Naturens terapi heler og helbreder

Af: Jannie Iwankow Søgaard

Foto: Tonny Pedersen, Ulrik Sidenius

Naturbaseret terapi hjælper mod lidelser som stress, angst og depression. Det har forskere efterhånden slået fast med syvtommersøm. Men selvom man både i det offentlige og private sundhedssystem får øjnene mere og mere op for naturterapi, er det stadig en udbredt misforståelse, at den hører til i den alternative behandlingsverden, siger forsker.

 

”Tab for alt ikke lysten til at gå. Jeg går mig hver dag det daglige velbefindende til og går fra enhver sygdom. Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den.”

Sådan lød det, da den danske filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) i 1847 skrev til sin syge svigerinde og gav hende et råd, der stammede fra hans egne gode erfaringer med at gå lange ture i det fri. Den store tænker var måske nok et skridt foran sin samtid dengang, men i dag er forskere på området ikke i tvivl: ”Naturen kan helbrede”.

I 2011 blev Danmarks første forskningsbaserede terapihave ”Terapihaven Nacadia”, der skulle anvendes i forhold til stressramte, således åbnet i Hørsholm.

Sidenhen er der rundt om i landet kommet flere til, og også i andre sammenhænge har man opdaget, at naturen har sundhedsfremmende egenskaber. Blandt andet findes der på den lille ø Strynø i Det Sydfynske Øhav et retrætested for traumatiserede krigsveteraner, hvor de med udgangspunkt i naturen får hjælp til at blive rehabiliteret.

Og på et nyt psykiatrisygehus i Roskilde har man helt bevidst tænkt naturen med ind i det nye byggeri, så den kan spille en rolle i behandlingen af patienterne. Således er der på sygehuset anlagt flere haver med hvert deres formål. For eksempel er der etableret både en stillehave og en aktivitetshave. Ikke mindst har Københavns Universitet igangsat en kompetencegivende masteruddannelse indenfor naturbaseret terapi og sundhedsfremme.

Natur som kulisse eller redskab

Flere og flere privatpraktiserende psykologer stempler også ind i naturen og medinddrager den på forskellig vis i deres terapisessioner. En af dem, der har stor tiltro til naturterapi, er erhvervspsykolog og leder af Netværk for Naturterapi Ebbe Lavendt.

Han har i flere år lænet sig op ad den nyeste forskning på området og inddrager selv naturen i sin private virksomhed, Center for Positiv Psykologi. Ifølge ham kan naturen medtænkes på to måder i terapiøjemed. Enten som en kulisse eller som en del af selve indholdet i terapien.

– Man kan for eksempel lave ”walk-and-talk”. For langt de fleste klienter og terapeuter er stillesiddende aktiviteter ikke sunde, og så glider en samtale også ofte lettere, når man går. Den formindskede øjenkontakt, når man går ved siden af hinanden, kan også påvirke samtalen og for eksempel gøre det lettere at tale om ting, der er pinagtige for klienten, siger Ebbe Lavendt.

Gå i gang med havearbejde eller spring over kløfter

Når det kommer til at bruge naturen mere direkte som en del af terapien, er mulighederne mange, påpeger han.

– Man kan inddrage naturen ved for eksempel at lave havearbejde som en del af behandlingen. Man kan klatre i træer og springe hen over kløfter som udgangspunkt for en samtale om det, man er bange for. Naturen kan også bruges som en metafor – for eksempel ved at tænde et bål og tale om det, klienten brænder for. Eller man kan tale om årstidernes skiften – måske især vinteren – som en måde at få talt om døden på, siger han.

Mange af Ebbe Lavendts egne klienter er glade for at gå tur i forbindelse med en terapisession. En ”walk-and-talk”-terapisession er dog ikke noget, han som terapeut trækker ned over hovedet på folk. Der kan være grunde til, at en klient ikke ønsker at gå udendørs, og det respekterer han. Ved forløbets start skriver han således altid en mail til sin klient forinden, så vedkommende ved, at gåture også er en mulighed.

– Jeg plejer mest at bruge naturen, når vejret er godt. Det skal jo helst være en god oplevelse for klienten og ikke noget, vi gør, bare fordi terapeuten godt kan lide det, siger Ebbe Lavendt.

Når naturen går i hjernen

Der er foretaget efterhånden mange videnskabelige forsøg, der viser, at naturen har en positiv effekt på de fleste mennesker. Et af dem står den amerikanske forsker Gret Bratman bag.

I sine bestræbelser på at finde ud af, hvordan udemiljø påvirker menneskers velbefindende, har han foretaget et forsøg, hvor han sendte to grupper af mennesker ud at gå en tur på halvanden time. Den ene gruppe gik ved en firesporet vej omgivet af meget trafik, mens den anden gruppe gik i et åbent landskab med blomster, træer og græs.

Da deltagerne vendte tilbage fra gåturene, var der tydelige forskelle at måle i deres hjerner. Deltagerne i den gruppe, som havde gået langs den stærkt trafikerede vej, havde således en øget aktivitet i det center af hjernen, der præges af negative tanker og grublerier. For den anden gruppe gjaldt det, at deres aktivitet i det pågældende hjernecenter var uforandret samtidig med, at de i interviews gav udtryk for færre bekymringer og negative tanker end de, der havde vandret i trafikken.

Videnskabeligt belæg for terapi

Også i Danmark forskes der i naturens helbredende virkning. En af dem, der gør det, er lektor Dorthe Varning Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Ifølge hende er der i dag videnskabeligt belæg for at sige, at naturbaseret terapi påvirker en række stressrelaterede sygdomme; arbejdsrelateret stress, posttraumatisk stress, visse former for depression, generaliseret angst og bipolare lidelser. Ligeledes viser forskning, at demensramte bliver mere rolige af naturbaseret terapi.
–  Naturen har en positiv påvirkning på vores helbred, når vi er i grønne omgivelser. Det er noget, vi alle kender og mærker, når vi går ved vandet eller i skoven, laver havearbejde eller sidder på en bænk og hører fuglene synge.

– For mennesker, som er i en eller anden stressrelateret tilstand, kan det være meget svært at tage naturen “ind”. Man kan kun rumme sig selv, sine tanker og eventuelle smerter. Her kan den terapeutiske indsats, hvor man hjælpes til at slippe tankemønstre, kropsspændinger og præsenteres for sanseindtryk fra naturen i form af nøje tilrettelagte aktiviteter i støttende naturmiljøer, være meget virksomme, forklarer hun.

Ikke noget hokus-pokus

Selvom der findes videnskabelig dokumentation for, at naturbaseret terapi har en positiv effekt på flere forskellige lidelser, eksisterer der stadig fordomme om, at terapien hører hjemme i den alternative behandlingsverden. Det ærgrer Dorthe Varning Poulsen, der tror, at fordommene skyldes, at det ikke er så enkelt at udføre samme typer forskning, som man gør indenfor medicin.

– Det biomedicinske område ønsker at måle og veje ting, og det er rigtig godt, hvis man vil undersøge om A påvirker B og i øvrigt kan isolere de faktorer, der ellers kan påvirke systemet. Hvis man ser på, hvordan naturen kan påvirke menneskers sundhed, er der en lang række faktorer, som ikke kan isoleres.

– Derfor er det en udfordring at opstille samme systematiske forsøg, som man kan med lægemidler, siger hun.

Men her er det et vigtigt element at forholde sig til, at naturen måske i højere grad skal ses som rammeskabende for, at mennesker kan hjælpes eller hjælpe sig selv, når systemet er presset.

– Vores forskning viser, at deltagerne får det langt bedre fysisk og mentalt af naturbaseret terapi, men også, at de oplever en højere grad af handlekompetence og evne til at træffe valg i deres liv. Noget, som har stor betydning for mennesker med langvarige, kroniske tilstande, siger Dorthe Varning Poulsen.

Naturbaseret terapi i fremtiden

Fremadrettet tror hun på, at naturbaseret terapi kommer til at spille en endnu større rolle i det etablerede sundhedssystem, end det er tilfældet nu. Det skyldes ikke mindst, at der efterhånden findes så meget forskning på området, at det giver god mening at tale om et decideret paradigmeskifte.

– Vi kommer til at bruge naturen i mange former fremover. F.eks. er brug af virtuel natur også noget, der forskes i, og det kan have betydning for mennesker, som ikke kan komme ud i naturen “in real”. WHO har beskrevet, hvordan den stigende urbanisering med alle dens konsekvenser vil være årsagen til hovedparten af de sygdomme, menneskeheden kommer til at lide af.

– Det handler selvfølgelig om sådan noget som livsstil og forurening, men også om, at der vokser generationer af mennesker op, som ikke har kontakt til grønt miljø og dermed heller ikke har adgang til den restituerende effekt, som naturen har, siger Dorthe Varning Poulsen.