Senfølger påvirker livskvaliteten

Forskning tyder på, at de mennesker, der er i stand til at finde mening i tilværelsen, også når livet er svært, klarer sig bedre og oplever højere livskvalitet.

Der har i mange år været størst fokus på patienternes overlevelse efter kræft. Men i takt med, at kræftbehandlingen er blevet bedre, og flere overlever kræft, er der nu også ved at komme fokus på patienternes livskvalitet efter kræft. Det oplever Bobby Zachariae, der altid har interesseret sig for, hvordan det psykologiske og sociale spiller ind på folks trivsel.

– Nu kan vi dokumentere, at der ér et problem, når det kommer til senfølger, men i hvilket omfang senfølgerne opstår af selve kræftbehandlingen eller af det at få kræft, eller en kombination af de to, ved vi ikke endnu. Men vi ved, at der er kommet mere fokus på senfølger, og det er en naturlig udvikling. For når man bliver bedre til at behandle kræft, og flere mennesker lever længere efter deres sygdom, bliver det i stigende grad vigtigt at forholde sig til livskvaliteten for de mennesker, der er behandlet for kræft, siger Bobby Zachariae. Han er cand.psych., dr. med. med speciale i sundhedspsykologi, professor ved Onkologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, og leder af Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, der forsker i psykologiske og sociale aspekter ved kræftsygdomme og kræftbehandling.

– Selve kræftbehandlingen kan give mange forskellige fysiske gener og smerter, og psykisk kan kræftpatienter eksempelvis udvikle angst og depression, som forringer livskvaliteten. Senfølger kan påvirke livskvaliteten i bred forstand, da de kan påvirke ens relation til arbejdslivet og andre mennesker, hvilket man ikke tidligere har været så opmærksom på.

Begrænset antal behandlere

I rapporten ”Forskningsresultater” fra Psykosocial kræftforskning ved Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi konkluderes det blandt andet, at flere undersøgelser viser en relativt høj forekomst af psykiske senfølger blandt kræftoverlevere i form af depression og angstproblemer, herunder kræftrelaterede posttraumatiske stresssymptomer. Undersøgelserne viser desværre også, at forholdsvis få modtager medicinsk eller psykologisk hjælp til deres problem.
– Den psykosociale forskning er ret ny, og det er først igennem de sidste ti år, at der er sket noget. I begyndelsen handlede det om at afdække årsagerne til senfølger. Nu er fokus på at undersøge, hvordan man kan håndtere senfølger på en omkostningseffektiv måde, da senfølger er meget omkostningsfulde både for samfundet og de mennesker, der har dem. Det er derfor bydende nødvendigt, at der gøres noget for at forebygge senfølger og hjælpe folk, der allerede har senfølger, men antallet af kvalificerede behandlere til at løse den store opgave er begrænset, forklarer Bobby Zachariae.

De dårligst stillede har brug for mere hjælp

Risikofaktorer for at have depressive tendenser er lav socioøkonomisk status samt overvægt, rygning, tidligere psykiske problemer, alkoholforbrug, og ringere fysisk funktion. Der gælder de samme risikofaktorer for kræftrelaterede, posttraumatiske stresssymptomer. Sandsynligheden for at modtage lægelig eller psykologisk støtte er desuden mindre for mennesker med lav socioøkonomisk status end mennesker med høj socioøkonomisk status. Men hvorfor forholder det sig sådan? Bobby Zachariae har et godt bud:

– Det har vist sig, at det spiller ind at have en uddannelse, så man kan tilegne sig en viden. Mennesker med få ressourcer er ofte økonomisk belastede, hvilket gør dem stressede og mere sårbare og mindsker deres overskud til at efterstræbe viden om deres helbredstilstand. Det er derfor vigtigt, at vi fokuserer på uligheden i samfundet og i behandlingssystemet og i højere grad har blikket rettet mod dem, der har mest brug for det, konstaterer Bobby Zachariae. Han har gode råd til, hvordan man kan forholde sig til at have senfølger, så glæden over, at kræften er væk, ikke bliver til skuffelse over, at man måske aldrig får det rigtig godt igen.

– Vi ved fra forskning, at det gør en positiv forskel at anerkende vanskelighederne og udtrykke dem på en passende måde over for andre. Så man skal være opmærksom på, hvordan man har det og tale med andre om det. Forskning tyder også på, at de mennesker, der er i stand til at finde mening i tilværelsen, også når livet er svært, klarer sig bedre og oplever højere livskvalitet. Det er godt at rette sin opmærksomhed udad i stedet for indad og undgå at grave sig ned i et sort hul. Det handler om at finde noget at gå op i, der rækker ud over en selv. Det kan for eksempel være at række ud mod andre og engagere sig i frivilligt arbejde eller organisationsarbejde. At være optaget af andet end sig selv på en positiv og givende måde kan have en positiv indflydelse på helbred og livskvalitet.