Nær- eller langsynet: Hvor skarpt ser du?

Af: Af Øjenforeningen

Foto: Coloubox

Du kan kun se skarpt, når lyset rammer det helt rigtige sted i øjet.

Når lyset trænger ind i øjet, skal det først gennem hornhinden og pupillen, der justerer, hvor meget lys der komme ind. Er der meget lys, bliver pupillen mindre, og der bliver kun lukket lidt lys ind i øjet. Er der lidt lys, bliver pupillen større, så der kan komme mere lys ind på nethinden. Udefra ser pupillen sort ud, men den er i virkeligheden et hul i den regnbuehinde, der giver os vores øjenfarve.

Bag regnbuehinden sidder øjets linse. Den bryder det lys, der skinner igennem den. Når lyset brydes, samler det sig i et brændpunkt. Og, hvis vi skal se skarpt, skal brændpunktet være lige præcis på den gule plet (makula), der er et bestemt sted på nethinden. Samler lyset sig det forkerte sted – foran eller bagved nethinden – bliver resultatet et uskarpt syn.

Nærsynet

Når lyset samler sig foran nethinden, kalder man det nærsynethed. Man ser uskarpt. Ved at sætte en spredelinse foran øjet – det være sig et brilleglas eller en kontaktlinse – flytter man strålerne længere bagud, så brændpunktet rammer nethinden. Man ser skarpt igen. Spredelinsen kaldes også for minusglas. (Se figur 2)

Langsynet

Når man er langsynet, samles lysets stråler bagved nethinden, og der er behov for, at man flytter brændpunktet længere frem i øjet. Det gøres med en samlelinse, der også kaldes for plusglas. På den måde, bliver det uskarpe syn igen helt skarpt. (Se figur 3)

Bygningsfejl

Nogle gange er øjet dannet på en sådan måde, at hornhinden buer uens i det lodrette og det vandrette plan. Frem for at være kugleformet, er hornhinden æggeformet. Det kaldes for bygningsfejl. Og så bliver det først for alvor kompliceret. Bygningsfejl giver et delvist uskarpt syn, fordi lysstrålerne både samles på nethinden (i det vandrette plan) og foran nethinden (i det lodrette plan). I figur 4 ses strålerne i det vandrette plan illustreret med gult, og strålerne i det lodrette plan illustreret med rød). Bygningsfejl korrigeres med cylinderglas, der flytter lysstrålerne i det lodrette plan bagud, så de rammer nethinden samme sted som strålerne i det vandrette plan: På nethinden, i den gule plet.

Brydningsfejl

Nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl kaldes under ét for øjets brydningsfejl. Brydningsfejl kan korrigeres med brilleglas eller kontaktlinser, hvis styrke angives i dioptri. (f.eks. +/- 2,5) Jo større dioptri, jo større brydningsfejl.