Hospitalerne inviterer naturen ind - Magasinet Helse

Hospitalerne inviterer naturen ind

Af: Freja Fredsted Dumont

Foto: Rådgivergruppen DNU I/S

Landskab, parker, gårdhaver og grønne områder er blevet en bærende værdi i den moderne hospitalsverden – naturen stimulerer nemlig patientens velbefindende, understøtter helbredelsen og giver en positiv afvigelse i en verden af sygdom.

I byens kaos kæmper reklamer, lyde og ansigter en brav kamp om vores opmærksomhed – modsat tillader naturens “tilfældige” indretning og bløde former os at fokusere på det, vi ønsker.

Udover de grønne blades påviseligt psykisk afslappende effekt, viser det sig, at indtryk fra skov og natur også får vores perceptionssanser til at slappe af, så vi føler os mere afbalancerede og godt tilpas – derfor er det grønne blevet en bærende faktor i de nye sygehusbyggerier.

I 2020 skal der stå 20 nye supersygehuse klar til at modtage patienterne med højt specialiserede og velplanlagte pleje- og behandlingstilbud – og grønne områder både uden- og indendørs.

Naturen bekæmper angst på sygehusene

Vi levede oprindeligt i naturen, og der vækkes et dybt urinstinkt i os, når vi færdes i de grønne og fredelige omgivelser. Det kan, ifølge haveterapeut og sygeplejerske Mia Hansen, skabe en følelse af ro og tryghed, når vi under et sygehusophold har mulighed for at gå en tur i skoven eller lytte til vandets rislen.

– Når man er indlagt på sygehuset, er man jo syg og dermed også oftest bange. Måske, fordi man er sat ud af det, man plejer, kan miste sit job, frygter for at klare familielivet igen –  eller i værste tilfælde kan dø, siger hun og fortsætter:

– Derfor er følelsen af angst noget de fleste, der er indlagt på et sygehus, kender til – og når man er angst, har man brug for at opleve noget, der er beroligende, og hvor man får et øget velvære, ligesom man gør i naturen.

Blot udsigt gør en stor forskel

Det er dog ikke alle patienter, der kan overskue at gå en tur, eller er raske nok til at komme udenfor, når de er indlagt på sygehuset – men bare udsigten til noget natur, har en effekt på helbredet. Det viste et forsøg i 1984 med professor Roger Ulrich i spidsen.

Her undersøgte han to forsøgsgrupper, der begge var blevet opereret for galdesten. Efter operationen blev den ene gruppe placeret i en seng med udsigt til et træ, imens den anden halvdel fik en sengeplads, hvor de skulle kigge ind i en murstensmur.

Man målte på, hvor meget smertestillende medicin de to grupper efter operationen skulle have – og det viste det sig, at dem med udsigt til træet havde behov for mindre smertestillende og bedre kunne klare sig på de svage smertestillende præparater.

Fordi de fik mindre morfin, havde de også kortere sengeleje, hvilket betød færre komplikationer.

Der var også stor forskel på, hvor ofte de havde behov for at kontakte plejepersonalet til toiletbesøg og generelt til hjælp med at klare sig – og her viste det sig altså igen, at udsigt til naturen virker meget positivt på f.eks. smerter og på, hvor hurtigt man kan komme sig efter en operation, blive hurtigere udskrevet og spare samfundet for nogle penge.

Træd ud af hospitalssengen og ind i skoven

På Det Nye Universitetshospital (DNU) i Aarhus spiller hospitalets placering i landskabet en væsentlig rolle – eller rettere; landskabets placering i hospitalet.

– Det grønne skal vise vej og give bygningerne identitet, men først og fremmest skal det mane til ro eller invitere til fysisk udfoldelse, siger Rikke Juul Gram, landskabsarkitekt og partner i Schønherr, tegnestuen, der står for idéer til udformningen af de grønne områder ved DNU.

Det 180.000 m2 grønne område udgør blandt andet 60.000 skovplanter, fem regnvandsbassiner, vandrestier og en fritlagt bæk, som løber gennem området over en strækning på 750 meter. Tilsammen kommer hele området til at være på størrelse med en provinsby som Nibe.

– Tanken er, at man skal kunne færdes derude uden at kunne se hospitalet, trække sig helt tilbage i naturens rekreative frirum og vende tilbage til hospitalet med en lindrende dosis ro fra naturens grønne laboratorium, siger Rikke Juul Gram til dnu.rm.dk.

Lyset spiller en stor rolle

Et parkeringshus i organisk form med grøn beplantning på siderne og patientstuer med lyssætning, der følger døgnrytmen og giver et lys, der svarer til det udenfor​. Netop disse to elementer er nogle, som Nyt Hospital Nordsjælland lige nu kigger på.​

Fokus er især på lyssætning, som kan simulere lysets rytme for forskellige patientgrupper. Det har en afgørende betydning for kroppens døgnrytme og den helbredelse, der skal finde sted for patienterne. Forskning peger også på, at lyset har afgørende betydning for jobtrivslen hos de ansatte, og måske ligefrem kan være med til sænke personalefraværet.

– Vi glæder os til at se resultatet af det forskningsarbejde, der foregår, og ser frem til at åbne op for en diskussion af, hvordan vi konkret kan bruge erfaringerne på Nyt Hospital Nordsjælland, siger innovationskonsulent Minna Nordahl Jørgensen.

Naturens påvirkning på børn

Et andet sted, hvor de udnytter naturens healende kræfter er hos Ronald McDonald Huset, der ligger ud til Rigshospitalets sansehave – og netop grønne områder har dokumenteret stor betydning, siger Anne Katrhine Frandsen fra Statens Byggeforskningsinstitut til dr.dk.

– Patienter med udsigt til grønne områder kommer sig simpelthen hurtigere og er også mindre stressede, når de bliver udskrevet.

Epilepsihospitalet Dianalund ligger i naturskønne områder i Vestsjælland, og her spiller naturen en stor rolle i behandlingen af børnene.

– Vi har mange hyperaktive børn, og det er guld værd, at vi kan tage dem med på en tur i skoven. Det får vi også mange positive reaktioner på fra både børnene og deres familier, fortæller sygeplejerske Louise Sjøberg til dr.dk.