Showtime med Parkinson

I mange år var teatret hans liv. Og da Finn Basel fik konstateret Parkinson som 62-årig, valgte han at kæmpe for, at andre i samme situation kunne få livsmodet tilbage via show-oplevelser.

For otte år siden tog tilværelsen en dramatisk drejning for den dengang 62-årige Finn Basel. Og det var ikke den slags dramatik, som den tidligere chefpåklæder på Det Kgl. Teater ellers holder så meget af. For det var en Parkinson-diagnose, som slog ned i Finn Basels sprudlende og kunstneriske hverdag. En hæslig sygdom, siger han. Men alligevel har han formået at holde fast i sig selv og har på ingen måde givet slip på sit eventyrlige liv. Selv om han nu har sagt farvel til jobbet på Det Kgl Teater, så er tilknytningen stadig stærk. Sine tætteste venner finder han nemlig blandt de kgl. skuespillere. Det var da også dem med skuespilleren Bodil Jørgensen i spidsen, som hjalp Finn Basel, da han kom på ideen med at lave shows til ære for Parkinson-ramte.

De kgl. skuespillere optrådte gratis i de shows og forestillinger, som Finn Basel for nogle år siden fik sat op med det formål at skaffe midler til Parkinsonforeningen.. Og han regner med, at flere følger. Han gør det både for at hjælpe folk med Parkinson og for at råbe samfundet op, så vi alle forstår, hvad det vil sige at blive ramt af sygdommen. Et vigtigt budskab er også, at der er et liv efter Parkinson – ovenikøbet et liv, der kan være ganske godt.

Finn Basel er uddannet sygeplejerske men valgte i 2006 at skifte den hvide og sterile sygehusverden ud med teatrets flamboriante og farverige verden, da han blev ansat som chefpåklæder på Det Kgl Teater. Hurtigt knyttede han varige venskaber med flere af landets mest kendte skuespillere. Først og fremmest Bodil Jørgensen, som også var blandt de første, der fandt ud af, at noget havde ændret sig i Finn Basels krop.

-Jeg var begyndt at føle mig utilpas og kunne mærke, at der var noget i min krop, som ikke fungerede som det skulle, fortæller Finn Basel, der rank, frisk og slank møder journalisten i Skuespilshuset i København, hvor han adskillige gange lige må hilse på de forbipasserende kgl. skuespillere, der varmt spørger til, hvordan det går. Det er tydeligt, at Finn Basel har styr på sit liv. Men det har været noget af en kamp at komme dertil. Vi går igen otte år tilbage i tid.

-Bodil foreslog, at vi sammen tog hen i Forum, hvor der var en sundhedsmesse. Da vi kom derhen, pegede hun på en stand med Parkinsonforeningnens logo og sagde – gå hen og tal med dem. Dér sad så tre gamle mænd omkring et havebord. Jeg kunne ikke se mig selv i det set-up, så vi tog hjem igen, fortæller Finn Basel., som alligevel senere kastede sig over frivilligt arbejde for Parkinsonforeningen. Hjemme i lejligheden på Frederiksberg fik ægtefællen Jens overtalt Finn til at konsultere en neurolog. Og så gik det ellers stærkt med at finde ud af, hvad Finn fejlede.

-Da jeg kom ind ad døren til konsultationen, sagde neurologen. Du har Parkinson. Det kunne jeg se allerede, da du kom gående ude på parkeringspladsen. Den besked gjorde mig både vildt chokeret og også noget imponeret, fortæller Finn Basel, der måtte begynde på et helt nyt og ufrivilligt kapitel i sit liv. I dag er han så velmedicineret, at dagligdagen er uden de store gener. Men det kræver, at han hele tiden er opmærksom på sine grænser, og at han hele tiden passer på sig selv og ikke lade sig presse- hverken af sig selv eller andre, som han udtrykker det.

Finn Basel gør rigtig meget ud af motion – især elsker han at cykle og tager ture på sammenlagt 30 kilometer om dagen, fortæller han.

-Jeg begyndte med min gamle herrecykel men har siden købt en mountainbike – og det er kolossalt, hvad de cykel-ture gør for mig. Jeg har mine faste ruter, og når jeg kommer hjem, så er rygsækken tømt for bekymringer og negative tanker. Det er simpelthen et krav fra min krop, at jeg skal cykle hver dag, fortæller Finn Basel, der siger, at det værste tidspunkt på dagen, er om morgenen.

-Det er som om, at hr. Parkinson med et grin står og banker på soveværelses-døren og siger: Nu skal du op, siger Finn Basel og tilføjer:

-Da skal du ikke ønske at se mig. Jeg kan næsten ikke gå. Kun trippe. Men så går pilleræset igang, og kroppen kommer langsomt op at køre igen, så jeg kan få min dagligdag fyldt ud med alle de ting, jeg gerne vil. Men når klokken er 22, så er jeg grydeklar til at komme i seng.

Finn skal tage et arsenal af piller hver dag. Og det er ægtefællen Jens, der har haft en leder-stilling i TopDanmark, der står for at administrere medicinen.

-Jens og jeg har været gift  i 30 år, og han har støttet mig hele vejen. Ikke mindst, da Parkinson kom ind i vores tilværelse, fortæller Finn, der ofte får besøg af sine skuespillervenner.

-Forleden ringede Thure Lindhardt fra Malmø, hvor han er igang med at indspille nye afsnit af “Broen”. Han spurgte, om jeg var hjemme. Han kom så sent om aftenen, og vi gik sammen ombord i lækker mad og ædel druk, alt imens vi fik talt rigtigt godt sammen, fortæller Finn Basel, der gerne ser, at vennerne hænger alt, hvad der handler om Parkinson ude på knage-rækken, inden de går ind i stuen.

-Det handler om at adskille tingene Jeg vil ikke lade min diagnose fylde. Når vi taler om den, så er det mig, der bringer sygdommen på banen. Jeg holder diagnosen på afstand – men det betyder ikke, at jeg ikke har accepteret den, for det har jeg, siger Finn Basel, der til enhver tid opfordrer andre i samme situation til at være åbne.

-Hvis du får sådan en diagnose, så er mit bedste råd, at du skal være ærlig – både over for dig selv og andre. Det kommer du længst med – også med Parkinson, siger Finn Basel.