Du skal ud at gå en time hver dag midt på dagen!

Klokken er 9.30, og jeg sidder i konsultationen med Michael, der fortæller mig, at det hele er ved at falde sammen om ørerne på ham. Han er tidligere elitesvømmer og har haft et aktivt liv. Han er 51 år gammel og er blevet kørt ind til konsultationen af sin far. Som han siger, var han ikke kommet, hvis han ikke var blevet trukket herhen. Han er blevet alene og fyret fra sit arbejde, siden jeg så ham sidst for et halvt år siden.

Da han giver mig hånden og ser mig i øjnene som hilsen, forstår jeg, at der er noget, der ikke er, som det plejer at være. Han har taget ca. 10 kg. på og går tungt ned ad gangen til min konsultation. Jeg venter tålmodigt på, at han indleder samtalen, og der går ca. 10 sekunder, før jeg alligevel afbryder tavsheden.

Det er svært at få startet på samtalen, og det er fordi, det er svært for ham at fortælle, hvordan han har det. Jeg hjælper ham på vej ved at sige, at jeg kan, se at han ikke har det godt, og at jeg meget gerne vil hjælpe ham.

Han siger, at han lige så godt kan fortælle det, som det er. Han spiller sine penge op på onlinekasino, han drikker ca. 80 genstande om ugen, og han bliver mere og mere indelukket og ked af det. Han har vendt om på nat og dag og spiser dårligt og uregelmæssigt. Han har haft det sådan i et halvt år, og det er måned efter måned blevet gradvist værre.

Kommet ind i en ond cirkel

Jeg kender ham som en energisk, positiv og glad mand. Vi taler om den udløsende årsag, at han er blevet alene og oven i købet fyret. Det er en situation, der for de fleste vil udløse en belastningsreaktion, der kan udvikle sig til en depression, hvis der ikke gribes ind. I stedet for at søge hjælp, har han øget sit alkoholforbrug for at dulme smerterne, hvilket har resulteret i, at han er blevet endnu mere indelukket , inaktiv og ked af det.

Jeg siger til ham, at jeg gerne vil hjælpe ham, men at jeg ikke kan gøre det alene og har brug for, at han arbejder med og gør alt, hvad han kan for at få det bedre. Der er noget, jeg kan gøre, og der er noget, kun han kan gøre. Jeg skal nok sørge for at udrede ham for depression, henvise ham til center for ludomani og etablere kontakt til misbrugscenteret. Jeg har dog brug for, at han spiller med og gør en aktiv indsats.

Ud og gå en tur!

Allerførst har jeg brug for, at han tager ansvar for at få styr på sin døgnrytme, kostrytme og begynder at være fysisk aktiv. Vi aftaler, at han skal gå i seng om aftenen, så han får en ordentlig nattesøvn og ikke sover om dagen, at han spiser til hovedmåltiderne, selv om han ikke er sulten, og så aftaler vi, at han skal ud og gå en time midt på dagen hver dag.

Han spørger, hvorfor han skal gøre alle de ting, han ikke har lyst til. Jeg fortæller ham, at jeg er klar over, at det er svært, men, at han skal forstå, at hans system er overbelastet, og at han har et højt niveau af stress hormon i kroppen.

Når man har det, kan man ikke altid mærke, når man har brug for søvn, hvile eller fysisk aktivitet.  Vi aftalte, at han får en ny tid om 4 uger, og at han er velkommen til at kontakte mig inden da ved behov. Inden han går, siger han tak. Jeg ser på ham og siger tak, fordi han har delt det, der er svært med mig, og fordi han selv vil arbejde med for at få det bedre.