Stegte ris med kimchi og spejlæg

Af: Nadia Mathiasen

Foto: Chris Tonnesen

Kimchi er en koreansk specialitet, som hovedsageligt består af fermenteret kål og chili. Smagen er særpræget, og har du ikke spist den før, skal du måske lige vænne dig til den. Kimchi kan købes i asiatiske supermarkeder.

 

  • 6 forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 3 dl kimchi
  • Smagsneutral olie til stegning, f.eks. rapsolie
  • 2 spsk. væde fra kimchien
  • 4 portioner kolde kogte ris, gerne jasmin
  • 1 spsk. soja
  • 1 spsk. sesamolie
  • 4 spejlæg
  • Salt, hvid peber

 

1. Snit forårsløgene, og adskil den hvide del fra den grønne. Pil og hak hvidløgene, og hak kimchien groft.

2. Varm en god sjat olie i en wok eller på en stor pande, og svits forårsløgenes hvide del og hvidløgene, til de begynder at tage farve. Tilsæt kimchien og kimchisaften, og rør det sammen. Tilsæt nu den kolde ris sammen med soja, sesam-olie, salt og peber. Rør det hele sammen, og smag til.

3. Vend forårsløgenes grønne top i.

Servér straks med spejlæg på toppen.

___________

Kødfri mandag – Uge for uge – året rundt

Forfatter: Nadia Mathiasen

Forlag: Samvirke

190 sider.

Pris: 249,95 kr.