Klamme symptomer og uvidenhed har ført til, at helt almindelige tilstande er endt som ‘det, vi ikke taler om’. Vi afliver tabuer, lus og børneorm.

Hæmorider, vorter, svamp og lugtende udflåd. Enten er smittefaren stor, symptomerne sidder på kønsdelene, eller tilstanden involverer små levende væsener som lus, orm og mider. Det er måske grunden til, at vi ikke har lyst til at tale om dem. Men hvordan opstår et tabu egentlig?

– Alle samfund har tabuer, og mange af dem har temaer som krop, sygdom og seksualitet. Tabuer opstår som regel, fordi man i visse samfund definerer forskellige fænomener som farlige, ubehagelige eller skadelige, og så holder man op med at omtale dem eller betragter dem som “forbudte”, siger Michael Hviid Jacobsen, der er professor i sociologi og beskæftiger sig med tabuer.

Når det handler om sygdomme, betyder det noget, hvordan symptomerne ser ud, og hvor på kroppen de sidder:

– De fleste kan for deres indre blik forestille sig, hvordan hæmorider ser ud, mens det er meget mere vanskeligt at visualisere f.eks. migræne. Hæmorider omhandler også et område af kroppen, som vi almindeligvis betragter som meget privat og som omgærdet af “forbudte” handlinger, fantasier og deslige, og derfor ikke er noget, vi diskuterer åbent, siger Michael Hviid Jacobsen, og fortsætter:

– Symptomerne forbindes ofte – uanset om det passer eller ej – med ting, vi i samfundet ikke bryder os om, f.eks. dårlig hygiejne, og derfor bliver de tabuer.

Vi har set på nogle af de mest gængse, men til tider tabubelagte, gener:

Lus

Med lægens ord:

Der findes tre typer:

Hovedlus, fladlus og kropslus.

Hovedlus:

• Den mest udbredte lusetype.
• En blodsugende parasit, der kun lever på mennesker.
• Størrelse: 2-4 mm.
• Levetid: Fire uger (væk fra menneskekroppen 36 timer).
• Lusen bider flere gange dagligt i hovedbunden for at suge blod og udløser samtidig det stof, der klør.
• Efteråret er højsæson for lus, som elsker renvasket hår.
• Den dårlige nyhed er, at lusene i stigende grad bliver modstandsdygtige over for de kemiske lusemidler.

Hvem får lus:

Børn er mest udsatte for lus, fordi de nemt smitter hinanden under leg. Hos små børn er der lige mange piger og drenge med lus, mens det blandt de lidt ældre oftest er piger med langt hår, der får dem.

Smitter det:

Ja, det er meget let at blive smittet ved direkte kontakt eller brug af inficeret tøj, børster og kamme.

Behandling:

Kun personer med levende lus eller æg skal behandles.

Den klassiske metode: Tættekam – tidskrævende, men til gengæld effektiv og billig.

Bug Busting-metoden: Håret kæmmes hver 3. dag med tættekam og tættebalsam. Når kæmningen er startet, smitter man ikke. Behandlingen varer 17 dage.

Kemiske metoder:

• Luseshampoo – der findes flere mærker.
• Para aerosol liniment: sprayes i tørt hår.
• Skift middel, hvis lusene ikke dør.

Andre metoder:

• Oliebaseret lusefjerner, der kvæler lusene.
• Et mundstykke med tættekam til støvsugeren, som håret suges gennem.
• Tøj og sengetøj vaskes – legetøj og andre ting skoldes.

Forebyggelse:

• Klip det lange pigehår.
• Undgå at børn deler huer og andet tøj.

Svamp

Med lægens ord

Fodsvamp:

• Den mest udbredte form for svamp.
• Ses oftest mellem de tre yderste tæer, hvor huden bliver rød, klør, svier eller sprækker, muligvis med små blærer.

Smitter det:

Ja, fodsvamp trives godt i varme fugtige miljøer, hvor man går med bare tæer, f.eks. omklædningsrum. Smitten kan også sidde på sportsredskaber.

Behandling:

• Huden smøres med svampedræbende creme, der fås i håndkøb, i en uges tid.
• Strømper vaskes ved 60 °C for at slå svampen ihjel.

Neglesvamp:

• Opstår for det meste, når fodsvamp breder sig.
• Neglen bliver tyk og misfarvet, og der kommer sprødt, hvidt eller gulligt materiale under neglen.

Smitter det:

Da neglesvamp ofte optræder i duo med fodsvamp, gælder samme smitte.

Behandling:

Tabletter mod svamp på recept tages i flere måneder, da medicinen skal indbygges i neglen og vokse med ud, for at svampen forsvinder.

Forebyggelse – fod- og neglesvamp:

• Brug altid badesandaler, hvis du bader eller klæder om med andre, dvs. i sportsklubber, svømmehaller, fitnesscentre og lignende.
• Hold fødderne rene og tørre.
• Brug strømper af naturmaterialer.
• Gå i luftigt fodtøj.

Vorter

Med lægens ord

• Infektion med HPV-1 eller HPV-2.
• Disse to typer af human papillomavirus sidder især på børnehænder og –fødder, da mellem 10 og 15 pct. af børn i skolealderen har en eller begge HPV-typer.

Fodvorter:

Sidder på fodsålerne og vokser, pga. trykket på foden, indad.

Smitter det:

Ja, i høj grad. Især i bade- og omklædningsrum.

Behandling:

Fodvorter behandles efter sværhedsgrad.

• Salicylsyre i håndkøb.
• Frysning med flydende kvælstof.
• Vorten skæres eller skrabes væk.

Hos hudlæge:

• DCP-behandling, hvor ens eget immunforsvar trigges til at bekæmpe vorten.
• Fotodynamisk terapi – vorten gøres lysfølsom.

Forebyggelse:

• Brug badesandaler i offentlige bade- og omklædningsrum.
• Del ikke sokker eller sko med andre.
• Undgå direkte kontakt med andres vorter.

Børneorm

Med lægens ord

• Den mest almindelige ormeinfektion.
• En 1 cm lang trådlignende orm.
• Ormeæg findes bl.a. i mad, sandkasser, dyr, sengetøj og støv.
• Æggene klækkes i mavetarmkanalen, og den nye orm lægger æg ved endetarmsåbningen, hvilket klør hos nogle.
• Børneorm smitter flest børn, men voksne kan også få dem.

Smitter det:

Ja, men det kan let undgås, hvis barnet lærer ikke at sutte på sine fingre.

Behandling:

• Pyrvin i håndkøb som tablet eller mikstur til alle i husstanden.
• Hvis Pyrvin ikke virker: Stoffet mebendazol på recept.

Forebyggelse:

Børneormen kan leve uden for kroppen i et par uger. Man undgår smitte ved at:

• Vaske legetøj.
• Gøre rent.
• Klippe barnets negle korte, så ormeæg ikke kan sætte sig fast under dem.
• Lære barnet, at det ikke skal sutte på fingrene eller resten af hånden.

Endetarmskløe

Med lægens ord

• Kaldes også analkløe.
• Årsag ukendt, men kan skyldes børneorm, hæmorider eller mange andre tilstande, herunder tør hud eller fugtig hud. Hos hver 5. person med endetarmskløe, finder man ikke årsagen.

Smitter det:

Nej.

Behandling:

Medicinsk:

• Steroidcreme eller -salve.
• Betændelseshæmmende midler, der samtidig bedøver lokalt. Kan købes på apoteket.
• Stoffet capsaicin fra chili har vist gode resultater ved endetarmskløe, og capsaisincreme fås på recept.

Selvbehandling:

• God, men ikke overdreven, renlighed – endetarmskløe kan udløses ved for hyppig vask, der fjerner hudens fedtstof, så den bliver sårbar.
• Undgå at klø – det udløser bare ny kløe.
• Brug blødt toiletpapir.
• Brug bomuldsundertøj.
• Undgå sved i området.
• Brug tampon i stedet for bind.
• Smør en neutral creme eller salve på i dagtimerne – creme, hvis huden er opblødt og fugtig – salve, hvis huden er tør og sprækker.

Forebyggelse:

• God hygiejne.
• Vask 1-2 gange dagligt.
• Se også punktet “Selvbehandling”.

Hæmorider

Med lægens ord

• Venerne i eller omkring endetarmen udvider sig, så blodet ophobes og skaber en knude.
• Ses kun sjældent hos mennesker under 30-års-alderen.
• Opstår oftest ved forstoppelse, hvor afføringen skal presses ud, hvilket får bækkenkredsløbets blodtryk til at stige så meget, at en hæmoride dannes.

På et givent tidspunkt har hver 5. dansker hæmorider, der opdeles i fire sværhedsgrader:

• Grad 1: Små hæmorider i endetarmen, der aldrig kommer uden for endetarmsåbningen.
• Grad 2: Kommer frem under pres, men trækker sig selv tilbage.
• Grad 3: Er hele tiden fremme, men kan trykkes tilbage.
• Grad 4: Kan ikke trykkes ind.

Smitter det:

Nej.

Behandling:

Gradueres efter sværhedsgrad.

• Væn dig til dem.
• Cremer, salver eller stikpiller i håndkøb, der indeholder en kombination af smertestillende og sammentrækkende stoffer.
• Afføringsmidler mod forstoppelse.
• Fotokoagulation: infrarødt lys dræber en del af slimhinden.
• Indsprøjtning med fenol eller alkohol.
• Gummiring: placeres omkring hæmoriden, som visner hen – næsten smertefri.
• Operation.

Forebyggelse:

• Hold maven i gang – gå på toilettet, når du skal.
• Spis mange kostfibre, fuldkornsprodukter, frisk frugt og grøntsager.
• Drik rigelig væske.
• Dyrk motion.

Udflåd

Med lægens ord

Udflåd fra skeden er normalt, hvis det er:

Slimet, lugtfrit, lyst eller mælkehvidt.

Almindeligt udflåd bliver gulligt, når det kommer i kontakt med luftens ilt.

Udflåd fra skeden er ikke normalt, hvis det:

• Er kraftigere, tykkere eller har en anden farve, end det plejer.
• Er klumpet og hvidt som hytteost.
• Indeholder pus eller blod.
• Brænder, kløer, giver udslæt eller ømhed.

Hver femte danske kvinde i den fødedygtige alder bruger dagligt trusseindlæg, fordi hun er generet af udflåd.

Søg læge, hvis udflåddet:

• Generer, lugter, svier eller klør.
• Pludselig ændres.
• Er så kraftigt, at det er nødvendigt at bruge bind.

Smitter det:

Nej, normalt udflåd smitter ikke!

Behandling:

Ingen, da normalt udflåd ikke er en sygdom. Er det unormalt – søg læge.

Forebyggelse:

• Vask ikke skeden – den er selvrensende.
• Vask de ydre kønsorganer én gang dagligt med mild sæbe eller intimsæbe.