Æggewraps

Af: Christian Bitz og Claus Holm

Foto: Fra bogen 'Grillrevolution'

Tag en pande med ud til grillen – så kan du også lave lette og sommerlige æggewraps!

Til 4 personer

Du skal bruge:

8 æg

lidt smør

200 g ost, f.eks. parmesanost

2 dåser baked beans

friske urter, f.eks. basilikum, persille, dild

Sådan skal du gøre:

Slå 2 æg ud på en pande med lidt smør ovenpå på grillristen, og rør rundt med en gaffel. Steg æggene som en pandekage, og riv ost direkte på, når æggepandekagen er færdigstegt.

Kom baked beans og urter på æggepandekagen. Varm det hele igennem 
i et par minutter. Æggewrappen kan rulles sammen eller spises, som den er.

Gentag processen med resten af æggene. Server straks.

Fra ‘Grillrevolution’ af Christian Bitz og Claus Holm