Derfor skal du kende probiotika – og de andre -biotikaer

I mange år har antibiotika været kendt for at redde liv, men de senere år synes prisen for brug af antibiotika dog at blive højere og højere. Derfor er det vigtigt at kende til probiotika.

Antibiotika betyder ‘imod-liv’. Og de forskellige typer af antibiotika, som penicillin, har også været brugt til at slå alt bakterieliv ned i os. Sygdomsfremkaldende bakterier, men også de gode bakterier, der hjælper vores tarme, immunforsvar – ja, kroppen med at trives. De gode bakterier kaldes under ét probiotika, hvilket betyder ‘for-liv’. Og det er netop, hvad det gælder om – jo mere, du dyrker de gode bakterier, jo bedre vil rigtig mange funktioner fungere i din egen krop.

Når en kur med antibiotika er slut, har du altså slået en masse liv ihjel i din fordøjelse. Derfor er det oven på sådan en kur vigtigere end nogensinde at supplere med probiotika, altså de gavnlige tarmbakterier, som styrker din fordøjelse og hele din krop. Det gode gamle råd med syrnede mælkeprodukter er fint, men ikke helt nok, hvis du vil opretholde en ordentlig stab af gavnlige bakterier.

Vi har millioner af organismer i os

Arealet på dine tarme inklusiv alle små folder bliver faktisk til en overflade på ikke mindre end 400 m2. Her på tarmoverfladen bor alle tarmens mikroorganismer. Dem er der faktisk 10 gange så mange af, som der er celler i hele din krop. De fylder selvfølgelig ikke så meget i størrelse som dine andre celler.

Der findes rigtig mange forskellige arter af disse mikroorganismer – op til flere tusinde. Og de spiller en vigtig rolle i fordøjelsen, og i udviklingen af dit immunforsvar, da 70 pct. af immunforsvarscellerne udvikles og lever i tarmene.

Nogle af mikroorganismerne er de venligtsindede – og de livsvigtige. F.eks. er det tarmbakterier, der hjælper med at producere K-vitamin og B-vitamin m.fl. De laver også organiske syrer, der er med til at holde miljøet i tarmen tilpas surt. Og de producerer bakteriocidiner, som er en slags naturligt antibiotika.

Andre mikroorganismer er mere fjendtligt indstillede – især hvis de får lov at vokse i for store mængder. De skaber en ubalance i tarmen, hvor forrådnelsesbakterier, svampe og parasitter risikerer at få overtaget.

Der kan være mange årsager til, at der opstår ubalancer mellem de venlige og de dårlige tarmbakterier.

En antibiotikakur kan være én af dem. Men grundlæggende opstår ubalancer af den kost og livsstil, vi fører. Vi får simpelthen fodret de forkerte mikroorganismer, så de kommer i overtal. Et eksempel er candidasvamp, der trives godt på sukker og raffinerede kulhydrater som hvidt mel, brød, pasta m.m.

Derudover kan manglende mavesyre, medicin, infektioner og stress spille ind i fordøjelsen, og hvordan vores bakterier trives.

Hvis du modsat vil fodre de gode bakterier, så skal du spise kost med meget præbiotika – der er de komponenter, som probiotika trives med. Det er typisk fibre fra grøntsager, fermenterede madvarer med mælkesyrer eller f.eks. loppefrøskaller.

Inulin-fibre i jordskokker er så effektivt et præbiotika, at det i dag er lavet som kosttilskud, ligesom du kan finde mange mælkesyregærede safter, der også har en god effekt på miljøet i dine tarme.

Jo mere viden, vi i de senere år har fået om probiotika og de gavnlige bakterier, jo flere begreber opstår der omkring de processer, der sker i tarmene.

Postbiotika dækker over en lang række forskellige bestanddele, som er afgørende i dannelsen af essentielle aminosyrer og vitaminer (K, B2, B1, folinsyre, biotin, og pantothensyre) og omsættelsen af præbiotika i kosten. Derudover er postbiotika essentiel i modningen af immunsystemet og bidrager til at vedligeholde tarmvæggen og til at modulere reaktioner på patogener.

Postbiotika er populært sagt resultatet af bakteriernes arbejde – så når f.eks. bakterier omdanner fødevarer i en fermenteringsproces, får man ikke blot en konserverende effekt, men også postbiotika.

Tidligere spiste vi meget mere fermenteret kost til glæde for vores tarmflora, og heldigvis er trenden på vej tilbage, da det har vist sig at have mange gavnlige effekter på vores helbred.

Psykobiotika er typisk bakterier, der har en ekstra god indflydelse på vores mentale tilstand. Forskningen i tarmsundheden har nemlig afdækket, at tarmens tilstand har stor indflydelse på produktionen af de humørskabende hormoner i hjernen. Her har man endvidere fundet bestemte bakterier, der er gode at have, hvis en bedre balance i humøret er ønsket. Disse kaldes psykobiotika.

Vores tarmflora trives bedst, hvis vi har en stor variation af forskellige bakterier. Det er derfor, du ikke er dækket ind med et enkelt syrnet mælkeprodukt. Bakterierne får vi forskellige steder fra – også fra vores omgivelser, og derfor kan helt sterile omgivelser faktisk være et minus, da det forhindrer vores tarmflora og immunforsvar i at udvikle sig.

Spis varieret og gerne groft og syrligt. Genindfør fermenteret kost i husholdningen – og skær ned på det hvide sukker, mel og raffinerede kulhydrater.

Tag gerne et tilskud af mælkesyrebakterier, de fås både som pulvere, kapsler, tabletter og i safter, og lige præcis her er det en fordel at skifte mærker og kilder, da de indeholder forskellige bakteriestammer.

Specielt antibiotika-behandling, rygning, alkohol, søvnmangel, stress og fejlernæring påvirker de gode bakterier negativt. Så her kan der være stor gevinst at hente ved tilskuddene. Tilskud med præbiotika – f.eks. fibre fra inulin, loppefrøskaller eller fermenterede safter, kan bakke op om din probiotika, så de nye bakterier kommer til at trives. Tag altid probiotika (mælkesyrebakterier) sammen med et måltid.

Naturlige alternativer

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om probiotika, tarmsundhed, præbiotika, postbiotika og finde kilderne brugt til denne artikel.

Pas på din mavetarmflora

• Spis mindre protein – især animalsk.
• Spis mange fibre.
• Tag tilskud af probiotika.
• Spis surkål, f.eks. sauerkraut eller mælkesyregærede grønsager eller saft.
• Undgå for meget kaffe, sukker og alkohol.