8 tegn på at du bør holde øje med dit blodtryk

Forhøjet blodtryk – også kaldet hypertension – er et udbredt helbredsproblem, som mange ikke opdager i tide. Faktisk anslår Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at over 1,1 milliard mennesker globalt har forhøjet blodtryk, og op mod halvdelen af dem ved det ikke engang. Ubehandlet forhøjet blodtryk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og nyreskader – derfor er det så vigtigt at være opmærksom på advarselstegnene.

Hvad vil det sige at have forhøjet blodtryk? Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg) og angives med to tal: et for det systoliske tryk (når hjertet pumper) og et for det diastoliske tryk (når hjertet slapper af). Et normalt blodtryk ligger typisk omkring 120/80 mmHg. Læger definerer forhøjet blodtryk som gentagne målinger på 140/90 mmHg eller derover.

Nedenfor får du en oversigt over 8 typiske tegn og symptomer på forhøjet blodtryk. Vær opmærksom på, at symptomerne kan være diffuse, og mange går rundt uden at mærke noget som helst. Alligevel kan disse tegn være nyttige pejlemærker. Hvis du oplever flere af disse eller generelt har risikofaktorer for hypertension (beskrevet senere), er det en god idé at holde ekstra øje med dit blodtryk ved hjælp af en blodtryksmåler som kan købes mange steder bl.a. på en troværdig webshop som stetoskop.dk med 4,8 på Trustpilot (fremragende).

Ofte kan en enkel måling af blodtrykket give ro i sindet – eller en tiltrængt alarmklokke – men mere om det senere.

Symptomer på forhøjet blodtryk: 8 vigtige tegn

De fleste med forhøjet blodtryk mærker ingen symptomer i starten. Men når blodtrykket bliver rigtig højt, kan kroppen begynde at reagere. Her er otte tegn, du bør kende:

1. Hyppige eller voldsomme hovedpiner

En genstridig hovedpine – især om morgenen eller vedvarende gennem dagen – kan være et af de tidlige tegn på forhøjet blodtryk. Mange beskriver det som en trykkende fornemmelse i baghovedet. Når blodtrykket er højt, øges trykket inde i kraniet en smule, og det kan udløse hovedpine. Især kraftige hovedpiner kan forekomme, hvis blodtrykket når meget høje niveauer. Selvfølgelig kan hovedpine have mange årsager (stress, dehydrering, skærmtid m.m.), men hvis du bemærker, at du ofte vågner op med hovedpine eller får dunkende hovedpine uden klar grund, bør du overveje at få målt dit blodtryk. En hurtig kontrol med en hjemme-blodtryksmåler fra Stetoskop.dk kan give svar og tryghed.

2. Svimmelhed og ørhed

Svimmelhed, ørhed eller en følelse af at være ved at besvime kan opstå, hvis blodtrykket er for højt. Nogle mennesker med hypertension rapporterer, at de pludselig føler alting snurre eller bliver uklart for dem. Dette kan ske, når det høje tryk påvirker blodgennemstrømningen til hjernen. Måske har du rejst dig hurtigt og mærket en svimmel fornemmelse – det kan både ske ved lavt blodtryk og ved ustabilt højt blodtryk. Hvis du gentagne gange oplever svimmelhedsanfald, blackouts eller konstant ørhed, er det et tegn på, at noget er ude af balance. Tag det som et vink om, at det kunne være på tide at tjekke blodtrykket. Selvom travlhed og søvnmangel også kan gøre dig svimmel, bør du ikke ignorere tilbagevendende episoder.

3. Åndenød ved let anstrengelse

Bliver du forpustet af ingen ting? Åndenød eller stakåndethed ved aktiviteter, der tidligere ikke voldte problemer (f.eks. at gå op ad trapper eller cykle i moderat tempo), kan være et signal om forhøjet blodtryk. Når blodtrykket er højt, belaster det hjertet, så det skal arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt. Det kan føre til, at du hurtigere mister pusten. Mange af os har prøvet at blive forpustede af at spurte til bussen en kold morgen, men hvis du mærker åndenød ved selv let motion eller daglige gøremål, bør du reagere. Forhøjet blodtryk kan medføre væskeophobning og påvirke lungekredsløbet, hvilket giver den anstrengte vejrtrækning. Har du pludselig svært ved at få luft under aktiviteter, du plejer at klare, så tag en snak med din læge eller find blodtryksapparatet frem derhjemme.

4. Hjertebanken eller uregelmæssig puls

Et hjerte der galoperer afsted eller slår uregelmæssigt kan være et andet tegn. Nogle oplever episoder, hvor hjertet føles som om det hamrer hårdt i brystet eller springer et slag over. Forhøjet blodtryk kan nemlig påvirke hjertets rytme og belaste hjertemusklen. Du kan mærke hjertebanken som en ubehagelig bevidsthed om dit hjerteslag – måske i situationer, hvor du normalt ikke ville tænke over det, f.eks. når du sidder stille foran fjernsynet. I alvorlige tilfælde kan der opstå arytmier (uregelmæssig puls) på grund af det forhøjede tryk. Selvom hjertebanken også kan skyldes stress eller koffein (den ekstra kop kaffe på kontoret), skal tilbagevendende episoder tages alvorligt. Mærker du ofte, at hjertet løber løbsk uden grund, så få kontrolleret blodtrykket. Det kan gøres nemt derhjemme – for eksempel med en pålidelig blodtryksmåler fra Stetoskop.dk, så du kan fange eventuelle udsving i tide.

5. Brystsmerter og trykken for brystet

Smerter eller trykken i brystet bør altid tages alvorligt. Brystsmerter kan føles som et stramt bånd om brystkassen, trykkende ubehag eller decideret smerte. Forhøjet blodtryk kan i sig selv give en form for trykkende fornemmelse, fordi hjertet og blodkarrene er under pres. Især ved meget høje blodtryksværdier kan man opleve brystsmerter, hvilket kan tyde på, at hjertet er overbelastet. Det er dog vigtigt at bemærke, at brystsmerter kan have mange årsager – inklusiv muskelspændinger eller fordøjelsesbesvær – men uanset hvad skal det undersøges af en læge omgående. Hvis du både har højt blodtryk og brystsmerter, er det et rødt flag, der kræver øjeblikkelig opmærksomhed. Lad være med at vente; søg lægehjælp med det samme i sådan et tilfælde.

6. Sløret syn eller synsforstyrrelser

Har du oplevet sløret syn, dobbeltsyn eller pludselige synsforstyrrelser? Øjnene kan faktisk afsløre en del om blodtrykket. Ved kronisk forhøjet blodtryk kan de små blodkar i øjets nethinde tage skade, hvilket kaldes hypertensiv retinopati. Men selv kortvarigt meget højt blodtryk kan give symptomer som sløret syn eller “flimmer” for øjnene. Du kan f.eks. opleve det som om, dit syn går ud af fokus, eller at der danser pletter for øjnene, når du rejser dig hurtigt. I Danmark går mange regelmæssigt til optiker eller øjenlæge; her vil man nogle gange kunne opdage tegn på forhøjet blodtryk ved at kigge ind i øjet. Hvis du selv bemærker gentagne synsforstyrrelser eller pludselig får svært ved at se klart, bør du få tjekket dit blodtryk. Det kan være kroppens måde at fortælle, at der er for meget tryk på systemet.

7. Øresusen (tinnitus)

En konstant susen for ørerne eller ringen på øret, uden nogen ydre lydkilde, kaldes tinnitus. Der kan være mange årsager til øresusen – høj musik, ørevoks, aldersbetingede forandringer – men det ses også hos personer med forhøjet blodtryk. Nogle beskriver det som en pulsende lyd i takt med hjerteslaget, hvilket giver mening, da det høje tryk i karrene kan forplante sig til det indre øre. Hvis du oplever, at dine ører konstant ringer eller suser, og det ikke bare er efter en koncert i weekenden, kan det være værd at få målt blodtrykket. Især hvis øresusen optræder sammen med nogle af de andre nævnte symptomer (som hovedpine eller svimmelhed), peger det i retning af, at dit blodtryk muligvis er forhøjet. Overvej at nævne det for din læge – eller tag sagen i egen hånd og mål dit blodtryk derhjemme for at se, om der er en sammenhæng.

8. Næseblod uden klar årsag

Et pludseligt næseblod kan være skræmmende, især hvis det kommer uden nogen åbenlys forklaring. De fleste har prøvet at få næseblod efter et slag på næsen eller i tør vinterluft, men hyppige næseblødninger kan være et tegn på, at blodkarrene i næsen er under stort pres. Forhøjet blodtryk kan svække de små kar i næseslimhinden, så de brister lettere, hvilket resulterer i næseblod. Igen skal det understreges: Ét næseblod i ny og næ behøver ikke betyde, at man har hypertension. Men hvis du oplever næseblod ofte – eksempelvis flere gange om ugen – og især hvis det sker sammen med andre symptomer som hovedpine eller svimmelhed, så tag det som et vink. Det skader aldrig at få et hurtigt blodtrykstjek. Mange danskere går på apoteket og får tjekket blodtrykket, men det kan du lige så vel gøre derhjemme i ro og mag.

Vær opmærksom: Symptomerne ovenfor kan have mange mulige årsager, og ikke alle med forhøjet blodtryk vil opleve disse tegn. Hypertension kan som sagt være til stede helt uden symptomer i lang tid. Omvendt er det heller ikke sådan, at du garanteret har forhøjet blodtryk, bare fordi du f.eks. har hovedpine en dag. Det afgørende er det samlede billede. Hvis du genkender flere af de nævnte tegn hos dig selv, eller de optræder hyppigt, bør du tage dem alvorligt. Lyt til din krop – den prøver måske at fortælle dig noget. I sidste ende er den eneste sikre måde at vide, om du har forhøjet blodtryk, at måle det.

Risikofaktorer for forhøjet blodtryk

Udover de fysiske symptomer er det vigtigt at se på, om du har nogle af de kendte risikofaktorer for at udvikle forhøjet blodtryk. Risikofaktorerne kan deles op i to kategorier: dem du selv kan gøre noget ved (livsstilsfaktorer), og dem du ikke kan ændre (f.eks. alder og genetik). Hvis du ved, at du har flere risikofaktorer, bør du være ekstra opmærksom på dit blodtryk i det daglige. Her er en oversigt:

Livsstilsfaktorer

• For meget salt i kosten: Et højt saltindtag er en af de største synder bag forhøjet blodtryk. Salt binder væske i kroppen og øger blodvolumen, så trykket i årerne stiger. Mange danskere spiser mere salt end de officielle anbefalinger – tænk på alt fra rugbrød med sild og leverpostej til færdigretter og fastfood. Selv vores elskede lakrids indeholder høje mængder salt i form af salmiak. At skære ned på saltet (både ved køkkensaltet og i forarbejdede madvarer) kan have en mærkbar effekt på blodtrykket.
• Usunde kostvaner generelt: En kost rig på mættet fedt og sukker og lav på grøntsager og frugt kan bidrage til overvægt og ubalancer i kroppen, der hæver blodtrykket. Omvendt kan en sund kost med masser af grønt, fuldkorn, magert protein og gode fedtstoffer hjælpe med at holde blodtrykket normalt. Kaliumrige fødevarer som bananer og avocado kan også gavne, da kalium hjælper med at modvirke natriums (saltets) blodtrykseffekt.
• Overvægt og fedme: Ekstra kilo på sidebenene lægger ekstra pres på kredsløbet. Overvægtige har en markant højere risiko for at udvikle forhøjet blodtryk end normalvægtige. Fedtvæv udskiller også stoffer, der kan påvirke blodtrykket negativt. Den gode nyhed er, at vægttab ofte fører til et fald i blodtrykket – selv et vægttab på 5-10% kan gøre en forskel.
• Fysisk inaktivitet: Motion er gavnligt for hjertet og blodårerne. Hvis du har en stillesiddende hverdag (kontorjob, meget sofa-tid og få aktiviteter), øger det risikoen for hypertension. Omvendt kan regelmæssig motion styrke hjertet, så det pumper mere effektivt, hvilket sænker trykket på arterierne. Du behøver ikke blive marathonløber – daglige gåture eller cykelture (hvilket heldigvis er en integreret del af hverdagen for mange danskere) hjælper.
• Rygning: Tobaksrygning skader blodkarrene og bidrager til åreforkalkning, der kan øge blodtrykket. Hver cigaret får blodkarrene til at trække sig sammen midlertidigt, hvilket får blodtrykket til at spike. Over tid fører rygning til stivere, mere beskadigede arterier – en farlig kombination med forhøjet blodtryk. At kvitte smøgerne er noget af det bedste, du kan gøre for dit hjerte-kar-system.
• Alkohol: Et glas rødvin i ny og næ kan føles afslappende, men et højt eller regelmæssigt alkoholforbrug kan hæve blodtrykket. Nyere forskning peger på, at selv moderate mængder alkohol kan øge blodtrykket, især hos mænd. I Danmark har vi tradition for “fredagsøl” og hygge med snaps til julefrokoster, men pas på med mængderne. Hvis du drikker, så gør det med måde – Sundhedsstyrelsens anbefalinger om max 7 ugentlige genstande for kvinder og 14 for mænd er der af en grund.
• Stress og dårlig søvn: Stress – hvad enten det er på jobbet eller derhjemme – kan midlertidigt få blodtrykket til at stige (hjertebanken og højt blodtryk går hånd i hånd under stressede episoder). Kronisk stress kan dermed bidrage til vedvarende forhøjet blodtryk. Ligeledes kan mangel på søvn eller dårlig søvnkvalitet forstyrre kroppens hormonbalance og blodtryksregulering. Mange oplever fx højere blodtryk efter en periode med søvnløse nætter. Det er vigtigt at finde måder at koble af på – hvad end det er motion, meditation eller hygge med en god bog – for at give kroppen ro.

(WHO fremhæver især usund kost (herunder overskydende salt), fysisk inaktivitet, rygning, alkohol og overvægt som nøglefaktorer, der kan ændres for at forebygge eller sænke forhøjet blodtryk.)

Andre risikofaktorer

• Arvelig disposition: Genetik spiller en rolle. Hvis forhøjet blodtryk løber i din familie (fx hvis en eller begge forældre har hypertension), har du selv større risiko for at udvikle det. Man mener, at en række genetiske faktorer påvirker, hvordan kroppen regulerer saltbalance, hormoner og kar-tone, som alt sammen indvirker på blodtrykket.
• Alder: Blodtrykket har en tendens til at stige med alderen. Især efter 65-årsalderen ser man, at andelen af personer med forhøjet blodtryk stiger markant. Blodkarrene bliver mindre elastiske med tiden, og mange opbygger lidt plak i pulsårerne gennem et langt liv, hvilket kan få trykket til at stige. Det betyder ikke, at alle ældre har højt blodtryk, men risikoen øges i takt med alderen.
• Kroniske sygdomme: Visse underliggende sygdomme kan medføre sekundær hypertension. Især sukkersyge (diabetes) og kronisk nyresygdom er kendt for at påvirke blodtrykket. Disse tilstande forstyrrer kroppens normale kontrolmekanismer – diabetes kan fx skade blodkarrene og nyrerne, mens syge nyrer har sværere ved at regulere salt- og væskebalancen, hvilket kan føre til højere blodtryk. Også søvnapnø (vejrtrækningspauser under søvn) er en ofte overset synder: det giver iltmangel om natten og stresshormoner i omløb, som kan drive blodtrykket op.

Derudover kan visse lægemidler og stimulanser øge blodtrykket. For eksempel er nogle typer p-piller og gigtmedicin kendt for at påvirke blodtrykket. Selv noget så dansk som lakrids kan spille ind – overdrevent indtag af sort lakrids (hvilket nogle lakrids-elskere måske har oplevet omkring jul eller påske) kan udløse forhøjet blodtryk, fordi lakridsrod indeholder stoffet glycyrrhizin, der får kroppen til at holde på salt og vand. Heldigvis normaliseres blodtrykket som regel igen, når man skærer lakridsen væk, men det er en god påmindelse om, at vores livsstilsvalg og selv “uskyldige” sager som slik kan påvirke helbredet.

Husk: Jo flere risikofaktorer du har, desto større er sandsynligheden for, at dit blodtryk kan finde på at snige sig opad. Den gode nyhed er, at mange af faktorerne – kost, motion, rygning, alkohol – er noget, du selv kan ændre på i positiv retning. Og selv de ting du ikke kan ændre (alder, arv) kan du imødekomme ved at være proaktiv: lev sundt og hold øje med dit blodtryk. Måske skal blodtrykket måles lidt oftere, hvis man ved, at man er i farezonen. Det kan du gøre hos lægen eller derhjemme med dit eget udstyr.

Blodtryksmåling derhjemme – derfor er det vigtigt

Du tænker måske: “Er det virkelig nødvendigt at måle mit blodtryk derhjemme? Jeg får det jo tjekket hos lægen en gang imellem.” Sandheden er, at hjemmemåling af blodtrykket kan være en rigtig god idé, især hvis du har oplevet nogle af de førnævnte symptomer eller har risikofaktorer for hypertension. Her får du nogle grunde til, hvorfor det kan betale sig at have styr på blodtrykket hjemme i stuen:

• Det “ægte” blodtryk: Rigtigt mange oplever fænomenet “hvid kittel-effekt” – at blodtrykket er højere hos lægen end derhjemme, simpelthen fordi man er nervøs eller anspændt i klinikken. Måske kender du det selv: Du sidder i venteværelset, og så snart sygeplejersken finder manchetten frem, kan du mærke hjertet slå lidt hurtigere. Ved at måle blodtrykket derhjemme i trygge omgivelser, får du et mere præcist og afslappet billede af dit normale blodtryk uden nervøsitet.
• Tidlig opsporing af problemer: Hvis du kun får målt blodtryk ved de årlige (eller sjældnere) lægebesøg, kan der gå lang tid, før et forhøjet blodtryk opdages. Med en blodtryksmåler i hjemmet kan du selv lave regelmæssige tjek – fx ugentligt eller månedligt – og fange tendenser tidligt. Ser du, at tallene gradvist kryber opad fra 130/85 til 145/95 mmHg over et par måneder, kan du reagere før det udvikler sig til et alvorligt problem. Tidlig opsporing giver mulighed for at ændre vaner eller starte behandling i tide, inden skaden sker.
• Kontrol over egen sundhed: Der er noget tilfredsstillende ved selv at kunne følge med i sin krop. Når du måler dit blodtryk jævnligt, bliver du mere bevidst om, hvad der påvirker det. Du kan f.eks. opdage, at det er lavere efter en god gåtur eller højere efter en stresset arbejdsdag. Den indsigt kan motivere til sundere valg – måske inspirerer det til at snuppe cyklen lidt oftere eller skrue ned for saltet i maden. At kunne se sort på hvidt, at livsstilsændringer virker (eller at blodtrykket falder efter du er startet på ny medicin), kan være meget motiverende.
• Nemt og bekvemt: Hjemmemåling sparer tid og besvær. Du behøver ikke bestille tid hos lægen bare for et simpelt blodtrykstjek eller smutte forbi det lokale apotek i en travl hverdag. Du kan måle, når det passer dig – om morgenen inden arbejde eller om aftenen inden sengetid. Mange danskere har fået øjnene op for dette, især under corona-nedlukningerne, hvor hjemmemonitorering blev et vigtigt redskab. Det kræver blot en lille investering i en god blodtryksmåler, så har du et mini-sundhedscenter derhjemme. Moderne apparater er automatiske og nemme at bruge, så alle kan være med.

For at komme i gang med hjemmemåling behøver du som sagt kun et pålideligt blodtryksapparat. Sådanne apparater fås i dag relativt billigt – allerede for et par hundrede kroner kan man købe en basal, elektronisk blodtryksmåler til overarmen, og ønsker man ekstra funktioner som hukommelse for målinger eller Bluetooth-sync til en smartphone, findes der modeller i prislejet omkring 700-800 kr.

Det vigtigste er, at du føler dig tryg ved at bruge den. Placer manchetten korrekt, sid stille et par minutter, og tryk på knappen – mere skal der ikke til. Blodtryksmåling derhjemme er både hurtigt og smertefrit, og det giver værdifuld viden om dit helbred.