Kombinationen af det syrligsøde æble, den gyldne honning, de knasende frø og nødder samt de eksotiske krydderier får denne sammensætning til at gå op i en højere enhed. Nyd den lun, direkte på din kolde yoghurt, eller top den på en amerikansk pandekage med en skefuld yoghurt eller is.
I den nye bog, Food in a jar, skrevet af Sophie Vedel Dalgaard, får du hjælp og inspiration til at få frisk og sund mad serveret på smukkeste vis – også når du har jule-travlt i december.
Bland kerner og nødder i en skål. Skær æblet i små tern. Varm smør og honning med krydderierne i en lille gryde. Tilsæt dernæst kerner, nødder og æbletern. Rør massen sammen ved jævn varme, til den karamelliserer. Spis den lun, eller brug den som topping på en af dine morgenmads-jars. Den holder sig fint et par dage, men er bedst, når den er helt frisk og knasende.