Urtidslevn præger mænds sundhed

Af: Mads Bisp Rasmussen

Foto: Colourbox

Statistik og erfaringer fortæller os, at mænd er dårligere til at benytte sundhedssektoren, end kvinder er. Manden vil være den stærkeste, lægge følelser på hylden og ikke vise svaghedstegn. Det er et levn, som størstedelen af danske mænd ubevidst har forsømt at give afkald på

I urtiden var mænd på jagt. Kæmpede for overlevelse mod sabeltigeren. Manden skulle være den stærkeste og sørge for, at kvinderne kunne passe børnene uden at frygte for hverken sikkerhed eller mangel på mad.

I dag er det anderledes. Mænd og kvinder arbejder på lige fod. Alligevel er manden ikke blevet ligeså opmærksom på sin krop, sit velbefindende og diverse symptomer, som kvinden er.

Danske mænd lever i gennemsnit fire til fem år kortere end danske kvinder. Mænd er også mere ramt af alvorlige sygdomme, fordi de opdager dem for sent, og fordi sundhedsvæsenet ikke er opmærksom på mændenes særlige behov.

Kvinder reagerer hurtigere på symptomer, fordi de altid har været opmærksomme på deres krop og alle de forandringer, der sker i en kvindekrop i løbet af livet.

Mænd bliver ikke hørt

I 2015 havde kvinder 34 pct. flere lægebesøg, end manden havde. En undersøgelse, foretaget af Selskab for Mænds Sundhed, viser, at mange mænd får negative oplevelser af mødet med sundhedsvæsenet, fordi de oplever at komme ud uden den hjælp, som de havde håbet på at få.

Det kan resultere i en selvforstærkende effekt, hvor mændenes negative erfaringer med kontakten gør, at de afholder sig fra at gå til læge og andre sundhedstilbud. Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Rigshospitalet og formand i Selskab for Mænds Sundhed, fortæller, at mænd ikke altid føler, at de bliver taget alvorligt hos lægen.

– Det er ofte konen, der sender manden til lægen, efter at han har gået med symptomer længe og set det an. Hvis lægen derefter siger, at han skal tage hjem og se, hvordan det ser ud om en uge, føler manden sig ikke taget seriøst, fortæller Svend Aage Madsen.

Det er ikke alle mænd, der er dårlige til at passe på sig selv, men den gennemsnitlige mand, uanset alder, indkomst og uddannelse, er dårligere til at besøge lægen, end den gennemsnitlige kvinde er.

Den største faldgrube er dog enlige og ufaglærte mænd, og her er kommunikationen et vedvarende problem, der viser sig, når de besøger lægen. Ofte ender det med, at de går derfra uden at have snakket om, hvad der egentlig var galt.

– Mange mænd har ikke den store erfaring med sundhedsvæsenet, og de har svært ved at sætte ord på deres egen sundhed og helbred. Det betyder, at de mangler yderligere tid til en lægekonsultation, fordi de først til sidst formår at sætte ord på, hvad de vil tale om. Og så når de det ikke, fortæller Svend Aage Madsen.

Sundhedspersonale skal lære at tale med mænd

Det er et problem, at mange mænd ikke taler om det, de gerne vil, når de er ved lægen. Det skal tages alvorligt, mener Svend Aage Madsen.

– Vi skal tage problemstillingen alvorligt, ellers bliver der ikke rettet op på statistikken. Læger og sygeplejersker får ikke undervisning i, hvordan de skal henvende sig til mænd. Det kræver en helt konkret henvendelsesform for at åbne op for den gruppe af mænd, der har svært ved at sætte ord på deres problemer, siger han.

Selskab for Mænds Sundhed afholder kursus for læger og sygeplejersker, der tager udgangspunkt i kommunikationen med mænd. Formålet med kurserne er at gøre sundhedspersonalet mere konkrete, når de taler med mænd.

– For at få mænd i tale skal de ikke spørge om: ”Hvordan har du det”, spørgsmålene skal være meget mere konkrete, som eksempel: ”Bliver du forpustet af at gå op af trappen?”. Det kan være med til at åbne op for den konstruktive samtale med manden, og på den måde kommer man nærmere det, som manden ønsker at snakke om, siger Svend Aage Madsen.

Indkaldelser fremmer mænds sundhed

Selskab for Mænds Sundhed har senest udgivet en rapport, som undersøger, hvad der kan få mænd til at benytte sig mere af sundhedssektoren. 90 pct. af de adspurgte i undersøgelsen ville benytte sig mere af sundhedstilbuddene, hvis de blev indkaldt til helbredstjek.

Indkaldelse til helbredstjek kan derfor være en måde at udligne den store skævhed i brugen af det danske sundhedsvæsen. Ifølge størstedelen af de adspurgte mænd ville det være optimalt, hvis indkaldelsen var tilknyttet arbejdspladsen. Det er afprøvet i projektform på flere forskellige autoværksteder. Og med stor succes.

– Hvis indkaldelserne til helbredstjek er tilknyttet arbejdspladserne, får mændene mere motivation til at benytte tilbudene. 75 pct. af mændene, der havde været en del af en sådan ordning, havde haft udbytte af det, fortæller Svend Aage Madsen.

Vi er blevet bedre til at møde manden

Svend Aage Madsen er optimistisk omkring, at uligheden bliver bedre i fremtiden. Det er allerede muligt at se en stor udvikling siden 2004, hvor Selskab for Mænds Sundhed blev stiftet.

– Der er sket meget, siden vi første gang satte fokus på mænds sundhed i 2004. Vi har mange samarbejdspartnere, og vi er blevet hørt både i folketinget og i kommunerne. Vi er kommet på dagordenen, fortæller han og fortsætter:

– Vi har meget viden, der nu skal afprøves. Og det, der er blevet afprøvet, har været store succeser. Vi har har markeret mænds sundhed. Og indsatserne mod uligheden skal nok ses i fremtiden.