Rapport: Sådan skaber vi sunde madvaner

Af: Helseredaktionen

Foto: Scanpix/Iris

Ny kortlægning viser, hvilke indsatser der effektivt kan fremme sunde madvaner hos børn og unge.

 

En arbejdsgruppe, nedsat af Vidensråd for Forebyggelse, har gennemgået, hvad der er dokumentation for virker, når sunde mad- og måltidsvaner skal fremmes hos børn og unge. Og konklusionen er klar.

Tilgangen skal være helhedsorienteret, og man skal sørge for, at de enkelte rammer børn og unge færdes i, f.eks. hjem, børnehave, skole og lokalsamfund, understøtter hinanden.

Forebyggelsespotentialet er stort

Trods en positiv udvikling i børn og unges mad- og måltidsvaner over de seneste 20 år er det stadig et fåtal, der efterlever de nationale kostråd. Danske børn og unge indtager forsat alt for mange søde sager og drikkevarer og for meget mættet fedt. Samtidig er deres indtag af frugt og grønt, fisk og fuldkorn for lavt. Det er især de 13-18-årige unge, som har problemer med at følge de officielle kostråd.

Arbejdsgruppen bag rapporten konstaterer, at forekomsten af overvægt og svær overvægt hos børn og unge fortsat er alt for høj. Det øger risikoen for type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og kræft på den lange bane. Desuden giver en usund kost øget risiko for huller og syreskader i tænderne.

Der er brug for at handle

Der er derfor ifølge Vidensrådets formand, Morten Grønbæk, al mulig grund til at handle og sætte øget fokus på, hvad der skal til, hvis denne udvikling for alvor skal vendes.

-Vaner er som bekendt svære at ændre. En tidlig indsats i de rammer, hvor børn og unge færdes, er afgørende, hvis deres mad- og måltidsvaner skal forbedres. Til det formål er der brug for en langvarig indsats, der kommer 360 grader rundt om børnene og de unges liv. Der er ingen lette løsninger, vurderer han.

Løsninger står stærkest for de yngre børn

Inge Tetens er formand for arbejdsgruppen bag rapporten. Hun konstaterer, at dokumentationen for, hvad der virker, er stærkest på skoleområdet blandt børn under 13 år. -Særligt er der god dokumentation for, at indsatser, der involverer forældrene, og som kombinerer kompetenceudvikling med ændringer af skolens omgivelser, f.eks. let adgang til sund mad, kan øge børnenes indtag af frugt og grønt, siger Inge Tetens og tilføjer:

-Vi ser, at det især er de komplekse, sundhedsfremmende indsatser, der virker bedst. Vi ser også, at forældrenes ansvar og rolle i forhold til børn og unges madvaner, måltidshyppighed og -præferencer er vigtige. Og så ser vi, at det specielt er blandt de unge, at der er størst potentiale for forbedringer.

Social ulighed

Endelig fremhæver Inge Tetens, at rapporten viser en tydelig social skævhed. Børn og unge af forældre med kort uddannelse har lavere kostkvalitet og udvikler hyppigere overvægt og får huller i tænderne end børn og unge af forældre med længere uddannelse. På den baggrund konkluderer arbejdsgruppen, at der er brug for flere indsatser på alle niveauer. Helt afgørende er indsatsen på samfundsniveau, fordi den har størst potentiale for nedbrydning af den sociale ulighed. De vigtigste samfundsmæssige faktorer for børn og unges mad- og måltidsvaner er ifølge rapporten tilgængelighed, portionsstørrelser, pris og marketing.

 


 

Læs mere:

Rapporten ”Fremme af sunde mad- og måltidsvaner blandt børn og unge” kan downloades på www.vi- densraad.dk. Her kan du også finde et faktaark over rapportens væsent- ligste konklusioner.