Opløs dine smerter indefra

Mange har forsøgt næsten alt for at slippe af med såkaldte uspecifikke smerter. Psykologiske teknikker som hypnose og mindfulness kan ofte tage over, hvor traditionel smertebehandling slipper.

Michael – en mand med ondt i nakken …

Michael har ondt i nakken. Det har stået på i flere år nu. Smerten er dump, borende og insisterende. Michael er blevet undersøgt på kryds og tværs, men lægerne har ikke kunnet finde nogen entydig forklaring på problemet: ”Uspecifikke, mekaniske eller funktionsbetingede smerter”, lød tilbagemeldingerne.

“Jeg holder det ikke ud,” er én af de tanker, der hyppigst dukker op på Michaels indre skærm. I skarp konkurrence med: ”Hvad er der galt?” og ”Forsvinder det nogensinde?”

Michael har selvfølgelig gjort, hvad de fleste andre mennesker gør, når de døjer med ”uspecifikke, mekaniske eller funktionsbetingede smerter”. Han har lagt nakken i kyndige behandlerhænder, der skiftevis har skubbet, vredet, drejet og masseret. Han har selvfølgelig også med omhu udført diverse fysiske øvelser, som han har fået udleveret – eller selv fundet på nettet. Men intet har endnu virket. Og nu er Michael nået til det sted, hvor han er fast besluttet på at søge nye veje.

Smertens anatomi

De fleste mennesker er tilbøjelige til at betragte smerter, som noget, der udelukkende er ”fysisk”. I virkeligheden er smerter et komplekst fænomen, der har rødder i både det psykologiske, neurologiske og fysiologiske landskab. Professor, Dr. Med., Bobby Zachariae, forklarer det sådan:

– Når vi udsættes for en tilstrækkeligt intens fysisk påvirkning, f.eks. et stik med en nål, aktiveres en række smerte-receptorer, som igen aktiverer særlige nervebaner, der ender i rygmarven. Her findes en særlig ”smerteport” som sender smertesignalet videre op gennem rygmarven til de relevante områder i hjernen.

I det øjeblik, at de aktuelle områder i hjernen aktiveres, oplever vi det som smerte. Vores smerteoplevelser er imidlertid ikke en 1:1 gengivelse af den påvirkning, vi har været udsat for. Den er for eksempel afhængig af, hvordan vi fortolker smerten og vores følelsesmæssige tilstand på det aktuelle tidspunkt.

– Hvis vi fortolker smerten som truende, og hvis vi oplever os hjælpeløse over for smerten, kan den opleves både som mere intens og mere ubehagelig, forklarer Bobby Zachariae.

Hypnose og smerter

Har du nogensinde snittet dig i fingeren, mens du var travlt optaget af noget andet, og først opdaget det flere minutter senere? I så fald har du – uden at vide det – udsat dig selv for en naturlig ”bedøvelse”. Den samme effekt kan man aktivt frembringe i hypnose.

– I hypnose kan man for eksempel bede en person om at opleve sin arm som bedøvet, hvorefter hjernen vil registrere mindre smerte.

Det er den indre forestillingsevne, der har været i spil. Men forskere ved endnu ikke præcis, hvordan denne forestillingsevne virker på smerter. Til gengæld hersker der ikke tvivl om, at vi kan ændre kropslige fornemmelser ved hjælp af indre forestillingsbilleder.

– Effekten af hypnose kan både foregå i hjernen, og virke ved at lukke ned for smerteporten i rygmarven. Der er formentlig flere mekanismer, og en af dem kan være såkaldt ”dissociering”. Her udelukker vi nogle sanseoplevelser fra vores bevidsthed og er opmærksomme på andre, forklarer Bobby Zachariae.

Hvis Michael vælger at bearbejde sin smerte med hypnose, vil han typisk opsøge en læge eller psykolog, der har videreuddannet sig inden for hypnose. Her vil han først blive guidet ind i en dyb afslapning, og derefter vil hypnotisøren instruere ham i at bruge sin forestillingsevne på en måde, der påvirker hans opfattelse af smerterne. Ofte vil den afslappede tilstand i kroppen automatisk føre til en åben indstilling i bevidstheden, sådan at Michael bliver modtagelig for forslag til smertelindring, som han ellers ikke ville være i stand til at tage ind.

Trance – mere dagdrømmeri end mystik

Den dybe afslapning, der går forud for instruktionen, er det, der kaldes ”trance”. Ordet ”trance” giver almindeligvis associationer i retning af sceneshows, men i virkeligheden er trance knapt så mystisk og eksotisk, som vi umiddelbart forestiller os. Vi er alle sammen i stand til at ”skifte gear” og ændre bevidsthedstilstand, og vi gør det helt af os selv mange gange i løbet af dagen. For eksempel, når vi har brug for at genkalde os information (”huske noget”), hvor vi naturligt vender opmærksomheden indad, mens vi fordyber os i erindringens billeder, lyde og følelser. Denne tilstand svarer reelt til en trancetilstand. På den måde kan man sige, at ”hypnose” i virkeligheden er et andet ord for ”guidet dagdrømmeri”.

Mindfulness

Mindfulness lindrer smerte på en anden måde end hypnose. I mindfulness ligger fokus ikke på at reducere selve smerten, men derimod på at ændre vores reaktion på smertefulde fysiske fornemmelser. Og dermed bryde den onde cirkel.

Vidyamala Burch, engelsk mindfulness ekspert og forfatter til bogen ”Mindfulness – vejen til et godt liv med smerte, sygdom og stress”, skelner mellem primær lidelse og sekundær lidelse:

– Primær lidelse refererer til de ubehagelige fysiske fornemmelser i kroppen. Sekundær lidelse refererer til den måde, hvorpå vi reagerer på de ubehagelige fysiske fornemmelser.

Sekundær lidelse opstår, når vi – inde i hovedet – kører bestemte tankemønstre af. Det kan være de mønstre, der inden for psykologien kaldes ”katastrofetænkning” og ”ruminering”. Katastrofetænkning er, når vi overdriver risikoen for, at en smertefuld fornemmelse er udtryk for noget forfærdeligt. Ruminering er, når vi ”overtænker”, og grubler så meget over et problem, at der næsten ikke bliver energi til andet.

Smerte og følelser

Følelsesmæssigt kommer den sekundære lidelse til udtryk som frygt, angst og bekymring. Det er følelser, der fører til kropslige spændinger, og som dermed gør smerten værre. Pointen er, at vi kan lære at skelne mellem de to niveauer af ”lidelse”, og dermed lære at bryde den onde cirkel. Konkret gælder det om at undlade at ”føde” den del af cirklen, der handler om vores negative tanker.

– De fleste mennesker kan fortælle, at hovedparten af deres vanskeligheder har rod i den sekundære lidelse, snarere end i de konkrete smertefulde fornemmelser, fortæller Burch.

En vigtig ”medspiller” er åndedrættet.

Burch giver et eksempel:

– Prøv at knytte den ene hånd og hårdt … Hvad sker der med dit åndedræt? Du vil formentlig bemærke, at du holder vejret.

Når du har smerter, holder du også vejret. Det giver spændinger, og spændingerne gør din smerte større. At lære at trække vejret ind i smerten er en meget kraftfuld måde at lindre smerte på.

Hvis fiktive Michael beslutter sig for at arbejde med sine smerter via mindfulness, så vil han sandsynligvis melde sig til et kursus i mindfulness. Her vil han – sammen med andre – lære teknikkerne. Han ville også få forskellige mindfulness øvelser og -meditationer til hjemmetræning. En del af øvelserne vil sandsynligvis handle om at bringe opmærksomhed til kroppen på en måde, hvor han ikke ”glider” ud i negative tanker, hver gang han får øje på en smerte – samt ”huske at trække vejret”:

Hvad skal Michael vælge?

Det er forskelligt, hvordan forskellige mennesker bedst arbejder med smerte via psykologiske indfaldsvinkler. I mange tilfælde vil det også være muligt at vælge en kombination af indfaldsvinkler. Nogle vælger hypnose som en indledende behandling, og følger op med mindfulness som en måde, hvorpå de i dagligdagen kan holde smerterne nede.

 

Læs mere:

Vidyamala Burch: ”Mindfulness – vejen til et godt liv med smerte og sygdom”.

Eller lyt til:

Bobby Zachariae (CD): Lær at lindre ubehag og smerte.

 

Viden om

14. august 2019

Få bugt med børneeksem

20 procent af alle børn får børneeksem i mild til svær grad, inden de...

vis mere

Lyt til podcast

13. august 2019

Børnesygdomme: Hvem, hvad, hvorfor?

Der er meget fantastisk ved at se sit barn vokse op – første grin,...

vis mere

Lyt til podcast

12. august 2019

Pelle Hvenegaard: At få et barn er det største i livet!

For tv-vært og forfatter Pelle Hvenegaard har meningen med livet altid...

vis mere

Lyt til podcast

7. august 2019

Broken Heart Syndrome: Når et hjerte bliver knust

For de fleste er et knust hjerte en følelse. Følelsen af, at hjertet er...

vis mere

Lyt til podcast

6. august 2019

Når huden mister balancen

Arveligt disponeret, jobmæssigt udfordret, psykisk belastet, påvirket af...

vis mere

Lyt til podcast