Løb dig rask, træn dig ud af diabetes og bevæg dig ud af livsstilssygdomme. Helt så enkelt er det ikke, men tanken er klar. Fysisk træning virker ikke kun forebyggende.
Et nyt forskningscenter undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan bruges som behandling af kronisk syge. Et af målene er, at der skal udvikles træningsprogrammer, der passer til de forskellige kroniske sygdomme som blandt andet type 2-diabetes, kræft, hjertekarsygdomme, lungesygdomme og psykiske sygdomme.