Alderdom med masser af livsgnist

De fleste forbinder lokalcentre og plejehjem med en overvægt af gråhårede og gangstativer. Men i Aarhus er der ofte både barnevogne og cykler uden for et af byens lokalcentre. På lokalcentrets café mødes mødregrupper, unge studerende og familier til kaffe og kage, frokost eller brunch i weekenden. Side om side med de ældre.

– Jeg gider ikke selv lave mad længere. Så vil jeg hellere købe den, og så kan jeg også klage over den, hvis jeg ikke er tilfreds, siger hun med et lunt smil og et glimt i øjet

Dagens ret er kylling i tomatsovs, men 82-årige Anne Margrethe Alstrup har bestilt smørrebrød og sidder nu med hønsesalat med æble, karse og sprødt skind på tallerkenen. Hvidvin i glasset og snak ved bordet. Anne Margrethe Alstrup spiser næsten hver dag på Café Skovbrynet på lokalcenter Dalgas i det sydlige
Aarhus – tæt på skov og strand og med udsigt over Aarhusbugten.

– Jeg er meget glad for at komme her og se nogle andre mennesker. Så har jeg noget at glæde mig til hver dag og kommer lidt ud. Det giver et dejligt afbræk i min hverdag, siger Anne Margrethe Alstrup.

Vi spoler tiden et par år tilbage: Lokalcentrets café var økonomisk trængt, og Aarhus Kommune var nødt til at nytænke driften af caféen. Et andet sted i byen var der etableret et frugtbart samarbejde med Aarhus Tech. – én af landets største tekniske skoler, som blandt andet uddanner kokke- og caterelever. Mange af skolens elever mangler en praktikplads, og muligheden for et samarbejde omkring Café Skovbrynet blev pludselig helt oplagt.

– Som kommune var vi vildt begejstrede for idéen. Vores primære opgave er ikke at drive en café, og vi ville meget gerne have andre til at overtage driften. Det er ren win-win: Vi kunne bevare caféen, og de unge kan få en praktikplads, siger Ulla Reintoft, områdechef for fire lokalcentre i Aarhus
kommune.
I begyndelsen var der ”en sund skepsis” over for projektet, fortæller Ulla Reintoft. Både de ældre selv og til dels deres pårørende var bekymrede for, om maden og prisen på den ville være i orden. Derfor blev Brugerrådet inddraget i processen helt fra starten, så alle de nye tiltag blev til i et samspil med de ældre
selv. Med nye café-ansvarlige bag disken kunne kommunen realisere sine visioner om at gøre lokalcentret mere synligt.

– Vi ville gerne åbne op for at skabe relationer på tværs af generationer og give et mere nuanceret billede af et lokalcenter. Alderdommen skal ikke opleves som et lukket land for en bestemt type mennesker. Et lokalcenter er meget mere end blot et sted for ældre mennesker. Alle kan bruge vores faciliteter. I dag tiltrækker caféen rigtig mange mennesker; både mødregrupper, studerende og familier. Så nu har caféen både puslebord og legetøj til børnene. Vi kan se en særlig glød i øjnene på de ældre, når børnene leger rundt omkring, siger Ulla Reintoft.

Der er kommet flere velkendte ansigter omkring bordet, hvor Anne Margrethe Alstrup spiser sin frokost.
Snakken går, både om maden og om verdenssituationen. Ofte afbryder Anne Margrethe Alstrup sig selv for at hilse på en nyankommen.

– Vi har vores lille klub her, og det er hyggeligt. Det er også dejligt med børn og unge ude fra, men nogle gange larmer de for meget. Så går det i mit høreapparat. Men ellers er jeg rigtig glad for at komme her. Jeg bliver ved, så længe jeg kan. Det er helt sikkert, siger Anne Margrethe Alstrup.

Café Skovbrynet har eksisteret i sin nuværende form i to et halvt år, og Aarhus Kommune har flere lignende initiativer på området.

Nogle få kilometer fra Café Skovbrynet mødes en gruppe på 30 frivillige jævnligt i foreningen DOKK 8000.
Foreningen har gennem flere år arbejdet ihærdigt på at skabe dét, de frivillige kalder ”urbane
netværksboliger.” Initiativtagerne er 66-årige Marianne Thrane og hendes mand Finn Nørholm på 68 år,
som har et langt og aktivt arbejdsliv bag sig.

– Jeg skulle pensioneret først, før der blev tid til for alvor at engagere sig. Grundlæggende handler det om, at seniorer ikke skal isoleres i ældreboliger ude på landet, men indgå i en boligform i byen på tværs af alder. Vi kender alle bofællesskaber og kollektiver –  i foreningen måtte vi definere en helt ny boligform, og vi har skelet til 1950 ́ernes kollektivhuse og opfundet et nyt begreb: Urbane netværksboliger. Vi vil skabe et hus, der udvikler sig, så der sker noget mellem mennesker. Det skal være et sted, hvor man flytter ind, fordi man vil engagere sig i hinanden og byen, siger Marianne Thrane.

DOKK 8000 har visioner om at skabe en ny slags fællesskabsorienterede boliger i byen med fokus på, at mennesker skal leve sammen på tværs af alder, interesser og familiemønstre. De urbane netværksboliger skal også indeholde café, værksted, iværksættekontorer og bibliotek. Og boligerne skal være en blanding af leje- og ejerboliger, så enhver uanset indtægt har mulighed for at få adresse i fællesskabet.

– Vi er glade amatører i denne sammenhæng, men vores visioner er blevet mere og mere konkrete og har nu virkelig taget form. Nu har vi for alvor fået vind i sejlene og er i øjeblikket ved at etablere et samarbejde med de almennyttige boligselskaber, som gerne vil gøre op med den firkantede beton. Vi deler et værdifællesskab, som handler om at sikre mangfoldighed og diversitet. Vi oplever megen stor handlekraft hos de almennyttige boligselskaber: De siger ”Lad os komme i gang. Hvordan kan vi løse det her?” siger Marianne Thrane.

De frivillige i DOKK 8000 har hentet inspiration fra blandt andet Norge og Tyskland i udviklingsarbejdet, men der er også fælles nationalt tankegods, blandt andet fra boligprojektet ”Urbania” i København.

– Tankerne er alle steder. Boligerne er bare ikke realiseret endnu. Men vi tror mere end nogensinde på, at det lykkes, siger Marianne Thrane.
Og det er der god grund til. Udover begejstringen fra de almennyttige boligselskaber, så har DOKK 8000 fået et skulderklap af de store: Deres projekt indgår i det danske bidrag til Den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig, der er verdens største arkitekturbegivenhed. Arkitekt Tommy Bruun har lavet en model af byggeriet, som udstilles i Venedig fra maj til slutningen af november i år.

__________