20 %

Det er omtrent så meget risikoen for følgesygdomme reduceres, når diabetespatienter samarbejder med deres praktiserende læge om at opsætte personlige mål for behandlingen og løbende får tilbagemeldinger fra lægen.

Det viser en ny undersøgelse. Den individuelle og tætte kontakt til lægen med rådgivning om kostændringer, motion og vægttab betød også, at cirka en tredjedel af diabetespatienterne seks år efter diagnosen kunne kontrollere deres blodsukker alene med omlægning til sundere kost, og uden brug af blodsukkerregulerende medicin.

Kilde: Dagens Pharma