På grund af danskernes meget liberale holdning til tobaksrygning er KOL meget udbredt i Danmark. Vi har faktisk den kedelige europarekord i dødsfald af sygdommen og cirka 10 danskere dør hver dag på grund af KOL.
Som lungemediciner mener jeg, at man i Danmark bør sætte mere hårdt ind mod rygning for eksempel ved at forhøje prisen på cigaretter, som man har gjort det i Norge. Imidlertid er en betydelig forhøjelse af tobaksafgifter eller stramninger i rygeloven slet ikke politisk gangbare på Christiansborg, Derfor er det godt, at politikerne er parate til noget andet end blot at sidde med hænderne i skødet, mens flere og flere danskere dør af KOL. I regeringens nye sundhedsudspil ”Jo før –jo bedre” indgår også tidlig opsporing af patienter med KOL. Det er godt, fordi de fleste patienter med en ikke alt for fremskreden KOL kan få et godt liv, hvis de holder op med at ryge, er fysisk aktive og tager inhalationsmedicin.
Tidlig og målrettet måling af lungefunktion i almen praksis har rigtig gode chancer for at finde mange borgere, som er i gang med at udvikle KOL. De fleste alment praktiserende læger råder over det nødvendige måleudstyr og kompetencer til disse pusteprøver, men i dag anvendes målingerne alt for lidt. Derfor er det glædeligt, at der i regeringens satsning er afsat penge til de ekstraudgifter, som disse målinger koster.
Nu nytter det dog ikke så meget at påvise en sygdom tidligere i forløbet, hvis man ikke kan gøre noget ved den … Også her er der imidlertid gode muligheder, når det drejer sig om KOL. En pædagogisk forklaring af resultatet af pusteprøven har vist sig at fremme rygestop. De fleste kommuner og hospitaler har tilbud til personer med KOL i form af rehabiliteringsprogrammer, som kan forhindre den muskelsvækkelse, som ofte følger med sygdommen, og relevant inhalationsmedicin kan øge lungefunktionen og dermed hjælpe KOL patienten med at gennemføre den fysiske træning.
Men borgere med høj risiko for at få KOL – det vil typisk være rygere – skal også have lyst til at få tjekket lungerne. Noget som ikke sker i dag, måske fordi mange er bange for, at konsekvensen af målingen bliver en samtale om nødvendigheden af at stoppe med tobakken. Både rygestop, vedvarende fysisk træning og fastholdelse af medicinsk behandling kræver en stærk motivation hos den enkelte borger og fortsat støtte fra fagpersoner og familie. Sidegevinster ved tidlig opsporing er dog mange og vigtige. Indsatsen vil utvivlsomt reducere antallet af danskere, som i fremtiden fortsætter med at ryge, hvilket vil have en afgørende effekt på folkesundheden. I den forbindelse er det vigtigt, at man styrker rygestopaktiviteterne og gør hjælpemidler til rygestop billigere, gerne for alle, men især for patienterne, så flere kan prøve dem og ad den vej kvitte tobakken. Det bliver spændende at se, om opsporingen lykkes, og om vi ad den vej kan reducere den betragtelige sygdomsbyrde, som KOL i dag påfører både det danske samfund og det enkelte menneske. I hvert fald skal regeringen have ros fra mig for at have fået øje på de kroniske lungesygdomme i en debat, som i mange år primært har fokuseret på kræft og hjertesygdom, og for at have taget KOL med i deres sundhedsudspil for de næste år.
Peter Lange
Professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet
Lungemedicinsk overlæge på Hvidovre Hospital
Formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og medlem af Lægeforeningens Vidensråd for Forebyggelse.