Mand dig ikke op, når du bliver syg

Af: Jannie Iwankow Søgaard

Foto: AdobeStock

Når mænd bliver syge, reagerer de anderledes end kvinder. Men i sundhedssystemet er man ikke dygtige nok til at tackle mændene, siger psykolog og forsker. Blandt andet derfor er mænd overrepræsenteret i alle de kedelige sygdoms- og dødelighedsstatistikker.

Når Fru Hansen mærker, at noget i kroppen ikke helt er, som det plejer, går der ikke lang tid, før hun har bestilt tid til tjek hos lægen.

Når Hr. Hansen mærker noget usædvanligt i sin krop, skubber han det til side og tænker, at det nok går i sig selv, hvis han blot ignorerer det.

Når Fru Hansen bliver ramt af alvorlig sygdom, går hun lynhurtigt ind i patientrollen og forsøger at passe sin behandling fra dag ét.

Når det er Hr. Hansen, der får stillet en alvorlig diagnose, har han svært ved at finde sin plads i sundhedssystemet. Han får ikke altid taget sin medicin, får ikke bestilt tid til opfølgningssamtaler, og når det gælder genoptræning, får han den ikke altid passet.

Mænd ved mindre

Mænd og kvinder reagerer kort sagt meget forskelligt, når de rammes af sygdom. Både inden, under og imens. Det fortæller psykolog Svend Aage Madsen, der er forskningsleder på Rigshospitalet og i mange år har forsket i blandt andet mænd og deres reaktioner på sygdom.

–  Hvis vi tager det fra en ende af, så ved mænd først og fremmest mindre om, hvilke symptomer de skal reagere på. Pludseligt vægttab, forpustethed eller noget, der ser anderledes ud på kroppen, er ikke nødvendigvis noget, de reagerer på.

– Og når de opdager noget, hvor de ved, at den er gal, så trækker de den længere med at gå til lægen. Og hos lægen oplever mange – især kortuddannede mænd – at dialogen med lægen ikke er tilfredsstillende, forklarer han.

Større dødelighed ved kræftsygdomme

Det er ikke kun viden om sygdom og symptomer, som mændene mangler. De har ofte heller ikke et sprog at tale i, når de møder sundhedspersonale – de ved ikke, hvordan de skal udtrykke sig, og hvad de skal lægge vægt på, når de bliver spurgt ind til helbred og sygdom. Og har de først haft én dårlig lægesamtale, bliver det sværere at komme næste gang.

Alt dette fører til, at mændene kan finde sig selv overrepræsenteret i alle de kedeligste statistikker vedrørende sygdom og død.

–  I det helt store billede har mænd en alt for stor dødelighed. 28 procent flere mænd dør af de kræftsygdomme, som kvinder også får. Og det går dem også dårligere end kvinderne, når de får sygdomme som diabetes og hjertesygdomme.

– Man har lavet flere undersøgelser, der viser det. For eksempel intensiverede man på et tidspunkt indsatsen over for en bestemt gruppe diabetespatienter og målte på virkningen 13 år efter. Her gjaldt det, at dødeligheden for kvinder var faldet 25 procent, mens der intet var sket for mændenes vedkommende, siger Svend Aage Madsen.

Mænd skyder problemerne

På nogle områder kan det være positivt, at man som menneske formår at skubbe bekymringer i baggrunden og ikke tager sorgerne på forskud. Sådan som en del mænd tilsyneladende gør. Men når det kommer til sygdom, er det sjældent vejen frem, påpeger Svend Aage Madsen.

– At skyde bekymringerne væk, er en måde at klare problemerne på. Mændene kan ikke holde ud at være i ”sundhedsmode” for længe af gangen. De formår næsten ikke engang at bestille en tid hos lægen – det er ofte konen, der må gøre det.

– Og når det kommer til sådan noget som de nationale screeninger for tarmkræft, hvor man selv skal sende en afføringsprøve ind, så er den helt gal. Det bliver hurtigt alt for besværligt for dem, og derfor er der langt færre mænd end kvinder, der får det gjort, siger han.

Ingen pisk til mændene

Fristende kunne det være at give mændene en opsang og bede dem tage sig sammen. For hvor svært kan det være at gå på nettet og bestille en tid hos lægen, og hvorfor ikke komme afsted så hurtigt som muligt, når man nu ved, at det fremmer helbredelsen at få stillet en diagnose hurtigt?

Men pisk er næppe vejen frem, mener Svend Aage Madsen. I stedet opfordrer han til, at sundhedssystemet i højere grad bereder sig på at møde mænd, hvor de er.

– Man skal plukke de laveste frugter først. Selvfølgelig skal vi have mænd til at ændre sig, men det vil tage rigtig lang tid, og det er meget nemmere i mellemtiden at forsøge at forstå mændene og komme dem i møde, fastholder han.

Og det virker rent faktisk at komme mændene i møde, pointerer Svend Aage Madsen. Det findes der adskillige beviser på.

Blandt andet kommer lige så mange mænd til tjek hos tandlægen som kvinder, hvis de indkaldes og ikke selv skal bestille tid. Og sætter man en bus op midt på gågaden, hvor man kan få tjekket for eksempel sit blodtryk, går mændene glad og gerne ind i bussen, fordi det er nemt.

Risikerer ensomhed

Grundlæggende har de to køn forskellige måder at være patient på. I forhold til en alvorlig sygdom som eksempelvis kræft gælder det, at kvinder lynhurtigt tager sygdommen på sig og går ind i rollen som kræftpatient.

Mændene gør det modsatte – de forsøger at gøre sygdomsidentiteten så lille som mulig. Og man kan ikke sige, at den ene måde er bedre eller dårligere end den anden.

– Kvinder går all in og bliver for eksempel ”kræftpatienten, der er skolelærer”, mens manden forbliver ”skolelæreren, der har en kræftdiagnose”, siger Svend Aage Madsen og påpeger, at mænd dog oftere handler fatalt på at få en alvorlig sygdom.

–   Når vi taler selvmord hos ældre mænd, så er én af de hyppigste årsager dertil, at de har fået en sygdom. Mange mænd tror, at det er en dødsdom, når de får kræft. De trækker sig ofte, hvor kvinder straks søger andre mennesker.

– Det er helt fint at have autonomi, men hvis det bliver til ensomhed, er det skidt, for så bliver det endnu sværere, og så stiger dødeligheden, siger han.

Mænd skal behandles anderledes

Skal det sikres, at mændene fremtidigt får en lettere gang i sundhedssystemet, er det nødvendigt, at der kommer en accept af, at kvinder og mænd ikke kan skæres over en kam.

Samtidig skal der forskes i, hvad præcist der virker for det mandlige køn, når de skal i kontakt med sundhedssystemet.

–  Vi har ikke rigtig opdaget mændene som køn endnu. Det skal vi. Vi skal forstå, at ”one size does not fit all” – vi ved jo godt, at børn og voksne skal behandles og mødes forskelligt.

– Det samme gælder for mænd og kvinder. Og så mangler vi evidensbaserede undersøgelser, der kan vise, hvordan vi kan få mændene til at gå til lægen tidligere, få bedre behandlingstilbud og få udbytte af rehabilitering, siger Svend Aage Madsen.

 


 

Mænd topper kvinder i dødelighed

I 2016 døde 7720 kvinder af kræft – tallet for mænd var 8397

I 2016 døde 3884 kvinder af hjerte-kar-sydomme – tallet for mænd var 4421

I 2016 døde 145 kvinder efter selvmord- og selvmordsforsøg – tallet for mænd var 436.

Kilde: Dødsårsagsregisteret.

 


 

5 kræftsygdomme, der især rammer mænd

De hyppigste fem kræftformer hos mænd: prostatakræft, lungekræft, tyktarmskræft, blærekræft og endetarmskræft

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

 


 

Andre typiske mandesygdomme:

  • hårtab
  • rejsningsbesvær
  • forstørret prostata
  • lyskebrok

Krop

14. august 2019

Få bugt med børneeksem

20 procent af alle børn får børneeksem i mild til svær grad, inden de...

vis mere

Lyt til podcast

13. august 2019

Børnesygdomme: Hvem, hvad, hvorfor?

Der er meget fantastisk ved at se sit barn vokse op – første grin,...

vis mere

Lyt til podcast

7. august 2019

Broken Heart Syndrome: Når et hjerte bliver knust

For de fleste er et knust hjerte en følelse. Følelsen af, at hjertet er...

vis mere

Lyt til podcast

6. august 2019

Når huden mister balancen

Arveligt disponeret, jobmæssigt udfordret, psykisk belastet, påvirket af...

vis mere

Lyt til podcast

1. august 2019

Kan placebo fortælle os, hvordan krop og psyke hænger sammen?

Placebo-fænomenet er mere og andet end snydemedicin i dag, hvor forskere...

vis mere

Lyt til podcast