Alexander Kølpin: “Jeg har så meget koks i knolden”

Som balletinstruktør, hotelejer og delefar har Alexander Kølpin nok at se til, og der er da heller ikke altid balance mellem arbejde, fritid og familieliv. Men så længe han har styr på det praktiske i forhold til børnene, lige fra legeaftaler og fødselsdagsgaver til fodboldkampe, så går det fint.

Alexander Kølpin siger selv, han godt kan have svært ved at finde balancen mellem arbejde og privatliv i perioder. Fra april, når planlægningen af årets sommerballet begynder til september, når premieren er overstået, er der knald på, også fordi det samtidig er højsæson på de to hoteller, han ejer.

– Jeg har tit overdrevet arbejdet, siger Alexander Kølpin og kalder det et godstog, der kører for fuld skrue, når en sommerballet skal op at stå.

– På en eller anden latterlig måde er det som om, det gælder liv og død, når man går ind i sådan en teaterproduktion. Det gør det selvfølgelig ikke, men det er meget personligt for mig, siger han.

Balance hen over året

Så i sommerhalvåret er der ubalance på slappe-af-kontoen, men det indhenter Alexander Kølpin i vinterhalvåret, hvor han blandt andet rejser med sine børn. Hans fysiske balance derimod er stort set intakt efter mange år som danser, selv om han ikke mere kan stå oppe på en fod i længere tid, som han kunne, da han dansede ballet.

– Ellers er der ikke noget galt med min balance, bortset fra hvis jeg har fået for mange øl, men det gælder vist for alle!, siger han med et glimt i øjet.

Selv om han ikke danser længere, holder han sig stadig i form, fordi det er nødvendigt for ham Men efter et halvt liv med hård træning, er det ikke noget, 49-årige Alexander Kølpin længere nyder.

– Min krop er vant til at lave noget. Når jeg har det dårligt eller er stresset, skal jeg tvinge mig selv til at træne, ellers får jeg det endnu dårligere, jeg sover dårligt og mister appetitten, siger Alexander Kølpin, der blandt andet træner på cross trainer i sit lokale fitness center.

– Træning er en nødvendighed, og det er godt for mit velbefindende, men jeg kan slet ikke lide at gå derhen. Jeg gider ikke mere. Før slog jeg mig selv oven i hovedet, hvis jeg holdt sommerferie i 14 dage, det gør jeg ikke mere. Men træningen, det at holde mig i form og passe på mig selv og min krop, er en investering i mig selv og fremtiden. Når jeg træner, spiser jeg også bedre. Når jeg er presset, arbejder jeg 14-15 timer dagligt og spiser franske hotdogs og får ikke noget dagslys. Alt er dårligt. Men så gør jeg det i en kort periode, og så er det tilbage på sporet, siger han.

Foråret og sommeren er gået med at sætte sommerballetten ”Gravity” op på Bellevue Teatret i Klampenborg nord for København og være travlt beskæftiget som hotelejer på Helenekilde Badehotel og Tisvildeleje Strandhotel i Nordsjælland.

– Jeg sørger for at udvikle produktet og holde kvaliteten oppe, og så holder jeg møder hele tiden – det er mig, der har hånden på kogepladen, kan man sige.

Holder gerne “siesta”

Hen over foråret og sommeren fandt Alexander Kølpin også tid til at være til byggemøde på Mallorca en dag til halvanden hver 10. dag. Her har han, hans søster og forældre et hus fra 1960’erne, som er blevet bygget om under Alexanders ledelse.

– Jeg havde 35 mand på byggepladsen i syv måneder, og arbejdstempoet – og moralen – er altså noget lidt andet end herhjemme. Jeg har kigget på tegninger, skrevet tusinde mails, og jeg er jo sådan en, der flueknepper detaljer. Skal det være enkeltkærvede eller dobbeltkærvede skruer…? Det er hårdt at bygge om, konstaterer han.

I efteråret og over vinteren er der tid til at slappe lidt mere af, inden ”det næste godstog kører” til foråret igen. Fritiden bruger han sammen med sine børn, Roberta på 12 og Vincent på syv år, som han deles om med ekskonen Sarah Zobel. Alexander har desuden en søn på 29, Niclas Vessel Kølpin, der er gået teatervejen lige som sin far.

– Når jeg har fri, hænger jeg ud med mine børn, tager til fodbold med Vincent, smører madpakker, henter bøger på biblioteket … Jeg elsker at rejse og gå på kunstmuseum. Hvis det skal være ideelt, er jeg en stor tilhænger af at sove “siesta”, så det gør jeg ved 14-tiden. Det er noget nedarvet fra min tid som danser, hvor jeg tog en lur midt på dagen, inden jeg skulle på scenen om aftenen. Til gengæld sover jeg ikke så meget om natten.

Når Alexander går på kunstudstilling, tager han gerne sine børn med, selv om de stritter lidt imod og meget hellere vil i biffen.

– Jeg tvinger også min søn til at spille klaver, selv om han helst er fri … Så bestikker jeg ham bare lidt. Det er jo ikke nogen popularitetskonkurrence at være forældre, og jeg tror, de senere i livet bliver glade for at være blevet hevet med på museum og have lært at spille klaver.

Når Alexander Kølpin er inde i en travl periode, er der andre, som tager over i forhold til børnene i de uger, han har dem. Både deres storebror, Alexanders forældre eller de andre forældre i børnenes klasser.

– Men jeg er også god til at gøre noget den anden vej, vi har tit unger med hjem, synes jeg.

Styr på aftaler

Ud over den fysiske balance og balancen mellem arbejde og privatliv er der jo også den mentale balance.

– Den tror jeg ikke, jeg har. Jeg får ”et drive” (en fremdrift, red.) af at have travlt, og det korresponderer dårligt med et periodevist familieliv med ungernes skole, fritidsinteresser og så videre. Balancen for mig ligger egentlig i at være ret kontrollerende og prøve at være så forberedt som muligt. At betale kontingenter til tiden, sørge for Vincent kommer til fodbold, købe fødselsdagsgaver, have styr på legeaftaler. Jeg prøver at give børnene så meget tryghed som muligt, når jeg er sammen med dem, og det gør jeg blandt andet ved at have styr på praktikken. Hvis man glemmer børnenes aftaler, eller har glemt at købe gave til børnefødselsdagen, tænker de ”er jeg ikke vigtig?” Så jeg får det ordnet, og jeg vil hellere være i god tid end at gøre det i sidste øjeblik. Jeg har for eksempel allerede planlagt både juleferie og påskeferie med ungerne. Jeg har så meget koks i knolden, og det går galt, hvis det både roder i praktikken og i hovedet.

Alexander Kølpin tager en slurk af sit glas med te og mælk og tilføjer:

– Jeg laller nok ikke så meget mere, og det giver vel også noget mental balance. Jeg har altid været en gøgler, men siden jeg blev far første gang som 20-årig, har jeg haft et ansvar, der nok har været med til at give mig det der kontrolgen.

Alexander Kølpin er uddannet danser på Det Kongelige Teaters Balletskole. Han blev tilknyttet Den Kongelige Ballet i 1981 og udnævnt til solodanser i 1988. I 1993 blev han kåret som verdens bedste mandlige danser. Han grundlagde Copenhagen International Ballet i 1991 og har siden lavet Sommerballet på Bellevue Teatret med en kort pause fra 2009-2011. Derudover er han som nævnt ejer af Helenekilde Badehotel og Tisvildeleje Strandhotel, et job han i øvrigt sammenligner med rollen som instruktør.

– At drive et hotel er som at sætte en forestilling op. Begge dele handler om scenografi, at iscenesætte en forestilling for andre mennesker. Vi laver en forestilling, som folk køber billet til, og inviterer folk ind i et univers, som vi har sat op. Det handler bare om mad og drikke i stedet for dans og musik, siger Alexander Kølpin, der selv mener, han har sine talenter for iscenesættelse fra sin mor, der er designer og sin far, som er arkitekt. Hans egne forudsætninger for at drive hotel er bygget op hen ad vejen.

– Jeg har en 9. klasse og er dansesmed, så jeg må ud at tilegne mig viden og erfaring. Jeg har taget kurser på filmskolen, læst spansk, fået ledelseserfaring som instruktør og gennem seks år på hotellerne med mellem 15 og 60 medarbejdere. Og så suger jeg generelt til mig. Jeg synes for eksempel, der er noget magisk ved lufthavne og togstationer. Der er fremdrift, indretning, æstetik, et univers, som er allemandseje og som kan folde sig ud på så mange forskellige måder. Ligesom et hotel. Dufter der godt? Er der en gårdhave? Er udsigten god, og er ham i receptionen venlig? Står der friske blomster hver dag? Sådan nogle ting optager mig. Jeg har mine holdninger til, hvordan det skal være, men jeg prøver at omgive mig med mennesker, der er dygtigere end mig selv og forsøger at slippe kontrollen. Ligesom på teatret. Folk skal have lov til at folde sig ud, inden for de rammer, jeg udstikker. Men det er altid en balancegang.

Husmandskost og hurtigmad

Som hotelejer har Alexander Kølpin også sin holdning til mad på hotellerne, der har klassiske, danske retter på menukortene.

– Jeg lægger linjen sammen med vores direktør og finder et udtryk for restauranternes mad, der afspejler hotellernes placering og historie. Vi serverer klassisk, dansk mad, der læner sig op ad de gamle, klassiske badehoteller. Vores fantastiske kok, Daniel, har frit spil inden for de rammer, men jeg har da blandt andet en holdning til, om der er for lidt på tallerkenen eller for meget. Daniel har fået udstukket en retning, han har taget bolden og går med det … At jeg har et kanongodt personale er i øvrigt afgørende og hele forudsætningen for succes sammen med, at økonomien kører stramt og snorlige. Heldigvis har vi fået et økonomisk fodfæste, der efterhånden ser rigtig positivt ud, siger han.

Råvarerne i hotellernes restauranter er danske, men selv om der serveres husmandskost, gøres det med et lille tvist.

– Det er hverken særlig trendy eller smart, men maden har et utroligt højt niveau. Vi laver alt fra grunden, undtagen smør, vi bager brød, laver marmelade, og vi følger årstiderne, bruger de råvarer, der hører sæsonerne til og som er til rådighed i Danmark. Så maden, vi serverer, er uprætentiøs men stadig sofistikeret. Vi letter nok retterne lidt, så det bliver mere magert, og anretter det lækkert. Jeg synes ikke, der skal være for meget på tallerkenen. Vi stopfodrer ikke vores gæster, nogle synes måske, der er for lidt på tallerkenen, andre synes, det er tilpas. Men sådan er det jo individuelt.

Hjemme hos Alexander Kølpin ser det lidt anderledes ud med holdningen til, hvad der serveres.

– Hotellerne serverer jo gourmetmad, det har jeg ikke tid til at stå og bruge flere timer på at lave. Man skal jo begynde klokken to om eftermiddagen … Jeg prøver at købe så gode danske råvarer som muligt, men vi spiser alt muligt, marokkansk, thai, italiensk, dansk, take away. Take away er godt, når man har travlt, siger Alexander Kølpin og haster videre til næste projekt, næste møde. Efter kort tid i hans selskab får man indtryk af, at han altid har hundrede ting i gang, så det kræver sin balletinstruktør, hotelejer, bygherre, filmmager at holde tungen lige i munden og finde en balance …

3 hurtige om Alexander

• Han er Ridder af Dannebrog.
• Han har instrueret fem kortfilm og vundet en pris for den ene.
• Han har danset i blandt andet USA, Australien, Japan, Kina, Sydamerika og Schweiz.