3 syn på tallene

Holger Kjær:

Nyttig viden om helbredet

Praktiserende læge, Holger Kjær, fornemmer, at patienterne har god brug for at kende deres krops talværdier, når han træffer dem i sit daglige virke i det visionære Horsens Sundhedshus. Mange mennesker kommer til sundhedstjek i starten af 40’erne, hvor de store folkesygdomme begynder at komme ind i billedet. I hans arbejde er det især relevant at teste blodsukker for at screene for Type 2-diabetes og blodtryk for at vurdere risiko for hjertekarsygdomme.

– Jeg mener bestemt, det giver mening at have en screening for risikofaktorer til f.eks. hjertekarsygdomme, og en helbredsundersøgelse giver et godt afsæt for en samtale om livsstil, siger den praktiserende læge.

Mange af de store folkesygdomme grunder i både arvelige faktorer og livsstil, og det lader sig ikke på forhånd afgøre, hvilken årsag der gælder for den enkelte patient. Men det er sikkert, at man ikke kan gøre noget ved sin genetiske sammensætning, mens motion og ernæring kan fjerne den livsstilsbetingede del af f.eks. forhøjet blodtryk.

Og i den forbindelse tror Holger Kjær på en god virkning af nogle af de forskellige målinger af sundhed.

– Mange patienter går meget op i de forskellige tal, og det er sådan set med god ret, når man har fokus på sin livsstil. Det handler om at motivere positivt, hvis man skal ændre på livsstil, siger Holger Kjær.

Henrik Andersen:

Et blik på kroppens alder

Henrik Andersen er Master i fitness og løbetræning, han ejer bodyage.dk og er tilknyttet trænerteamet på din-form.dk. Med sin fortid hos Polar pulsure var han også med til at oversætte bodyage-begrebet til dansk brug.

Hans erfaring er, at bodyage kan have en god, pædagogisk virkning over for folk, der har brug for at ændre livsstil.

– Den grundlæggende ide i begrebet bodyage er, at folk får noget konkret at forholde sig til, når de får at vide, om deres tilstand svarer til deres alder. Det er mindre abstrakt end værdier som blodtryk og kolesterol, og på den måde kan det virkelig rykke noget hos folk, siger Henrik Andersen fra bodyage.dk.

Selvom han i mange tilfælde oplever bodyage-testen som et nyttigt redskab, advarer han også imod en tendens hos de mennesker, der hyrer ham til at måle deres bodyage.

– Der er nok en tendens til, at de, der bliver testet, allerede holder sig i god form. Det samme gælder for konditallet, som mange også er interesseret i, selvom det er sværere at forstå end bodyage-tallet. Det er også ofte folk, der i forvejen er i gang med træning.

– Min erfaring er samtidig, at hvis folk bliver testet til et meget dårligt kondital, kan det have en negativ effekt, så de på forhånd opgiver at gøre noget ved det. Så det skal man også være opmærksom på. F.eks. ved at starte op med træning, før man måler konditallet, lyder det fra Henrik Andersen.

Stine Henriksen:

Fokus på de rette tal

Klinisk diætist, Stine Henriksen, har lavet mange bodyage-test via sit job hos Sund på Job, der tager temperaturen på sundheden hos private og offentlige virksomheder.

Hendes erfaring siger, det er vigtigt at hjælpe klienten med at fokusere på det rigtige tal.

– Man kan ikke forholde sig til 25 ting, så jeg hjælper naturligvis med at pille det vigtigste ud, siger hun og giver et eksempel:

– Hos overvægtige mænd er taljemål og fedtprocent en god øjenåbner. Hvis de har vejet det samme i 10 år, kan de godt blive overraskede over, hvor stor betydning sådan en overvægt omkring maven kan få i det lange løb.

En anden god effekt af talværdier – f.eks. BMI eller bodyage – møder Stine Henriksen på arbejdspladserne, hvis der opstår konkurrence og fælles interesse blandt kollegaerne i en god og kærlig kollegial ånd. Alle kan være med, selvom hver især har sit personlige udgangspunkt.

– Man sammenligner sig meget med kollegaerne. Det kan være derfor, man ikke har opdaget, at man er blevet overvægtigt. Til gengæld har det en god effekt, hvis man begynder at sammenligne på arbejdspladsen, hvem der kan forbedre sine tal mest. Det kan være meget effektivt, forklarer diætisten.