Lider flere af os virkelig af depression?

Selvom flere får diagnosen depression, og forbruget af antidepressiv medicin længe har været voksende, er det ikke sikkert, at der er flere deprimerede i dag en for 20 eller 50 år siden. Det er meget svært at sige noget med sikkerhed, fordi vi ikke har pålidelige metoder til at undersøge udviklingen.

For det første kan man jo af gode grunde ikke undersøge hele befolkningen for, om de har depression. De tal, man har, stammer bl.a. fra undersøgelser, hvor man spørger folk, hvordan de har det. Viljen til at sige, at man har en depression kan variere både mellem mennesker og over tid. Desuden har vi kun sådanne undersøgelser i Danmark for de sidste 30 år.

For det andet registreres kun de, som søger hjælp i sundhedsvæsenet. Der er sket en stigning, men vi ved ikke, om det skyldes, at der er flere syge. Om folk henvender sig til sundhedsvæsenet eller ej, kan bero på, hvor skamfuldt de oplever det er at have en depression. Her er det givetvis sket en ændring, fordi sygdommen ikke mere er så tabuiseret i mange kredse. Dertil kommer, at hvis mennesker oplever, at der er gode behandlingsmuligheder, vil det få flere til at henvende sig om hjælp. I dag kan man få gratis psykologhjælp, og man kan få nye former for medicin, f.eks. de såkaldte lykkepiller.

For det tredje har folk forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være deprimeret. I takt med, at vi får større åbenhed om psykisk sygdom, er der sandsynligvis også kommet en øget tendens til at kalde flere tilstande for depression. Så spørger man folk i dag, om de er deprimerede, vil nok mange sige, at det er de, hvor folk med samme symptomer for 30 år siden, ville have kaldt det noget andet.

For det fjerde ændres forestillingerne om, hvad depression er. Det gælder for mange sygdomme, at den måde, man definerer dem på, ændres. I nogle tilfælde er det meget synligt, som når grænsen for forhøjet blodtryk sættes ned fra 160 til 140, men for mange sygdomme vil ændringerne være vanskeligere at iagttage. Derfor er det, man kalder depression i dag, ikke nødvendigvis det samme, som det man kaldte depression i 1950’erne. På samme måde vil der være forskelle i den måde, man opfatter depression på i forskellige lande og nok også forskellige samfundsgrupper i et land.

Så til spørgsmålet om det var det bedre i gamle dage. Den svenske statsminister Tage Erlander talte om de stigende forventningers utilfredshed, som kom til udtryk ved, at når man har vænnet sig til en forbedring, tager man den for givet, og forventer nye forbedringer. Det kan bidrage til, at man glemmer, at forholdene på mange områder var ringere for 20, 30 eller 50 år siden. Det viser sig f.eks., når man meget ofte taler om forringelser i sundhedsvæsenet, selvom det har langt flere ressourcer i dag end for bare 10 år siden. Når det handler om depressioner er jeg overbevist om, at det var noget, man talte mindre om, og at psykisk sygdom i det hele taget var mere skamfuld, og at det derfor var endnu sværere at have en depression, hvis vi bare går 30 år tilbage, end det er i dag. Der er i hvert fald gjort meget fra forskellige organisationers og enkeltpersoners side for at øge forståelsen for og accepten af sygdommen. Hvis det er grunden til, at flere i dag registreres som deprimerede, vil jeg kalde det et stort fremskridt, især hvis de kan få hjælp mod sygdommen.

Signild Vallgårda

Historiker og professor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Desuden medlem af Det Etiske Råd.