Kræftens Bekæmpelse har netop uddelt midler til syv projekter, der alle vil knække koden til forebyggelsen af kræft.

Ansøgninger fra hele landet er strømmet ind de seneste måneder.

Ud af i alt 46 projekter er syv banebrydende projekter nu udvalgt til at modtage støtte fra Kræftens Bekæmpelses nye forebyggelsespulje, Prevention Lab.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse. Prevention Lab er finansieret af indsamlede midler fra Knæk Cancer 2023, og giver nu en økonomisk indsprøjtning til projekter rundt omkring i landet takket være befolkningens støtte.

De har afsat 25 mio. kr. i perioden 2024 til 2027 og uddeler midler til projekter tre gange over de kommende år.

De 7 projekter

Dyk ned i de 7 projekter, der alle har et mål om at forebygge kræft på nye måder.

1. Digitale selvtests styrker alkoholforebyggelsen

Alkohol er kræftfremkaldende, og omkring 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug.

Samtidig er et højt forbrug af alkohol tabubelagt og svært at tale om for både borgere og sundhedspersonale.

Forskning tyder på, at det at teste egne alkoholvaner kan motivere personer til at drikke mindre alkohol. Projektet vil ved hjælp af digitale selvtests på QR-koder i biblioteker, lægepraksis og genbrugsstationer motivere borgere til at reflektere over – og reducere – deres alkoholforbrug.

2. HPV-vaccinen rykker ud på skolerne

HPV-vaccinen beskytter mod flere typer af kræft og tilbydes gratis til alle børn og unge i Danmark.

Dog viser statistikken, at færre børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver vaccineret.

HPV-vaccinationstilbud på skoler i Aarhus skal få flere børn med etnisk minoritetsbaggrund vaccineret.

Projektet bruger informationskampagner og vaccination i skoletiden for at forebygge og teste, om det kan bruges i hele landet.

3. Mammografiscreening med kunstig intelligens

Brystkræft er den kræftsygdom, som flest kvinder i Danmark rammes af.

Risikoen for at få brystkræft varierer fra kvinde til kvinde og afhænger af bl.a. genetik og miljø.

Men de nuværende screeningsprogrammer tager ikke højde for disse individuelle risici. Aarhus Universitetshospital vil undersøge, hvordan man ved brug af kvindens mammografi-billeder og kunstig intelligens kan forudsige individuel risiko for brystkræft.

LÆS OGSÅ: Senfølger efter kræft – komplekse problemer og veje til bedring

4. AI finder skadelig reklame for usund mad til børn

Børn ser i stigende grad digitale reklamer for usund mad og drikke med meget fedt, salt og sukker.

Det kan føre til usunde madvaner og overvægt og dermed øget risiko for kræft. Fordi reklamerne er målrettede og komplekse, især på sociale medier, er det svært at begrænse deres påvirkning på børnene.

Projektet bruger den AI-drevne app SCANNER til at undersøge børns eksponering for reklamer for usund mad og drikke.

Undersøgelsen skal hjælpe med at skabe sundere digitale miljøer for børn og sikre bedre regler mod skadelig markedsføring.

5. Tidlig opsporing af kræft blandt mænd med anden etnisk baggrund end dansk

Mænd med etnisk minoritetsbaggrund deltager sjældent i nationale screeningsprogrammer for kræft.

Det skyldes bl.a. manglende tillid til sundhedsvæsenet og dårlig adgang til information.

Når færre deltager, opdages kræft senere, og det skaber ulighed i sundhed. Projektet vil med kulturelt målrettede indsatser, der skabes sammen med de etniske mænd, få flere til at deltage i kræftscreening.

6. Kræftdiagnoser og overvægt

Over halvdelen af den voksne befolkning har overvægt.

Ved visse kræftformer er det påvist, at personer, der har overvægt, får deres diagnose senere end personer, der ikke har overvægt.

Forsinkelsen kan både skyldes patientens tøven med at søge læge og fagfolks fejltolkning af symptomer.

Jo senere kræften bliver opdaget, jo sværere er sygdommen at behandle. På basis af journalgennemgange og interviews vil projektet afdække barrierer for hurtig diagnostik, samarbejde om at identificere nye metoder til hurtig diagnostik og implementere dem i praksis.

7. Forebyggelse af kræft hos mænd, der har sex med mænd

Forekomsten af analkræft er stigende, særligt i højrisikogrupper blandt mænd, der har sex med mænd.

Manglende screening hos mændene resulterer i forsinket diagnose og højere dødelighed. Et bredt funderet dansk studie, der følger disse udvalgte mænd over tid, skal afprøve en ny HPV-baseret screening blandt mændene.

Artiklen er baseret på informationer fra Welltica og Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du dig selv for modermærkekræft