Nej, du skal ikke holde dig i ro, når ryggen gør ondt!

Af: Jannie Iwankow Søgaard

Foto: Scanpix/Iris

Ondt i ryggen er en af de hyppigste årsager til sygemeldinger i Danmark. Desværre er det stadig en udbredt misforståelse, at hvile, ro og en skanning afhjælper problemet, siger eksperter. Ved langt de fleste rygproblemer skal man forblive aktiv og undgå medicin.

Har du prøvet at vågne en morgen og synes, at ryggen gør vrøvl, når du svinger benene ud over sengekanten? Eller haft en periode, hvor det har gjort ondt i lænden, hver gang du bøjer dig ned for at samle noget op fra gulvet?

Så er du ikke alene. Ondt i ryggen er noget, de fleste mennesker oplever på et tidspunkt i deres liv, og det er stadig også en af de hyppigste årsager til sygemeldinger fra jobbet.

Men selvom det kan føles som det eneste rigtige at melde sig syg og lægge sig passivt på sofaen, når man får ondt i ryggen, er det i langt de fleste tilfælde slet ikke den rigtige recept. Det fortæller Jan Hartvigsen, der er uddannet kiropraktor og professor på Syddansk Universitet.

Helt nye toner fra eksperterne

For 20 år siden troede eksperterne ganske rigtigt, at når ryggen slog knuder, så var der ikke andet at gøre end at gå i seng, få noget smertestillende medicin og vente på, at det gik over igen. I mange tilfælde henviste man også mennesker med rygsmerter til skanninger og forskellige former for behandling. Men i dag er man blevet uendeligt meget klogere og ved, at det ikke er vejen frem. 

–  Vi ved, at hos én ud af ti rygpatienter kan vi sige nøjagtigt, hvor smerten kommer fra. Noget i ryggen er gået i stykker. Hos resten kommer smerterne fra muskler, led, knogler og sener, men vi kan ikke sige nøjagtigt hvor fra – og det er faktisk ikke vigtigt, for behandlingen er den samme.

– Vi har haft det her paradigme med, at ryggen var som en brækket arm, som man skulle skanne og derudfra beslutte, hvordan der skulle behandles. Ligeledes har man udskrevet en masse medicin for at afhjælpe smerterne.

– Men inden for de seneste år er der kommet et stort opgør med den tidligere behandling, og i dag ved vi, at rygproblemer bestemt ikke kureres ved at ligge på sofaen, ligesom vi ved, at mange rygpatienter er blevet overbehandlet og nogle endda skadet med skanninger og stærk medicin, siger han.

Det går over!

Jan Hartvigsen forklarer, at det er med rygsmerter som for eksempel med migræne. Patienterne skal informeres om, at de ikke fejler noget alvorligt, og at det ikke nytter at skanne dem, fordi der hos de fleste ikke er noget på skanningerne, der kan forklare deres smerter. 

De skal også vide, at de får det bedre igen og ikke bliver dårligere og dårligere, hvis de oplever rygsmerter flere gange. Det er vigtigt at forholde sig aktiv – gå på arbejde og måske endda øge deres fysiske aktivitet.

Tillige skal patienterne opfordres til at undgå smertestillende medicin ud over den, der kan fås i håndkøb. For de ti procent af patienterne, der har komplicerede rygsygdomme, er der selvfølgelig andre forskrifter. 

Hold dig fra stærk medicin

Tidligere på året blev der udgivet en artikelserie i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, The Lancet, som Jan Hartvigsen var en af hovedkræfterne bag. Heri er konklusionen netop, at der nu er så mange velgennemførte internationale studier, der viser, at det meste medicin ikke hjælper på gængse rygproblemer.

Selv ikke den mest brugte af slagsen ser ud til at have bedre virkning end en kalktablet. Og hvad angår den stærkeste medicin, de såkaldte opioder, er det klare råd, at dem skal man holde sig helt væk fra.

– Den er helt gal, hvis man begynder på at tage de piller for almindelige rygsmerter. For det første mister pillerne med tiden deres virkning, så man gradvist skal have større og større doser, og så bliver folk afhængige af det. Og de bivirkninger, der er ved at skulle trappe ud af medicinen, er så meget værre end de smerter, der gjorde, at man begyndte at tage dem, siger professoren.

Skanninger af ryggen forvirrer

Skanninger af ryggen har også været et tiltag, som mange rygpatienter har stiftet bekendtskab med gennem årene. Men også på det område er der brug for et paradigmeskifte. Langt færre bør skannes. Det findes der masser af videnskabelige undersøgelser, der understøtter.  

– Vi har fundet ud af, at mange af de ting, vi så på skanninger, som vi troede, var årsagen til smerter, slet ikke er det. I forsøg har vi blandt andet skannet mennesker, der ikke havde rygproblemer, og i deres ryg så vi ofte de samme ting som hos dem, der var rygpatienter.

– For eksempel har cirka hver femte person, der ikke har ondt i ryggen, en diskusprolaps. Det rejser selvfølgelig nogle spørgsmål og får os til at sige, at vi skal lade være at skanne en masse rygge, fordi vi simpelthen risikerer at finde ting, som man så begynder at behandle for. For det første kan patienterne få bivirkninger – særligt hvis man går ind og opererer – men det er også unødvendigt og dyrt, siger Jan Hartvigsen.

Samtale er vejen frem

Professor emeritus og forsker i rygsygdomme gennem mange år, Tom Bendix, peger ligesom Jan Hartvigsen på, at der ikke længere er tvivl om, at man skal gå nye veje, når det handler om behandling af rygproblemer. Et af de behandlingstiltag, man især bør arbejde med, er samtalen med patienterne. Han fremhæver blandt andet et studie foretaget af en norsk forsker.

– Han lavede et forsøg, hvor han havde samtaler med 500 sygemeldte rygpatienter. De sammenlignedes med en kontrolgruppe, der oftest fik de behandlinger, der var almindelige i 90’erne. I samtalerne lagde han vægt på at fortælle dem, at ryggen er stærk og kan klare stort set hvad som helst uden at tage biologisk skade.

– Herved får de fleste tillid til, at de kan undgå at fokusere for meget på, at de har ondt, hvilket er afgørende. I gruppen oplevede man efterfølgende en stor nedgang i sygelighed. Men det kræver, at patienter får en forståelse for, at det ikke er farligt at have ondt i ryggen, og at de kan få et bedre liv ved ikke at have for stort fokus på det, forklarer Tom Bendix.

Der skal bruges tid

Der er dog ikke tale om noget quickfix af rygsmerter. Ude i praksis skal der afsættes god tid til at tale med patienterne, når de har ondt. 

 – De er ikke indbildt syge, for når de har ondt, har de ondt. Det kan vi ikke lave om på. Men vi kan ændre på, hvordan man tackler det, og hvordan man får mindre fokus på det. For dét hjælper.

– Det kan man blandt andet også se ved opgørelser fra u-lande, hvor rygproblemet nu er ved at stige. Det hænger sammen med, at man dér ikke tidligere har haft de fysiske behandlingsmuligheder, vi kender i dag – inkl. MR-skanninger. Hvis man giver frit løb for MR-skanninger, ser patienterne ofte ting, som kan se farlige ud, men som ingen betydning har, siger han.

Eksperterne er også ansvarlige

Tom Bendix pointerer, at eksperter som han selv også har et ansvar for, at behandlingen af rygsmerter i dag ikke er tilstrækkeligt opdateret.

– Jeg er begyndt at kalde de oplæg, jeg holder for ”Dagens rygproblem – en selvhenter”. For det er jo os eksperter, der har gået og bildt folk ind, at nu skal de passe på med, hvordan de bevæger sig – bl.a. når de løfter, og at ryggen er sårbar og ikke kan tåle så meget. For det har vi troet.

– Imens har Vorherre siddet og slået sig frustreret på lårene og sagt: ”Nu har jeg indprogrammeret det så smart i mennesket, at det har et optimalt bevægemønster, og så er der rygeksperter, som render rundt og har alle mulige teorier om, at det forholder sig modsat”, siger Tom Bendix. 

Både han og Jan Hartvigsen håber, at den nye viden snart i langt højere grad vil komme patienterne til gode i det danske sundhedssystem. For det er langt fra tilfældet endnu.

–  Som det er nu, fremmer vores sundhedssystem de forkerte valg. Man kan få lov at bruge penge på noget, der er nytteløst, mens man ikke får lov at få penge til det, der nytter. Patientuddannelse og træning for eksempel. Det er en klar systemfejl.

– Og så skal vi have almindelige folk oplyst, så de ikke står ved lægen og siger, at de har krav på en skanning og stærk medicin, når det i virkeligheden kan være skadeligt for dem, siger Jan Hartvigsen.