15 stk.
3 æg
½ teske natron
Skræl af 1 økologisk citron (kan udelades)
200 gram rismel
80 gram maizena
20 gram sukker
½ teske uraffineret salt
1 spiseske loppefrøskaller, skallin eller Husk
½ liter rismælk
50 gram smeltet smør eller Ghee samt smør til bagning
Dejen røres med maskine eller elpisker. Æggehviderne skilles fra blommerne, og hviderne piskes stive med natron og gemmes. Citronskrællen rives fint og melet afvejes og blandes med sukker og salt. Æggeblommer, rismælk og smeltet smør kommes i røreskålen og melblandingen tilsættes under omrøring. Æggehviderne vendes forsigtigt i lige inden bagning. Panden opvarmes, og der kommes lidt smør i hvert hul, inden dejen fyldes i. Æbleskiverne vendes en kvart omgang ad gangen med en strikkepind, så de bliver jævnt brune over det hele. Serveres med bærkompot.
Den glutenfri kogebog Bogen er godt nyt for alle, der allerede lever glutenfrit eller som påtænker mindre gluten i hverdagen. Der er nemlig masser af inspiration at hente i bogens mange sunde opskrifter og praktiske redskaber til reducering af gluten i maden. Du får også vejledning i, hvilke melsorter der erstatter de glutenholdige som hvede, rug og byg, og hvordan du anvender dem. Forfatterne er Anette Harbech Olesen, der er uddannet indenfor ernæring i såvel Danmark som i USA, og Lone Bang der er leder af et økologisk værkstedbageri. Bogen er udgivet på på Forlaget Længe Leve Livet og koster 199 kroner i vejledende udsalg. |