge læge ved mistanke om demens. Yderligere forværring af Alzheimers demens og vaskulær demens kan forebygges både med medicinsk behandling og målrettet træning. Det er samtidig en stor fordel at lære om sygdommen både for patient og pårørende. Der er i alle kommuner særlige tilbud rettet mod demente og deres pårørende. Her er der mulighed for at tale med ligesindede, lære om sygdommen og få adgang til både aktiviteter og aflastning.

Efterhånden som vores samtale skrider frem, oplever jeg, at vi taler forbi hinanden, og at konen, som det egentlig drejer sig om, har brug for, at vi taler om det uden sin mand.

Jeg spørger, om vi ikke skal aftale en tid, hvor det kun er hende, der kommer, så vi kan finde ud af, hvordan hun bedst kommer videre. Hun lyser op og nikker. Han kan ikke gøre for, at han har fået demens – og hun kan ikke gøre for, at hun som pårørende oplever det som svært.