Når gluten er no-go - Magasinet Helse

Når gluten er no-go

Af: Mette Buch Jensen

Foto: Scanpix/Iris

Mellem 50.000 og 100.000 danskere bliver syge af mad med gluten. Tallet er et skøn, for en diagnose kan være svær at stille. Og tilmed skelnes der mellem glutenallergi og gluten-intolerance. 27-årige Jonas Aahave Uhd fra Aarhus hører til i gruppen af de gluten-allergiske, og for ham har diagnosen krævet en større omstilling, både mentalt og madmæssigt.

Oppustet mave, mange daglige toiletbesøg og en krads nældefeber, som kom i udbrud hver gang Jonas Aahave Uhd var til træning og svedte – eller, når han frøs om vinteren.

Varme og kulde udløste nældefeberen, mens de mange mave-og tarmproblemer bundede i en kost, som hans tarmsystem havde svært ved at fordøje. Årsagen til alle symptomerne skal findes i gluten; et proteinmolekyle, der primært findes i hvede, men også i andre kortsorter som rug, havre og byg.

Gennem næsten to år måtte han tage allergipiller forud for sin træning for at undgå et udbrud af nældefeber, hvor huden hæver op, klør voldsomt og giver en kløende og brændende fornemmelse over hele kroppen.

 

Allergitest viste ikke problemet

En priktest hos den praktiserende læge afslørede, at Jonas Aahave Uhd har græs-, birk- og husstøvmideallergi og for at få fuld klarhed over alle symptomerne, så blev han også henvist til en speciallæge i allergi. Hun tog en masse blodprøver, der ikke umiddelbart indikerede, at han havde gluten-allergi, i hvert fald ikke i alvorlig grad.

Speciallægen anbefalede ham alligevel en to ugers prøveperiode med glutenfri mad. Og det viste sig næsten omgående at have en effekt. Blot få dage uden gluten gjorde, at han kunne træne (og svede) uden at skulle tage allergipiller. Også hele hans fordøjelsessystem fik det markant bedre på kort tid.

Ud med rugbrødsmadderne

– Det var et hårdt slag og en rigtig træls diagnose at få. Alle mine rutiner skulle vendes på hovedet. Pludselig kunne jeg ikke engang spise et stykke rugbrød, som ellers har været i min madpakke de seneste 15 år. Jeg skulle gentænke alt omkring min kost.

– Jeg har ikke tidligere tænkt over, at der jo er gluten i stort set alle de fødevarer, jeg kender. Det er surt og super irriterende. Og samtidig er jeg jo glad for, at jeg ikke er endnu hårdere ramt.

– Jeg fik først konstateret gluten-allergi for nogle år siden, men når jeg tænker tilbage, så har jeg egentlig altid døjet med maveproblemer. Jeg har altid skullet på toilettet mange gange i løbet af en dag og har bøvlet meget med oppustet mave og ubehag, siger Jonas Aahave Uhd.

Selvom det var godt at finde en årsag til alle symptomerne, så var det alligevel lidt af en mavepuster at blive diagnosticeret med gluten-allergi, fortæller Jonas Aahave Uhd.

Begyndte at slappe lidt af

I starten fulgte Jonas Aahave Uhd et meget stramt program og undgik helt gluten i fem-seks måneder. Så fulgte en periode, hvor han sagde ja til alt for meget og blev virkelig træt af sig selv, som han udtrykker det.

– I dag har jeg fundet et sted mellem de to yderpunkter og er landet med det, synes jeg. Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan tåle en mindre mængde gluten, hvis jeg indtager de rigtige mængder på de rigtige tidspunkter.

– Jeg skal for eksempel ikke have nogen former for gluten fire timer før træning, men kan godt spise lidt på andre tidspunkter. Det er en balancegang, hvor jeg ikke skal omlægge hele mit liv, men samtidig skal tage det alvorligt og passe på. Det kan være lidt besværligt at navigere i, synes jeg. Jeg kan jo til dels godt tåle gluten, men skal hele tiden overveje, hvornår og hvordan.

Jonas Aahave Uhd kan ikke tåle rugbrød, pasta eller bulgur og i særdeleshed ikke hvidt brød, som han kalder ”dræberen over dem alle”.

– Jeg kan mærke det i mit system med det samme, hvis jeg har spist hvidt brød. Det kan jeg bare ikke tåle. Jeg tror nu, at mange andre har det på samme måde med hvidt brød, og for mig er det egentlig meget rart at have noget at hænge det op på.

– Jeg har en reel grund til at takke nej til hvidt brød og skal ikke diskutere det med mig selv. Det valg er truffet for mig. Øl er også rigtig slemt for mit system, og det er en skam, for jeg elsker en god øl. Nogle gange drikker jeg alligevel et par stykker, og så tager jeg konsekvensen af det bagefter.

 

Dyrt og besværligt uden gluten

Som specialestuderende og på SU kan det mærkes på økonomien, når man som Jonas Aahave Uhd udelukkende skal putte glutenfri fødevarer eller fødevarer, der kun indeholder spor af gluten, i indkøbskurven.

– Det er både dyrt og svært at finde de rigtige varer. I Tyskland er de langt fremme, men herhjemme er det en udfordring at finde de rigtige varer, og så koster de det hvide ud af øjnene. Jeg synes også, at det er lidt irriterende i forhold til min kæreste, for vi har fælles konto, men hun er meget forstående.

For Jonas Aahave Uhd har gluten-allergien også været et irritationsmoment i sociale sammenhænge, hvor han er nødt til at fortælle, hvad han ikke kan tåle; ”jeg er ikke god til, at andre skal tage hensyn til mig.”

 

Møder stor forståelse i omgangskredsen

Men både nye bekendtskaber og gamle venner tager det seriøst og anstrenger sig for at servere glutenfri mad for ham, nogle gange ledsaget af kærlige drillerier. Der er ikke en bestemt fødevare, som han har svært ved at undvære i sin hverdag, han oplever snarere et savn af mental karakter.

– Jeg savner at være ubekymret. Hele følelsen af afslappethed omkring mad er forsvundet. Ethvert måltid kræver en masse tankevirksomhed og er til konstant overvejelse. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke skal forholde mig til det. Det kan godt være lidt træls, men jeg lever med det. Og jeg er som sagt taknemmelig for, at det ikke er værre.

 

Obs: Selvom Jonas Aahave Uhd er i stand til at spise en anelse gluten, er det langt fra tilfældet for alle glutenallergikere. Nogle får det voldsomt skidt med det samme, og fælles for mange glutenallergikere er det, at glutenindtag kan øge deres risiko for tarmkræft betydeligt.

 


Stigende omsætning på glutenfri varer

følge Madmagasinet på DR1, så er der kommet mange flere glutenfri varer i danske butikker de senere år. Hos Coop, som blandt andet står bag SuperBrugsen, Fakta og Kvickly, er antallet af glutenfri varer steget fra cirka 20 varer i 2009 til flere end 200 i 2015. I samme periode er omsætningen på glutenfri varer femdoblet.

 


 

Forskellen på gluten-allergi og gluten-intolerance (cøliaki)

Hvis man lider af gluten-allergi, så skal man undgå et specifikt glutenprotein, for eksempel hvede eller rug. Lider man derimod af gluten-intolerance (cøliaki,) så skal man undgå alle former for gluten. Cøliaki er en kronisk sygdom i tyndtarmen, som betyder livslang diæt uden protein (gluten) fra hvede, rug og byg.

Cøliaki er delvist arvelig, og derfor rammer sygdommen ofte flere inden for den samme familie.

Hvis et barn får konstateret cøliaki, så er der cirka 10 pct. risiko for, at en forælder eller søskende også har sygdommen.

Ved mistanke om cøliaki skal man altid kontakte den praktiserende læge og blive undersøgt, før man begynder på en diæt. Kun én ud af syv personer med cøliaki har klare symptomer på sygdommen.

Kilde: netdoktor.dk, Sundhedsstyrelsens pjece: ”Cøliaki og mad uden gluten”

 


 

Cøliaki – en svær diagnose at stille

Cøliaki kan opstå i alle aldre og kan kun behandles med en diæt helt uden gluten, fordi gluten skader tyndtarmen, så maden fordøjes dårligere. Det betyder, at vitaminer og andre næringsstoffer ikke bliver optaget. Oftest kommer symptomerne i barndommen, hvor barnet har tynd afføring, oppustet mave og tynde arme og ben, og væksten kan blive hæmmet.

Hos voksne ses symptomerne først i 30- til 40-årsalderen eller senere og kan være svær at diagnosticere, fordi symptomerne ofte er svage og uspecifikke.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Find yderligere information i Sundhedsstyrelsens pjece ”Cøliaki og mad uden gluten” og hos Dansk Cøliaki Forening.