Stabilt blodsukker: Spis dig fra lysten til søde sager - Magasinet Helse

Stabilt blodsukker: Spis dig fra lysten til søde sager

Af: Jannie Iwankow Søgaard

Foto: Gyldendal

En uge med kost, der giver stabilt blodsukker, kan være første skridt på vejen, hvis man vil af med sin sukkertrang, siger farmaceut og ph.d. Anette Sams. 

– Højt blodsukker er skadeligt for os. Det er biologisk basalviden!

Så kort og kontant lyder svaret, når man spørger Anette Sams om, hvorfor et stabilt blodsukker er altafgørende for vores helbred. Hun er farmaceut og ph.d., og har tidligere forsket i diabetes og kredsløb og udgav sidste år bogen ”Sandheden om sukker”. En bog, hvor missionen dels er at gøre læserne bevidste om, hvilken virkning sukker har på deres krop, dels at opfordre til, at man stræber efter en kost, der holder blodsukkeret på et stabilt niveau i hverdagen.

–  Responsen fra mange, der har fulgt rådene i min bog, er, at de føler sig gjort fri af driften mod hele tiden at skulle spise noget. Mange oplever, at de har været afhængige af sukker, men nu er i stand til i højere grad at opfatte sukker som et middel til nydelse engang imellem og ikke noget, de skal have hver dag, siger Anette Sams.

Ustabilt blodsukker gør os dårligere til at forbrænde

Det er hormonet insulin, som udskilles fra vores bugspytkirtel, der er med til at regulere mængden af sukker i blodet. Har man høj insulinfølsomhed, er sukkeret, man har indtaget, hurtigt væk fra blodbanen. Har man derimod lav insulinfølsomhed, vil sukkeret ligge længere i blodet. Og så er det, at vi ifølge Anette Sams har balladen.

–  Når jeg har sukker i blodet i mange timer, så er det, at jeg bliver dårligere til at forbrænde fedt og dårligere til at lagre sukker i musklerne. Og når jeg spiser forarbejdet mad, deler jeg ikke kalorierne med nogen, så lægger jeg i stedet overskydende kalorier til min overvægt, siger hun og påpeger, at overvægt er en af de hyppige årsager til lav insulinfølsomhed.

Sødme vil have sødme

Sukkeret, vi kan måle i vores blod, kaldes glukose. Når almindelig sukker, som også hedder sukrose kommer i kontakt med tarmens slimhinde, så deler det sig til glukose og fruktose, som ryger over i blodbanen. Men vælger vi at spise f.eks. en sukkerroe i stedet for raffineret sukker, skal kroppen arbejde for at få pakket sukkeret ud. Dette vil stimulere kroppen indefra modsat det raffinerede sukker, som med det samme kommer til at ligge og svømme rundt i blodet.

Glukose findes også i sunde fødevarer som kål og grøntsager. Denne glukose har imidlertid en længere rejse ned igennem vores tarmsystem end raffineret sukker, og fordi kål og grøntsager også har en såkaldt fibervæg, følger næringen med hele vejen ned til tarmfloraen, der danner vitaminer og essentielt fedt til os, som tak for, at vi deler vore næringsstoffer. Derfor er det meget sundere at få sin glukose fra sunde fødevarer.

At det kan være svært at bryde en ond spiral, hvor man vedvarende indtager for meget raffineret sukker, er Anette Sams helt klar over.

– Sødme vil have sødme. Vi vågner op juledag efter marcipangrise og ris a la mande og har lyst til søde, hvide boller med smør. Jo sødere vi spiser, jo mere sødt ønsker vi. Og så har vi desværre en fødevarekultur, hvor rigtig mange fødevarer indeholder sukker. Fødevarer, der snarere end fødevarer burde kaldes nydelsesmidler, siger hun.

Farvel til sukkertrangen med stabilt blodsukker

Men måske er vejen ud af en ond sukkerspiral slet ikke så svær at finde. I sin bog ”Sandheden om sukker” foreslår Anette Sams således, at man sætter en uge af til at afprøve en kost, der er fuldstændig blodsukkerstabiliserende. Det vil sige en uge, hvor man undlader alle fødevarer med enten raffinerede kulhydrater såsom sukker, brød, pasta eller med et højt kulhydratindhold såsom kartofler og frugt. De raffinerede eller kulhydratrige fødevarer erstattes i stedet af masser af kål og andre grøntsager.

Selvom det ikke, understreger Anette Sams, er videnskabeligt bevist, at denne metode virker, hører hun fra mange, at de oplever positive konsekvenser af den blodsukkerstabiliserende kost.

–  De oplever, at den konstante sult forsvinder i stedet for, at sukkertrangen styrer dem. De får energi og velvære, og hvis man lider af hovedpiner, træthed og for meget mavesyre som følge af en uhensigtsmæssig kost, slipper de af med det. Og en uge kan alle mennesker godt klare, siger hun.

Lysten til sund livsstil vokser

Når man mærker følgerne af at leve med et stabilt blodsukker, vil mange automatisk få lyst til at fortsætte den sunde levevis, påpeger hun. Det betyder dog ikke, at man aldrig mere må nyde et stykke kage eller stikke hånden ned i en bland-selv-slikpose.

–  Lad os ikke afskaffe nydelsesmidler, men i stedet lære, at de netop er nydelsesmidler til særlige lejligheder. Det er jo heller ikke alle, der har problemer med sukker – man må se på sit eget forbrug. Og at sætte en masse afgifter på alt det søde dur ikke. Gamle Fru Sørensen uden tænder kan jo ikke spise grønkål, og hvis ikke hun får sit hvide stykke brød dagligt, så får hun slet ikke noget energi, siger Anette Sams, der mener, at vi har særligt én udfordring.

–   Vi skal simpelthen vænnes fra, at så meget af vores mad skal smage sødt. Den glukose, vi har brug for, kan vi sagtens få fra sunde fødevarer, siger hun.