Årets trend: Mind-body-beauty

Førhen hed det skønhed kommer indefra, men nu hedder det inside & out med stort fokus på krop. Alene når det kommer til hud, så er det her, vi har mest af den og med stor variation i udfordringer. Men vi kigger også lidt på fastetrends, menopause, sved og det med det ’inside’.

Og lad os starte der. Med det, der sker indeni os, og hvordan det påvirker for eksempel vores hud. Stadig flere hudlæger er opmærksomme på, at årsager til hudproblemer fra den rødmende sarte til egentlige hudsygdomme har deres årsag i noget, der foregår i hjernen. Psykisk stress over længere tid får hjernen til at spytte neuropeptider ud, og de skaber det, man i fagsprog kalder neurogen inflammation, som er en ældningsfaktor og kaldes inflammaging. Stress blokerer simpelt hen reparationsprocesserne i huden. Neuroforsker Claudia Aguirre siger ganske enkelt, at vores hud er vores udvendige hjerne, og at det, der sker i hjernen, det sker i huden. Et faktum er det, at huden er et af de organer med flest sansereceptorer, og dermed er kontakt med hjernen jo nødvendig. En kontakt, der går begge veje, og har sat fokus på begrebet hudsult.

Hudsult er, siger neurofysiolog, professor Troels W. Kjær*, et udtryk for, at du trænger til fysisk berøring. Det er ikke en følelse i selve huden, men kan være en følelse af uro, tomhed eller egentlig ensomhed.

Selv om der ikke er foretaget undersøgelser i forbindelse med begrebet hudsult, så er der nok af biologiske beviser for effekten af berøring. Som oxytocin, kærlighedshormonet, der knytter bånd mellem mor og barn og har stor betydning for os igennem hele livet. Berøring aktiverer også dopamin, endorfin og serotonin, der giver følelsen af velvære og dæmper stress.

Så husk at kramme! Og giv dig tid til at smøre dig ind i creme og lad dine hænder og hud udveksle kærlighed og nyd de velværehormoner, din hjerne kvitterer med. Inddrag eventuelt aromaterapi, som alt efter valg af essentiel olie kan virke beroligende eller stimulerende både gennem huden men ikke mindst via lugtesansen, der har sin egen direkte adgang til hjernen og hele følelsesregisteret.

*Kilde: sygeforsikring.dk

Spiser du morgenmad?

Så går du lige nu mod trenden, for morgenmad regnes i visse kloge kredse ikke længere for dagens vigtigste måltid.

Nu er det longevity-trenden ’intermittent fasting’ eller periodisk faste, der er blevet sundhedsanbefaling. Her er 16:8 faste en af de mest populære, og den går ud på, at man faster i 16 timer og herefter har et såkaldt spisevindue i 8 timer. Det spisevindue vælger rigtig mange at lægge mellem kl. 12 og 20 og således springe morgenmaden over. Bortset fra, at faste engang var et livsvilkår, og man spiste, når der var mad, er det så klogt at starte dagen på tom mave? Fungerer vi optimalt efter 16 timer uden energitilførsel?

Juryen er ude, men bl.a. studier ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet peger på, at det går ud over koncentration og kognitive præstationer at springe morgenmaden over. Og lederen af studiet, lektor Mette Hansen, konkluderer, at man bør spise morgenmad, og den skal være fuld af proteiner og fibre.

Hun tilføjer, at det er som om, at folk tror, at faste, såsom 16:8 kuren, er den bedste vej til at blive sund, men det afgørende er jo, om det man indtager i spisevinduet dækker kroppens behov for essentielle næringsstoffer.

De der buler på lårene!

Måske er du en af dem, der kigger misfornøjet på lårsiderne og overvejer indsats før sommeren. Så gentænk, hvad du investerer i, for selv kosmetiske behandlinger med laser eller filler kræver vedligeholdelse. Og alt påsmurt har begrænset effekt, for ’problemet’ er nede i læderhudens fibre. Hos kvinder! Der er nemlig forskel på biologiske kvinders og mænds bindevæv.

Hos kvinder ligger fibrene mere lodret, og hos mænd mere X-agtigt. Lodrette fibre giver mindre stramt hold på det fedtvæv, som kvinder af biologiske årsager har mere af omkring hofter og lår, og dermed kan fedtet altså poppe op mellem fibrene.

Mænd har derimod dels mindre fedtvæv netop her, og så har det skrå fibermønster fastere greb. Og endelig har mænd mere muskelmasse og tykkere hud. Vi kvinder er altså ikke fulde af affaldsstoffer, som forklaringen på cellulite ofte lyder. I så fald ville det gælde omkring 80 procent af os.

Af det smørbare er det ingredienser som retinol og andre A-vitamintyper, der kan have en styrkende effekt på bindevævet. Og så nævnes koffein, der har lipolytiske egenskaber og altså, hvis produktet er korrekt formuleret, kan hjælpe lidt på fedtdepoter. Og ellers er styrketræning nok det mest effektive, for faste muskler vil altid holde bindevævet bedre på plads og fylde huden ud.

Når den tid slutter

Og det gør den i disse år for rigtig mange kvinder, der møder et af livets hormon­­opgør. Et, der er mindst lige så fysisk, ­psykisk, følelsesmæssigt og hudpåvirkende som pubertet og graviditet. Og kræver en lige så holistisk tilgang. Menopause/overgangsalder er temaet for dette nummer af Helse, så jeg vil holde mig til hud inside-out, og her kan jeg citere læge Søs Wollesen, der netop har specialiseret sig i overgangsalder. Hun sagde således ved et møde arrangeret af kosmetikfirmaet Vichy, som står bag Neovadiol, en hud­plejeserie specielt adresseret menopausehud, at man skal starte tidligt med forebyggelse og allerede ved de 30 år skal spørge sig selv: ”Hvordan er det egentlig, jeg lever?”

Selv om vi heller ikke, når det drejer sig om overgangsalder, er ens, så er det en kendsgerning, at de hormonale ­rutsjeture starter længe før, menstruationerne bliver uregelmæssige og stopper. Og der er intet i os eller udenpå os, der ikke påvirkes.

I 30-års alderen er tempoet i cellefornyelse således allerede dalet markant, og det samme sker med produktionen af fugt i huden og de fedtstoffer, der tætner cellerne og binder fugten. Huden bliver følgelig mere tør, og det gælder især huden på kroppen, som i forvejen halter efter huden i ansigtet i forhold til barrieregoder, blod-og lymfecirklation og hastighed i cellefornyelse. Så sørg for at styrke hudens barriere med fugt og fedtstoffer og overvej at inddrage en af hudplejens bedste arbejdsheste, retinol, eller andre udgaver af vækstvitamin A. Fokusér ikke mindst på arme og lår, hvor huden først mister elasticitet.

NB: Ved førnævnte møde blev det nævnt, at der i 2025 vil være 1.2 milliarder post-menopausale kvinder i verden, så der er jo også god forretning i at fokusere på denne periode, der breder sig over næsten en tredjedel af kvindelivet. Det ses ikke mindst på hylderne med kosttilskud, men der kommer også stadig flere kropsprodukter af den type, vi kender fra ansigtsplejen – mists og produkter, der hedder noget med firming og sligt. Samt masser af aktiverende vel­væregrej.

Sved er cool. Somme tider

Lige om lidt spæner de svedende af sted på veje og stier side om side med de ­lycraklædte Tour de France-­aspiranter, og ud over at søge den gode form, så har de den cool sved til fælles. Den slags sved, der er renselse og viser viljen til at overvinde udmattelse og smerte og atter engang vinde over sig selv.

Det er den valgte sved, der er cool, og ikke den slags sved, der klistrer håndflader og vådter skjorten under armene, når man er stresset eller overvægtig. For så har man jo ikke kontrol. Og så er der overgangsalderens hedeture, som få forstår sig på, før de selv sidder der med klistret pandehår og vågner i vådt sengetøj.

Det er faldet i østrogen, der skaber koks i temperatur-signalerne til hypotalamus med svedeture til følge. Men den lugter også anderledes, hormonsveden.

Når østrogen daler, står vi med højere niveau testosteron, mere mandehormon, end før, og det påvirker talg som igen påvirker den kemiske omsætning af sved. Fugtig hud er guf for bakterier, det er i det hele taget derfor, at sved lugter, og samtidig sker der ved menopausen en ændring i sammensætning af vores mikrobiom, og det ene med det andet bidrager til at give en ny kropslugt.

The body ages, the body changes, siger man, og om ikke før, så op­dager man det, når man påbegynder menopauserejsen.