Jeg priser mig lykkelig over, at mine drenge ikke er hoppet på ryge-toget - Magasinet Helse

Jeg priser mig lykkelig over, at mine drenge ikke er hoppet på ryge-toget

Af: Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse

Foto: Coloubox

Jo tidligere i livet, man begynder at ryge, jo tidligere og voldsommere bliver man ramt af rygningens skadelige konsekvenser. Og eftersom den yngste af mine sønner er 21, og ingen af dem er begyndt at ryge endnu, så betragter jeg dem i mit stille sind for home safe, i hvert fald lige i dén sammenhæng.

Måske har jeg bare været heldig, og måske kender jeg heller ikke hele sandheden om deres erfaringer med at ryge. Men bottom line er, at ingen af mine tre poder den dag i dag tæller med i rygestatistikkerne. Heldigvis. For dermed er de forskånet for den endeløse række af alvorlige risici, der følger i kølvandet på en rygedebut i den tidlige ungdom:

Ikke alene hæmmes væksten i lungerne, således at lungekapaciteten hos unge rygere aldrig nogensinde kommer op på niveau med jævnaldrende, der ikke har røget.

Tidlig start – tidlig sygdom

Der er også langt større risiko for afhængighed af nikotin, jo yngre man er. Og dermed bliver det simpelthen sværere at stoppe igen.

Men hvad værre er: Jo tidligere, man begynder at ryge, jo større risiko har man for at blive ramt af alvorlige lidelser som hjertesygdom, KOL og livstruende kræft før eller siden. Faktisk snarere før end siden. For hvis man begynder at ryge i teenage-årene, så øges risikoen for at blive ramt allerede som 40-årig, hvorimod hvis man venter, til man er voksen, så får man måske først diagnosen som 70-årig, eller aldrig.

Vent med at ryge – eller aldrig

Derfor er meget vundet, hvis vi kan få de unge til at vente med at tage hul på et liv som ryger, til de er 25- 30 år. Så er risikoen for, at de havner i statistikken over tobaksrelaterede dødsfald – dem er der over 13.000 af hvert eneste år – langt mindre.

Faktisk så tyder meget på, at hvis de unge venter med at ryge, så begynder de slet ikke. Kun ni pct. af danske rygere begyndte at ryge efter 20 års-alderen.

Hvad kan du gøre?

Det er vigtigt at vide, at børn og unge ikke træffer et velovervejet valg om at begynde at ryge.

De ryger, fordi deres forældre, søskende eller venner gør det, og de ser rygning som socialt samvær, konkluderer en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Derfor har vi som forældre faktisk et vist spillerum – og en pligt – til at påvirke dem, blandt andet ved selv at lade være med at ryge, have et røgfrit hjem og være tydelige omkring regler og forbud mod rygning. Meget gerne i fællesskab med andre forældre i omgangskredsen.

Men der skal mere til. Rapporten peger også på, at den lette tilgængelighed til cigaretter, den relativt lave pris og påvirkningen fra tobaksindustrien, film og sociale medier lokker de unge. Derfor er det også et politisk spørgsmål. Vi må som forældre stille krav til politikere og beslutningstagere om at sikre et samfund, hvor børn og meget unge ikke eksponeres for eller har adgang til en last, der fører så megen lidelse med sig.

 


Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige. Og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsenet anno 2018.
I juni/juli er det Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse.