Hjernen – en storforbruger af energi - Magasinet Helse

Hjernen – en storforbruger af energi

Af: Malene Tonnung

Foto: Colourbox

Hjernen er førstevælger, når der uddeles energi i kroppen. Og på sin egen udspekulerede måde, forsøger den også at få os til at indtage endnu mere af slagsen. Målet er derfor god stabil energi, der kan mætte hjernen, så den ikke råber efter mere i tide og utide.

 

Det er eftermiddag, frokosten er længe overstået, og opgaverne synes mere og mere kedelige. I hvert fald kredser tankerne stadigt mere omkring slikposen, kagen, chokoladen – eller, hvad der nu er inde for rækkevidde. Din vilje bliver blød som smør, hjernen finder på alverdens kreative og gode undskyldninger for at snuppe den hurtige energi.

Alverdens viljestyrke kan knække, når den er oppe imod et magtfuld organ som hjernen. Den er nemlig storforbruger af den energi, vi indtager, og den er lynhurtig til at sende signaler, hvis den er ved at løbe tør – så bliver vi trætte, irriterede og begynder at crave sukker.

Kunsten er derfor at fodre hjernen med energi, der går langt på literen og er driftsikkert. Og her er vi nødt til at være lidt forudseende og bygge en sund kost op i løbet af dagen.

Kombiner din kost

Selvom hjernen især er følsom over for manglen på sukkerstoffet glukose, er det hverken sundt for hjerne eller krop, at fodre den med sukker dagen igennem. Det fører bare til et ustabilt blodsukker, som gør hjernen endnu mere utilregnelig, da det hurtige sukker udløser så meget insulin, at det forsvinder hurtigt og voldsomt.

Derfor er fedtstoffer og protein nødvendige ved alle måltider. Det holder nemlig kulhydraterne (hvor sukkerstofferne typisk kommer fra) i skak. Kombineret med fuldkorn og grove kulhydrater fra grøntsager vil måltider, der indeholder alle komponenterne, udskille sukkeret i et stille og roligt tempo, der sikrer løbende energi til hjernen samt mætter i længere tid.

Masser af sundt fedt til hjernen

Fedtstofferne skal du vælge med omhu, men du skal til gengæld ikke spare på dem, som mange desværre har indtrykket af. Det hjælper nemlig hjernen, kroppen, huden og ikke mindst på følelsen af mæthed. Især omega 3-fedtsyrerne, som man finder i fisk og enkelte planteolier, er livsvigtige for hjernen. De andre omega’er – 6, 7 og 9 – er såmænd også sunde, men de er lettere at finde i en almindelig kost, hvis du spiser grønt, kerner og nødder.

Rigtig mange undersøgelser har gennem tiden bekræftet, at fedtsyrerne fra omega 3 har indflydelse på hjernen – lige fra fostret, der skal skabe en hjerne, til koncentrationsevne, hukommelse og læringsevne hos skoleelever og voksne.

Er du ikke god til at spise fisk, er det derfor en god idé at tage fiskeolie som tilskud – gerne olier, der er renset eller naturligt fri for tungmetaller, som er en af truslerne mod hjernen.

Vitaminer til hjernen

Vores hjerner er som regel tilfreds, når kroppen er tilfreds – nok især, fordi den selv er førstevælger og har taget for sig af retterne, før kroppens behov stilles. Men der er visse vitaminer, der er værd at nævne.

B-vitaminer har i det hele taget en positiv indflydelse på hele vores nervesystem, og mangel på B-vitaminer kan påvirke hjernen. Et eksempel er B12-vitamin, der er afhængig af en god mavesyre for at blive nedbrudt og optaget. Dette kan svigte med alderen og føre til mangel, som desværre kan give falske demenssymptomer.

B-vitaminer er vandopløselige, så vi skal have dem tilført hver dag, da vi tisser overskuddet ud – i modsætning til de fedtopløselige, der kan hobe sig op i kroppen.

Ligeledes har nyere forskning vist, at C-vitaminer faktisk også har en vigtig rolle, når det handler om at passe på hjernen.

Kroppen bruger C-vitamin til at producere kollagen, som er hovedbestanddelen i bindevæv – også i hjernens blodkar. Desuden er C-vitamin en vigtig antioxidant, som beskytter mod frie radikaler, der kan ødelægge celler, herunder hjerneceller.

Tarmen snakker med hjernen

Vores tarmflora og kombinationen af bakterier i tarmen har i nyere forskning også vist sig at påvirke vores hjerners valg af mad og dermed vores spisevaner.

Nogle af de naturlige bakterier, der forekommer i vores tarm, elsker fed mad og formerer sig af det. Bliver de for mange, kan de sende signaler om, at de har lyst til eksempelvis friturestegt fastfood. Andre bakterier lever af sukker. De kan også signalere til hjernen, at de ønsker mere sukker, hvidt brød og pasta.

Hvis du vil påvirke den anden vej, kan du bruge mælkesyrebakterier. De holder normalt bakteriefloraen i ave, men hvis mælkesyrefloraen påvirkes negativt af enten dårlige madvaner eller af antibiotika, kan balancen tippe, så de usunde bakterier kommer i overtal. Du kan både tage mælkesyrebakterier som tilskud og samtidigt bakke op om dem med sund kost med masser af fibre.

Hjernen har betydning for din følelse af overskud i hverdagen. Din koncentrationsevne, kreativitet og hukommelse er ligeledes tilknyttet hjernen. Fodrer du hjernen rigtigt og holder den i form med nye udfordringer, så har du grundlaget for at udnytte den bedst muligt livet igennem.

 

Gode råd mod sukkertrangen

Sørg for at dagens tre hovedmåltider indeholder masser af grønsager, gode proteiner og sunde fedtstoffer. Ved at kombinere maden på denne måde, opnår du en blodsukkerstabiliserende effekt.

Udelad sukker, juice, slik, kage, hvidt brød, pasta, alkohol og fødevarer, der påvirker dit blodsukker negativt. Vær opmærksom på at rugbrød kan indeholde meget sukker og hvidt hvedemel. Bag eventuelt selv dit brød af hele kerner og fuldkornsmel.

Brug bær, frugt, nødder og mandler til at tilfredsstille den søde tand.

Motioner hver dag i mindst en halv time.

Naturlige alternativer?

Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler.

Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om sukker, blodsukker og finde kilderne brugt til denne artikel.