Psykologen: To forskellige tilgange til rygsmerter

Af: Jeanne Fløe, Psykolog

Foto: Colourbox

Menneskets rygsøjle er en kompliceret konstruktion, der er involveret i de fleste af kroppens bevægelser. Derfor mærker vi det også straks, hvis der er rygsmerter. Jeg vil tage dig med i et lille tankeeksperiment.

Forestil dig, at du forleden bøjede dig ned for at samle en 20 krone op. Den lå der og skinnede så indbydende på vejen. Pludselig giver det et smæld i ryggen. Det er første gang, du oplever smerter i ryggen, og du frygter, der kan være sket noget alvorligt, så du får en akut tid ved lægen.

Du fortæller din læge om dine rygsmerter, der pludselig opstod ud af det blå. Du frygter denne skade vil gøre det umuligt for dig at passe dit arbejde og i værste fald, at du mister dit job og alle dine kolleger bare på grund af den 20 krone.

Din læge foreslår, at du får en tid til en scanning straks. Svaret fra undersøgelsen viser, at du har en meget slidt ryg og muligvis en lille diskusprolaps. Din læge anbefaler dig, at du i fremtiden skåner din ryg og passer godt på med ikke at lave fysisk hårde belastninger. Han udskriver smertestillende medicin til dig, og tilbyder du kan komme på venteliste med henblik på kirurgisk vurdering af, om der bør foretages operation.

En anden forklaring om rygsmerter

Forestil dig nu i stedet, at din læge lytter på dig og dine bekymringer omkring skaden og dine fremtidsudsigter. Din læge tager sig god tid og forklarer dig, at smerte er kroppens naturlige forsvar i den akutte fase, og at 90 pct. af alle mennesker oplever rygsmerter gennem livet.

Han forklarer dig, at han helst vil undgå scanning, da hans erfaring er, at det kan give anledning til unødig bekymring.

Han fortæller om den seneste forskning, der viser, at alle scanninger vil vise forandringer i ryggen, og at selv en diskusprolaps i langt de fleste tilfælde heler af sig selv i løbet af 6 mdr. Han forklarer dig, hvor stærk din ryg er.

Han tilbyder dig at komme igen om 14 dage, hvor han vil forvente, at den akutte smerte vil være bedret. I mellemtiden skal du gøre alt som du plejer til smertegrænsen.

Hvad får du mest ondt af?

Hvad tænker du om din ryg i de to tilfælde? Hvordan påvirker de to forklaringer din overbevisning om din rygs styrke og dine forventninger til, at du kan komme af med smerterne igen?

Mange behandlere er ikke opmærksomme på, at de kan gøre gavn (placebo) eller skade (nocebo) gennem deres ord og behandling. Information, undersøgelser og behandling kan enten øge eller mindske trusselsniveauet i os.

Et øget trusselsniveau øger smerteoplevelsen. Mens positive forventninger, tillid til lægen og lægens anbefalinger kan øge chancerne for, at smerten forsvinder helt igen.

 


 

Psykolog Jeanne Fløe er Helses faste klummeskribent. Hun skriver hver gang om et aktuelt emne, og du har så efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB.