Lavt BMI: Hvordan går det med din appetit?

Af: Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding

Foto: Colourbox

Tove har sat sig i stolen og kigger ned over papiret, som netop har forladt printeren og er en teknisk beskrivelse af, hvordan det går med hendes sygdom – og med blandt andet hendes BMI (Body Mass Index). Hun har KOL og er til årskontrol.

Hun kigger lidt utålmodigt på papiret og vender blikket mod mig:

“Det siger mig ikke noget – hvad betyder det? Har jeg det godt?” Hun smiler, og jeg gengælder hendes smil. Jeg forstår godt, at tallene på papiret ikke siger hende noget, og det er da også langt fra det bedste sted at spørge, hvis vi skal finde ud af, hvordan hun har det. Jeg skubber papiret lidt til side og ser på hende.

“Det er bare tal – jeg vil egentlig langt hellere høre dig fortælle, hvordan du har det – du er trods alt den, der bedst kan give et svar på det spørgsmål”.

Familiebesøg er vigtigt

Hun fortæller om, hvordan det er gået siden sidst, hvordan hun bøvler med madordningen, og hvordan hun netop har været til bryllup ved sit barnebarn. Hun får varme i stemmen og glød i kinderne, når hun fortæller om, hvordan hun har det, og hvad der er vigtigt for hende. Det e en fin snak. På et tidspunkt stopper hun sig selv og spørger mig, om jeg da slet ikke har noget at sige.

Jeg spørger hende, hvad der er vigtigst for hende i forhold til hendes sygdom. Hun fortæller, at det er vigtigt, at hun kan blive ved med at besøge sin familie og komme ud at gå en lille tur i parken, der ligger overfor hendes hjem. Det er også vigtigt for hende, at hun kan klare sig selv, så godt det nu kan lade sig gøre.

BMI er faldet

Jeg spørger hende, om hun selv har tænkt over, hvad det bedste er, hun kan gøre for at fortsætte med de ting, der er vigtige for hende. Hun er stille lidt, og så siger hun, at hun tror, det er vigtigt at blive ved med at gå tur også de dage, hvor hun ikke har lyst, og så siger hun, at hun nok skal spise lidt mere.

Jeg finder papiret frem igen og viser hende hendes lungefunktion og hendes BMI. Hendes lungefunktion er stort set uændret gennem det sidste år, og jeg fortæller hende, at hun har helt ret. Det vigtigste, hun kan gøre for at understøtte en god lungefunktion og dermed være fysisk aktiv og selvhjulpen er, at hun fortsætter med at være fysisk aktiv og ikke begynder at ryge igen. Hun nikker og signalerer, at hun forstår.

Så er der det med vægten. Den er faldet lidt siden sidst således, at hendes BMI er faldet fra 20 til 19.

Må vælge de fede ting

Jeg siger til hende, at jeg godt kunne tænke mig, at hun kommer tilbage på den vægt, hun havde for et år siden og hun siger, at det kunne hun også. Hun har bare ikke ret meget appetit.

Hvis man har svær KOL, som min patient har, er der mange, der oplever, at vægten falder og derfor skal tænke over, hvad de spiser for, at vægten ikke falder yderligere.

Vi taler om, hvad hun kan gøre for, at vægten ikke falder yderligere og gerne stiger lidt igen. Når hun handler ind, må hun gerne vælge kød og mælkeprodukter med et højere fedtindhold end vanligt. Hun må gerne vælge mælk og ost med højt fedtindhold. Hun må gerne bruge smør og mayonnaise og i det hele taget tillade sig mange af de ting, som ofte frarådes i forbindelse med kostvejledning.

“Jeg burde jo ikke klage med alt det, du giver mig lov til at spise, og jeg skal nok prøve både at spise og gå så godt, jeg kan, indtil vi ses næste gang”.

Hun trisser ud af konsultationen, mens jeg arkiverer papiret og tænker over, at det gode liv handler om meget mere, end det vi kan måle.