Nutidens demens-behandling bruger efterhånden mere og mere erindringsterapi, som har vist sig at være særdeles god til at gøre en positiv forskel for den demente og dermed de pårørende i en dagligdag, der ellers kan være meget tung.

– Erindringsterapi er identitetsskabende og giver fylde og værdi i den dementes tilværelse. Den demente bliver igen en person, der oplever at kunne gøre nogle ting igen, siger professor i psykologi Dorthe Berntsen, Aarhus Universitetet. Hun har bl.a. stået bag et forskningsprojekt, hvor en erindringslejlighed i Den Gamle By i Aarhus blev brugt i dokumentationen af, at det er enkle og konkrete oplevelser og ting fra den dementes barndom og tidligste ungdom, som kan åbne op og aktivere hukommelsen igen..

– De tidligste erindringer er bedst bevaret. Derfor er ledetråde til den tid mest effektive, forklarer Dorthe Berntsen.

– Det handler om at lære at spørge, så det bliver konkret og genkendeligt for den demente. Det er en spørge-teknik, som både fag-personale og pårørende med fordel kan bruge, siger Dorthe Berntsen og tilføjer, at der internationalt er en bevægelse i gang i retning af erindringsterapi. Der er simpelthen kommet mere fokus på at bruge dans, musik og effekter fra barn- og ungdommen i den terapi, som i dag bliver tilbudt demente.

By-kvarter indrettet til demente

Omgivelser og rammer, der er skræddersyet til, at en dement hjerne kan fungere optimalt, er også ved at vinde indpas.

Seneste udspil er, at Odense Kommune har besluttet at indrette et helt by-kvarter til demente borgere.

– Jeg tror bestemt, at der er en gryende forståelse for, at indretningen kan hjælpe den demente med at nå ind til bevarede færdigheder, vurderer Dorthe Berntsen. Hun mener, at det er vigtigt, at erindringsterapi bliver tænkt ind i fremtidens byggeri af plejecentre. Det er stort set ikke sket hidtil, siger Dorthe Berntsen.

– Der skal f.eks. være mulighed for aktiviteter i fri luft. At kunne gå over græsset og kunne dufte, når det er nyslået, er med til at stimulere erindringen hos den demente, siger hun.

Professor Steen Hasselbalch, Rigshospitalet, mener også, at indretningen betyder meget, og at særlige by-kvarterer og områder, hvor demente kan færdes frit, har meget godt at bringe demente og deres pårørende.

– Men jeg kan også godt blive lidt bekymret for, at vi så tror, at alle demente kan få en normaliseret hverdag og være selvhjulpne. Men demens er en alvorlig hjernesygdom, og de fleste med den diagnose vil stadig have behov for meget faglig ekspertise og støtte i hverdagen for at kunne klare sig.

Til dig og dine pårørende, hvis du har fået en demens-diagnose

Når du har fået en demens-diagnose, skal du ikke bare affinde dig med diagnosen. Sørg for at få at vide, hvilken demens-sygdom, du har. De forskellige typer af demens, udvikler sig forskelligt, så det er vigtigt at vide, hvilken demens-form, du har.
Sæt dig sammen med dine pårørende og bliv enige om hvem, der skal vide, at du har fået en demens-dianose. Mange prøver at holde det hemmeligt, men det er en dårlig idé, som kan skabe rygter. Vær åben om din situation, og folk er som regel forstående og hjælpsomme.
Giv dine pårørende fuldmagt til din e-post. Giv ikke bare dit nøglekort til dem. Du får bedre hjælp og støtte, når dine pårørende har et overblik over din post og evt. opkrævninger.
Giv også dine pårørende en bankfuldmagt, som de ikke skal aktivere, før du er meget syg.
Sociale relationer er vigtige. Undgå at isolere dig. Det er vigtigt, at din familie og venner ved, at selv et kort besøg og gåtur gør en stor forskel.
Få tjek på de lokale tilbud i din kommune.
Meld dig ind i f.eks. Alzheimerforeningen, som også har tilbud til din familie.
Få allerede tidligt i forløbet styr på, hvor du kan få en aflastningsplads. Det giver mere overskud til både dig og din familie.

Kilde: Gunhild Waldemar, professor, overlæge og centerleder for Nationalt Videnscenter for Demens.

Læs mere på: www.alzheimer.dk

Forrige historie

”Kræftscreening gjorde mig nervøs”

Del på:

Næste historie

Vil du screenes for tarmkræft?