Pårørende til demensramte risikerer stress og depression - Magasinet Helse

Pårørende til demensramte risikerer stress og depression

Af: Helse-redaktionen

Foto: Scanpix/Iris

Syv ud af ti pårørende til demensramte oplever helbredsproblemer. Så store, at de selv risikerer at blive syge, viser en undersøgelse fra Alzheimerforeningen.

Søvnmangel, stress, angst og depression er noget, der rammer rigtig mange pårørende til demensramte. Hele 73 pct. af de deltagende oplever ifølge undersøgelsen, at deres rolle som pårørende til en demensramt har påvirket deres eget helbred negativt.

En af dem er Susanne Odsgaard, der arbejder som nattevagt.

Udover at stå for alt det praktiske med sin mor, har hun i årevis skullet være standby i de dagtimer, hvor hun egentlig skulle ligge og sove for at passe sit arbejde.

– Jeg har haft perioder, hvor jeg har været nødt til at sygemelde mig på grund af min mors sygdom, forklarer hun.

I 14 år har hun været sin demenssyge mors nærmeste pårørende, og de mange belastende år har sat sine spor. I dag kæmper hun med søvnproblemer, hun føler sig stresset og har haft en depression.

Sorgen over at miste

Men hun kæmper også med en evig angst og sorg.

– Man er jo i en sorgfase. Den mor, jeg kender og holdt af, hun er her jo ikke mere. Og den sorgfase er du fanget i, for du kan ikke slutte processen. Min mor er der jo endnu. Og så længe hun er der, føler jeg mig forpligtet til at sørge for, at hun har et godt liv.

Livet som pårørende til en demensramt er belastende på mange måder, forklarer Karen Tannebæk, uddannelsesleder i Nationalt Videnscenter for Demens.

– Det er fast arbejde at være pårørende. Rigtigt mange er på i døgndrift. Vi hører mange beretninger om pårørende, der bliver ringet op 15 gange i døgnet. Eller ægtefæller, der bliver vækket mange gange om natten. Eller bare er nødt til at blive hjemme for at holde struktur på hverdagen, forklarer Karen Tannebæk og fortsætter:

– Mange pårørende ender med at isolere sig og skrue helt ned for de aktiviteter, der giver dem energi. Og det betyder i sidste ende, at de risikerer at gå helt ned med flaget – og det gavner hverken den demensramte eller samfundet, påpeger Karen Tannebæk.

Alzheimerforeningens nye undersøgelse bekræfter, hvad udenlandske undersøgelser også har vist, nemlig at livet som pårørende til en demensramt person er hårdt.

Især fordi mange pårørende stadig arbejder og måske har mindreårige børn, mens de skal håndtere en syg mor eller far – eller ægtefælle.

Krav om mere støtte

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, ønsker mere støtte til de pårørende – i form af en fast kontaktperson i kommunen. Men det er vigtigt, at kommunen kigger på den enkelte familie og finder ud af, hvad lige præcis den har brug for, påpeger han.

– Det er jo meget forskelligt, hvordan familier bliver berørt af en demenssygdom, og derfor er det vigtigt, at man kender den enkelte familie og dens udfordringer, siger han.

 

Kilde: DR.dk

 


 

Om undersøgelsen:

Alzheimerforeningen har i januar 2018 gennemført en undersøgelse blandt knap 1.800 pårørende til demente. Un­ dersøgelsen viser, at:

  • Tre ud af fire pårørende oplyser, at rol­ len som pårørende til en demenspa­ tient har påvirket deres helbred negativt.
  • Flere end halvdelen af alle pårørende oplyser, at de har problemer med søvn, og næsten en tredjedel nævner angst eller depression.
  • Mere end halvdelen af alle pårørende er på arbejdsmarkedet. Blandt pårørende til en demenspatient under 65 år er to tredjedele stadig på arbejdsmarkedet.
  • Fire ud af ti pårørende oplyser, at funktionen som pårørende til en demenspa­tient har indflydelse på deres arbejdsliv.
  • Flere end halvdelen af alle pårørende er voksne børn til demenspatienten. Fire ud af ti er ægtefæller.

 

Kilde: Alzheimerforeningen

 


 

7 gode råd til dig , der er berørt af demens

  1. Se mennesket bag sygdommen. Demens er ikke en identitet.
  2. Bevar kontakten. Gode sociale relationer kan måske være med til at forsinke sygdommens nedad­ gående spiral.
  3. Vær til stede i nuet. Når fortiden forsvinder, bliver nuet helt af­ gørende for et menneske med demens.
  4. Tal åbent om sygdommen. En demenssygdom kan ikke ses.
  5. Husk også dit eget liv. Det er vigtigt, at du passer på dig selv. Så kan du også bedre hjælpe den, der lider af demenssygdom.
  6. Undgå irettesættelser. De kan nemlig ofte føre til konflikter. Prøv i stedet at fremhæve de ting, der stadig lykkes.
  7. Søg viden. Jo mere du ved om demenssygdomme, jo bedre vil du kunne hjælpe og støtte.