120 sæt mælketænder har testet sutten

Nyt studie af 120 børn med en gennemsnitsalder på 16 måneder viser, at kun 5 % af de børn, der bruger Dentistar Skånesut, får skæve mælketænder, mens hele 38 % af de børn, der bruger almindelige sutter dagligt, ender med et skævt tandsæt. NovaCare, der står bag udviklingen og testen af Dentistar Skånesut i samarbejde med førende tandlæger og kæbespecialister, har patent på det unikke design og kan dokumentere effekten af sutten sammenlignet med andre sutter.

Kilde: NovaCare

Vitaminpiller med ny smag

LIVOL Multi Total Børn har en helt ny kirsebærsmag, som gør dem til en ren fornøjelse for ungerne. Tyggetabletten er tilpasset børns behov og indeholder 11 vitaminer og 10 mineraler. Tabletten indeholder blandt andet kalk og D-vitamin, som understøtter barnets knogler, mens det vokser. Derudover indeholder tabletten alle 7 B-vitamin, C,D og E-vitamin samt jern, der bidrager til en normal kognitiv udvikling hos børn.

Kilde: Livol

Børn mobber ikke for nattetisseri

Hvert femte barn tisser i sengen i Danmark, og det bekymrer hele 78 procent af forældrene, viser en ny undersøgelse foretaget af DryNites. Bekymringen handler primært om mobning – men det er ganske unødvendigt ifølge undersøgelsen.

Kilde: Kimberly Clark

Læger sjusker med hepatitis-vaccine

Fødeafdelinger og praktiserende læger har for lidt fokus på at få vaccineret børn af hepatitis-smittede mødre. I to-års-alderen er kun to ud tre komplet vaccinerede.

Kilde: Dagens Pharma

Sov med kirsebær?

Kugledyner har været omtalt, men nu er der også kommet en dyne med kirsebærsten. I følge producenten skulle de mange små kugler stimulere en følelse af lykke og kærlighed. På redaktionen har vi fået lov til at sove med dynen, og det er virkeligt meget anderledes – den vejer op til 10 kilo afhængig af, hvor mange sten, man fylder i. Materialerne er lækre, og det hele er økologisk, men tyngden er noget, man skal vænne sig til. Der er ingen på redaktionen, som lider af dårlig nattesøvn, men muligvis er effekten større, hvis man har problemer med at sove godt om natten. På Helses redaktion var der ingen forskel i søvnkvaliteten i forhold til at sove med en almindelig dyne.

Du kan læse om dynen på www.kirsebaerdynen.com.

Forkert artikel i Helse

I sidste udgave af Helse satte vi fokus på psykiske lidelser og talte i den forbindelse med psykolog Klaus Pedersen, der har speciale i psykiatri og psykoterapi. Desværre skete der en fejl i vores produktion, hvilket betyder, at artiklen var en kladde, der var sendt til Klaus Pedersens godkendelse og ikke den endelige version. Den korrekte artikel kan læses på www.helse.dk.

Hold nakken varm

Det er et godt gammelt husråd, at man kan lindre spændinger og ømhed i ryg, nakke og mave ved hjælp af varme. I gamle dage var det varme grødomslag, som man lavede i køkkenet. I dag kan det gøres meget nemmere med færdige puder, som kan varmes på et øjeblik i mikrobølgeovnen. Sipa er en af de producenter, der har lavet sådan en pude. Deres pude indeholder økologisk raps.

Kilde: Sipa Aps