ADHD som voksen: Når opmærksomheden forstyrrer

Diagnosen ADHD er som regel noget, vi forbinder med hyperaktive børn. Men ADHD går ikke bare væk, fordi man er blevet voksen. Omkring to procent af alle voksne danskere lever med ADHD, mange af dem uden at vide det. Lasse levede f.eks. med at være dum, doven og distræt i mange år.

Lasse sidder med bøgerne om pædagogik, didaktik og geografi slået op, kaffekoppen inden for rækkevidde og et kæmpe hul i maven. Han vil have den eksamen. Han smækker sig selv en lussing. Og én til. “Tag dig sammen, Lasse, hvorfor fanden kan du ikke, når alle de andre kan?”, bebrejder han sig selv.

Sommereksamen 1999 nærmer sig. Han vil have sin læreruddannelse. Han vil ikke dumpe igen. Han læser den samme tekst fire, fem eller seks gange, men han forstår stadig ikke, hvad der står. Han ser ordene, men det er som om, der på vej til hans hjerne er en mur, som de ikke kommer hen over. Han forsøger at strukturere stoffet, så det giver mening, men ved ikke hvordan. Hans noter er enten uforståelige eller en direkte kopi af den tekst, han læser.

Et hul fyldt med smerte

Han læser fem-seks timer hver dag i flere måneder, selv om pensum ikke er ret meget større end en kriminalroman. Da kalenderen i marts skifter til sommertid går han i panik over at miste en time af sin forberedelsestid – der er to måneder til eksamen. Hullet i maven bliver større og større, sortere og sortere, efterhånden som dagen rykker nærmere.

Han går til sin læge, der fortæller ham, at han har en depression på grund af eksamensangst. Han fortæller lægen om sine problemer med at huske og koncentrere sig og spørger, om det kan være noget andet. Men det mener lægen ikke. Hun giver ham en recept på stærk antidepressiv medicin. Samtidig opsøger han en psykologrådgivning, hvor han får nogle redskaber til at tackle sin angst for eksamen.

Voksne kan også have ADHD

Alle har prøvet at glemme tiden hos tandlægen, at betale elregningen eller sige tillykke på morsdag. Og hvem er ikke kommet hjem fra Netto uden toiletpapir, selv om det stod på indkøbssedlen? Men for Lasse og omkring to procent af alle voksne danskere er det særlig svært. De lider nemlig af opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD.

Personer med ADHD mangler nogle redskaber i hjernens kognitive værktøjskasse. Det betyder, at deres hjerne har svært ved at klare de opgaver, den bliver sat til at udføre. ADHD gør det svært for dem at holde opmærksomheden ét sted, de mister hurtigt fokus og kan ikke organisere og strukturere. Almindelige praktiske opgaver som støvsugning og indkøb bliver uoverskuelige.

Voksne med ADHD kan være impulsive og reagere meget aggressivt. Børn med ADHD er hyperaktive og ‘klatrer rundt på væggene’. Hos voksne er den ydre uro ofte afløst af indre rastløshed og tankemylder. Tit er voksne med ADHD ikke selv klar over, at de har en opmærksomhedsforstyrrelse, og ikke sjældent er de fejldiagnosticeret med depression, stress eller andre psykiske lidelser.

De er stressede og har lavt selvværd, fordi de ikke kan ‘tage sig sammen’. De forstår ikke, hvorfor de ikke kan komme i gang. Lidelsen har store konsekvenser for personernes sociale liv, fordi det kan være en udfordring at være sammen med dem, og fordi de kan have svært ved at magte deres arbejde.

En doven skiderik

Da eksamensdagen kommer, består Lasse sin sidste eksamen og afslutter sin lærereksamen. Det er fem år efter, at han for første gang åbnede døren til Blaagaards Statsseminarium i Søborg ved København. Selv om han aldrig har haft svært ved at få venner, faldt han ikke til i sin afdeling med 50 studerende. Der var for mange.

Hans medstuderende fandt hurtigt ud af, at han ikke får lavet sine ting, at han ikke kan skrive noget fornuftigt, og at han vrøvler, når de diskuterer noget fagligt. Han blev valgt fra, når der blev dannet grupper. De tror, han er en doven skiderik, ligesom alle hans lærere har troet. Han føler sig lille bitte, selv om han er højere end de fleste.

Når Lasse kommer hjem fra seminariet, er det helt anderledes. I det kollektiv, han bor i, er der mange skæve og kreative mennesker, der accepterer ham, som han er. Også når det, han siger, ikke altid hænger lige godt sammen.

På den rådgivning, hvor Lasse er frivillig medarbejder, møder han Rikke. De bliver kærester. Det har ellers ikke været hans spidskompetence, det med pigerne. Han er alt for spontan til at være strategisk. Når han danser med en sød pige, kan han ikke lade være med at kysse hende, inden Thomas Helmig er begyndt at banke på i første omkvæd. Men med Rikke er det anderledes. De har tid til at lære hinanden at kende.

Krav og kaos

Efter sin sidste eksamen bliver Lasse hurtigt far til en søn, og to år efter til en datter. Han har svært ved at overskue det store ansvar, der følger med, og tager stadig antidepressiv medicin for at undgå de dybeste sorte huller. Selv om han elsker sine børn, har han brug for at komme væk. Få mere plads. Han sætter sig ud på terrassen og ryger. Flere cigaretter, end han egentlig har lyst til.

Han og Rikke skændes. Ikke om børnene, dem har Lasse styr på, og han er en god far. Men om det praktiske. Han smider underbukser på stuegulvet. Pludselig står der en tallerken med krummer og remouladerester et sted. Han glemmer at lukke køleskabet. En dag han traver hjem efter at have afleveret sin søn ved bussen, kommer han i tanke om, at han har glemt barnevognen ved busstoppestedet. Med indhold.

Rikke prøver at hjælpe Lasse med at huske: “Husk at købe rugbrød”, “Støvsuger du ikke lige, inden jeg kommer fra arbejde?”. Men det hjælper ikke. Lasse kan udmærket se, hvad problemet er, og hvorfor Rikke bliver irriteret og ked af det. Men han kan ikke komme i gang. “Distræt”, siger Lasse om sig selv. For det er noget andet end dum og ubegavet. Men Lasse føler sig dum. Og træt. Når han kommer fra arbejde er han så træt, at han går direkte fra cyklen ind i stuen og falder om på sofaen og sover i to timer. Og i biografen ser han aldrig andet end reklamerne og rulleteksterne, fordi han falder i søvn.

Syg i opmærksomheden

Lasse tager på tiende år antidepressiv medicin, selv om den ikke hjælper på hans problemer. Han tager op til sin nye læge for at få fornyet recepten. Hun spøger Lasse, hvordan han har det. Han fortæller om rastløsheden, vreden og koncentrationen, der ikke er der. Om trætheden. Og om de drenge på skolen, der har ADHD. De kan ikke sidde stille og koncentrere sig, hører ikke efter og bliver hurtigt rasende. De glemmer deres bøger, mister deres huer og plaprer løs, når de skal være stille. Lasse har pludselig lagt mærke til, hvor meget han minder om dem.

Lægen lytter, og da Lasse har talt færdig, går hun med til at sende ham til en psykiater, der skal undersøge ham for ADHD. Psykiateren giver ham ret i, at han har typiske ADHD-symptomer, og de bliver enige om, at Lasse skal begynde at tage Ritalin, en medicin, der virker opkvikkende.

Signalforstyrrelser

På grund af den uro og rastløshed, der karakteriserer personer med ADHD, tror omverdenen ofte, at de har for meget energi.

Men rent faktisk er det det lige omvendt. De er dødtrætte. Derfor har de svært ved at huske og koncentrere sig.

Det er en læge eller en psykiater, der efter en grundig udredning vurderer, om en person har diagnosen ADHD. Udredningen indebærer både samtaler om personens barndom og om, hvad sygdommen betyder for hverdagen nu og her. Derudover skal personen svare på et spørgeskema. Skemaet giver et fingerpeg om, hvorvidt vedkommende har ADHD, og hvordan symptomerne er hos lige netop den person.

Videnskaben viser, at personer med ADHD kan få nemmere ved at klare hverdagen, hvis de får medicin, der stimulerer nogle signalstoffer i hjernen. Hos personer med ADHD producerer kroppen for lidt signalstof, og det giver mindre overblik og energi. Scanner man hjernen hos en person med ADHD, ser man, at der er nedsat aktivitet i et bestemt område. Ved at give stimulerende medicin, kommer personen nærmere det opmærksomhedsniveau, personer uden ADHD har.

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der har set på, hvad forskning viser om ADHD, kan medicin mindske kernesymptomer som uopmærksomhed, stress, hidsighed og uorganiseret adfærd hos omkring 60 procent af de voksne, der har ADHD.

Men medicin hjælper ikke alle. Nogle har brug for hjælp til at planlægge, organisere og styrke deres selvværd, som ofte er i bund.

Derfor kombineres medicinsk behandling af ADHD af og til med psykosociale indsatser. Det kan for eksempel være træning i sociale færdigheder og organisering, coaching og støttegrupper.

En ny start–og en afslutning

Fra første dag på Ritalin er Lasses liv forandret. Det er som at drikke fem kopper kaffe i pilleform. Han kører ned i byggemarkedet og køber en spand hvid vægmaling og tager hjem og maler vægge. Sofaen er ledig om eftermiddagen, og han får set alle de film, han har sovet til. Han holder op med at ryge. Der er sammenhæng i det, han siger. Den Lasse, der før skulle huskes på alting, smører nu madpakker til ungerne og pakker deres gymnastiktasker. Men i de 10 år, der er gået, har Lasses ADHD slidt på hans og Rikkes forhold. Selv om de prøver, er det for sent at vende om og starte på ny. De går fra hinanden.

Den korte omvej

Lasse og Rikke har stadig et godt forhold til hinanden, og børnene bor på skift hos dem begge. Nu kan han se, hvor svær han har været at leve sammen med. Medicinen har givet ham en forståelse af, hvorfor han hele sit liv har haft svært ved så mange ting. Han er stadig den samme person, men kan klare mere, end han nogensinde har kunnet før. Før skulle han en lang omvej for at nå et mål. I dag er omvejen kortere. Men den er der endnu. På trods af medicinen har han ind imellem stadig svært ved at holde fokus og kan komme ud på sidespor i samtaler. Han har en masse ting, han synes, han skal have indhentet, og ind imellem bliver han nødt til at huske sig selv på, at han nok skal nå det hele.

Det har taget ham lang tid at nå dertil, og han har betalt med sit ægteskab. Men nu kan han være den far, den ven og den søn, han altid gerne ville være.