Poul Nyrup Rasmussen: – Jeg kan ikke sætte mit liv på pension

Af: Jette Warrer Knudsen

Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix/Ritzau

For 25 år siden blev Poul Nyrup Rasmussen, dengang landets statsminister, ramt af den største sorg, forældre kan komme ud for. Han mistede sin datter Signe, der var psykisk syg. Siden har Poul Nyrup Rasmussen gjort en ekstraordinær og meget anerkendt indsats for at hjælpe psykisk sårbare børn og unge og deres familier.

Helse har mødt Poul Nyrup Rasmussen for at tale om hans store hjertesag i anledning af hans 75-års fødselsdag.

Det er tidligt på dagen, og solen står højt på en skyfri, blå sommerhimmel og kaster stærke og livsglade lysstråler fra sig omkring Kgs. Nytorv i København, hvor jeg lige om lidt skal mødes med landets tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

Vi skal tale om lysets modsætning. Om mørket, når det sniger sig ind i børn og unges psyke. På hans kontor hos Det Sociale Netværk på Strøget. Vi skal tale om psykisk sårbare børn og unge, en hjertesag, som Poul Nyrup Rasmussen har dedikeret en meget stor del af sit liv til, siden han i 2009 forlod den politiske arena. 

Jeg er ankommet i god tid denne juni-morgen og sidder og venter lidt i sofagruppen på det hyggelige kontor, hvor der er livlig aktivitet med forberedelserne til årets folkemøde på Bornholm.

Bedste fødselsdagsgave

– Hej! Velkommen. Vi skal sidde herinde, lyder det varmt og venligt fra Poul Nyrup, som netop er ankommet klædt i afslappet sommertøj.

Frisk og energifuld. Ikke til at se, at han om få dage fylder 75 år. En mærkedag, som han efter eget ønske skal fejre på Folkemødet i Allinge på Bornholm, hvor han har sat en række indflydelsesrigere danskere stævne for at gennemdiskutere, hvad vi skal gøre for at ændre på, at rigtig mange børn og unge har det mentalt dårligt.

Mange ville have valgt at holde en privat fest med familie og venner for at lade sig hylde på den halvrunde fødselsdag. Men ikke Poul Nyrup:

– Det er den bedste fødselsdagsgave, jeg overhovedet kunne få – nemlig at få muligheden for en intens drøftelse af, hvad vi kan og skal gøre for at kunne gribe og hjælpe psykisk sårbare børn og unge bedre, end vi gør i dag, siger Poul Nyrup og tilføjer, at det glæder ham rigtig meget, at både statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og socialdemokraternes formand Mette Frederiksen deltager i hans fødselsdagskonference på Bornholm.

Samarbejder for de unges skyld

– Vi er som tre tenorer  – vi synger hver især med vores eget næb – men arbejder i fællesskab på at hjælpe de børn og unge som mistrives psykisk, forklarer Poul Nyrup.

 Den seneste opgørelse fra Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil af danskerne viser, at 20 pct. af en ungdomsårgang mistrives.

– Det er et meget stort problem, som kun bliver forstørret af vores samfundsstruktur, som bygger meget på individualisme og eget ansvar – men det er en stor fejl at betragte psykisk sårbarhed hos børn og unge som et individualistisk problem for familierne, siger Poul Nyrup.

Han nævner, at det er et stort paradoks, at psykisk sygdom er noget som rammer mange af os, men samtidig alligevel er et tabu.

 – Psykisk sygdom er en folkesygdom, men noget af det mest ufolkelige, fordi vi stadigvæk har svært ved at være åbne og tale om det, siger han.

Den største sorg

Og han ved om nogen, hvad han taler om. Mens Poul Nyrup Rasmussen var statsminister, mistede han sin unge datter, Signe, som tog sit eget liv i sommeren 1993. Signe havde forinden fået en skizofreni-diagnose.

– Signes død kommer jeg naturligvis aldrig over. Den vil for altid præge mit liv og har dermed stor betydning for, hvordan jeg vil leve mit liv, fortæller Poul Nyrup, som sammen med sin kone Lone Dybkjær var på rejse til Grønland, da de fik beskeden om dødsfaldet.

Det var tæt på at få Poul Nyrup til at slippe tøjlerne som statsminister kun syv måneder efter, at han havde overtaget jobbet fra Poul Schlüter.

Han stod nu i sit livs store sorg og en indre kamp om, hvad han nu skulle.

– Jeg spurgte så mig selv om, hvad Signe ville have lagt vægt på. Og jeg kom til den konklusion, at hun ville have foretrukket, at jeg fortsatte mit virke og ville omsætte tabet af hende til ordentlige handlinger i forhold til min omverden, fortæller Poul Nyrup. 

Vil bruge sin indflydelse for psykisk syge

Han var heller ikke var spor i tvivl om, hvad han så skulle beskæftige sig med, da han forlod politik senest som EU-parlamentariker. Han ville kæmpe for, at børn og unge i gråzonen – dem, som endnu ikke har fået en diagnose – kan få hjælp.

– Det stod hurtigt klart for mig, at jeg ville bruge den indflydelse og autoritet, jeg har haft som statsminister, til at gøre livet bedre for dem, der har behov for hjælp – ikke mindst psykisk sårbare børn og unge samt deres familier.

– Når det handler om psykisk sygdom, så består opgaven i at gribe ind, før problemerne er gået så meget i hårdknude, at de bliver til diagnoser, som kan fastlåse og blokere for den unges videre udvikling. Det skal ikke forstås sådan, at der er noget galt med diagnoser, men de skal bare ikke stilles for tidligt, forklarer Poul Nyrup.

Han blev initiativtager til Det Sociale Netværk og senere foregangsmand for det frivillige rådgivningsinitiativ, Headspace, der nu er repræsenteret i 18 danske byer.

I Headspace-centrene kan børn og unge mellem 12 og 25 år gratis få assistance og nogen at tale med, når de har det psykisk dårligt. Det kan være samtaler om alt fra kærestesorger og konflikter med venner og familien til psykiske problemer, selvskade og selvmordstanker. Og det hele foregår på den unges præmisser.

Et stærkt fyrtårn

I dag er Poul Nyrup protektor for Det Sociale Netværk og for Headspace, men der er bestemt ikke noget kransekagefigur over Poul Nyrup Rasmussen. Det ved danskerne tilsyneladende godt. For når det strammer til i familierne med børn og unge, der ikke trives psykisk, så står den tidligere statsminister som et anderledes og måske endnu stærkere fyrtårn i danskernes optik, end da han var statsminister.

– Jeg har og har haft talrige samtaler med forældre, der ulykkelige og frustrerede er kommet til mig for at få hjælp. Min vigtigste rolle er at lytte og forstå og fortælle min egen historie og videregive mine egne erfaringer, siger Poul Nyrup og understreger, at han ikke har færdige løsningsmodeller, når han sidder overfor ulykkelige og fortvivlede forældre:

– Sådan kan det ikke være. Jeg kan stille min person og mine egne erfaringer til rådighed, og dem kan folk forhåbentlig bruge til at finde frem til, hvad der virker bedst for dem. Jeg fortæller dem noget, de kan genkende, og dermed noget, som de kan bygge videre på, siger Poul Nyrup.

”Hvad ville min datter sige?” Det spørgsmål er blevet Poul Nyrups grundlæggende ledetråd og afsæt, og dermed har det været med til at styrke og nære et i forvejen meget stort engagement.

For Poul Nyrup er et brændende, engageret menneske på livstid. Han har fundet sammenhængen og dermed kan han bære det ubærlige og meningsløse som at skulle miste sin datter. Men dér, hvor han står nu i sit liv – et godt sted, pointerer han, giver det hele alligevel mening – for Signe lever i en overført betydning videre.

– Det er et stort privilegium at mærke, at du kan hjælpe, at se det lille håb, der bare vokser sig større og større i et sårbart ungt menneske. Når det sker, bliver jeg ramt af stor lykkefølelse, fortæller Poul Nyrup.

Aldrig på pension

Fællesskab, og at blive set og rummet som de mennesker, vi er og kan blive, så vi kan få vores liv foldet bedst muligt ud, ligegyldigt hvad vi måtte tumle og døje med, er et klart mønster i samtalen med Poul Nyrup. Det er det, han kæmper for og vil kæmpe for, til han står på den yderste kant i livet.

– Og vi er alle forpligtet over for hinanden, pointerer han.

Det handler i høj grad ifølge Poul Nyrup om dannelse og i at prøve at forstå, hvad det vil sige at være menneske på godt og ondt. At livet både er lys og mørke. At sorg og glæde hører sammen. Det skal psykisk sårbare også lære at forstå, for bedre at kunne være i livet. Og vores tid er en udfordring i den henseende med en tilbedelse af det umenneskelige perfekte og en præstationskultur, som mange føler nederlag og fiasko i.

Sådan et dedikeret livsprojekt, som Poul Nyrups, rummer ikke mulighed for at trække sig tilbage i hængekøjen.

– Når jeg bliver spurgt om pension, plejer jeg at svare, at jeg ikke kan sætte mit liv på pension. Og når folk spørger min familie om, hvad jeg laver, og hvor jeg er henne, plejer Lones og mit barnebarn at svare: Poul er ude at redde verden. Tja, det er nok sådan, det er, lyder ordene med en efterklang af dyb indsigt fra livets skole. 

 


 

Kort om Poul Nyrup Rasmussen

  • Født 15. juni, 1943 i Esbjerg.
  • Cand. polit, Københavns Universitet 1971.
  • Cheføkonom i LO, 1980-86.
  • Direktør, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, 1986-88.
  • Forrmand for Socialdemokratiet, 1992-2002.
  • Statsminister i 1993 og dannede frem til 2001 regering fire gange.
  • Medlem af Europaparlamentet, 2004-2009.
  • Formand for De Europæiske Socialdemokrater, 2004-2011.
  • Tog i 2009 initiativet til dannelsen af Det Sociale Netværk og Headspace, hvor han begge steder nu er protektor.
  • Gift med den tidligere radikale toppolitiker og fhv. minister Lone Dybkjær.