Alkohol og operation er en dårlig cocktail

Af: Lene Jæger Thomsen

De fleste ved godt, at alkohol skader kroppen, men der er ikke ret mange, der ved, at bare over to daglige genstande er nok til at fordoble risikoen for operationskomplikationer. Alkohol og operation er altså en dårlig cocktail.Blindtarmsbetændelse, galdesten, en ulykke eller et uheldigt fald kan betyde, at du kommer på operationsbordet fra det ene øjeblik til det andet. Dygtige læger og sygeplejersker vil gøre deres bedste for, at du bliver rask igen, men sandsynligheden for at du kommer dig, afhænger også af din generelle helbredstilstand. Drikker du over to genstande om dagen i de sidste uger lige op til en operation, så er din risiko for komplikationer efter operationen i form af infektioner, blødning eller dårlig heling næsten fordoblet.

For få ved det

Det er ikke ny viden, men der er desværre alt for mange, som stadig ikke kender til problemerne ved alkohol og operation. Det betyder, at selv de patienter, der skal have foretaget planlagte operationer, ikke altid får besked om at holde alkoholforbruget minimalt inden en operation.

– På de kirurgiske afdelinger er det mest almindelige i dag, at lægerne spørger patienterne, om de drikker alkohol og hvor meget, og vi kan se i journalerne, at mange svarer noget i retningen af ”Ja, ved festlige lejligheder”. Dette er slet ikke præcist nok svar i forhold til at forebygge komplikationer. Vi ved ikke, hvor mange genstande det dækker over eller hvor mange festlige lejligheder, der har været for nylig. Kirurgiske patienter, der drikker over to genstande dagligt i de sidste uger lige op til en operation, løber en reel risiko for operationskomplikationer, siger Kristine Marie Jarden, medicinstuderende og ansat i forskerstilling hos WHO-CC.

– Der findes en anden kendt metode til at undersøge alkoholforbruget hos patienterne, men den ser på alkoholforbruget over et år, og det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til de patienter, der skal opereres, da det er det nuværende alkoholforbrug, der har den største betydning, siger Kristine Marie Jarden. Årsagen til, at man ønsker at kende alkoholforbruget, er, at man så kan lave forebyggende tiltag, der kan minimere risikoen.

Hjælpen er på vej

Kristine Marie Jarden arbejder derfor på at udvikle et nemt og hurtigt screeningsværktøj, som kan bruges i hverdagen på de kirurgiske afdelinger.

– Vi vil udvikle et kort spørgeskema, som specifikt omhandler alkoholforbruget i ugerne lige  op til en operation. For at sikre kvaliteten, vil vi sammenholde resultaterne fra det nye spørgeskema med resultaterne fra de andre metoder og se, om det nye spørgeskema giver et mere præcist billede af patienternes alkoholforbrug, forklarer Kristine Marie Jarden, og henviser til at tidligere undersøgelser har vist, at der kan forekomme underrapportering af alkoholforbruget, men at patienter generelt godt kan forventes at være ærlige omkring deres alkoholforbrug, hvis de er tilstrækkeligt oplyst omkring problemstillingen, samt at rammerne for fortrolighed er til stede under interviewet.

I vores højteknologiske verden er det fristende at tænke, om der ikke er en hurtig, nem og sikker test som politiets alko-meter, men den mangler desværre stadig at blive opfundet.

Der forskes stadig i hvilke blodprøver, der bedst kan forudsige hvilke patienter, der er i øget risiko for at få operationskomplikationer på grund af deres alkoholforbrug. Men det vi arbejder på er, at finde en nem og effektiv alkoholscreening i form af et spørgeskema, der er målrettet de kirurgiske patienter og som forhåbentlig kan blive del af rutinen inden operation, slutter Kristine Marie Jarden.

Sådan spørger lægerne i dag

I dag findes der en række spørgemetoder til at få indblik i en patients alkoholforbrug:

Klinisk rutine i medicinske journaler: Læge eller sygeplejerske spørger direkte om antal genstande og anfører svaret i journalen. Ikke særlig præcis eller målbar. I mange journaler kan man eksempelvis læse ”til festlige lejligheder”, men december er for mange en måned med mange ”festlige lejligheder”, som også indeholder en hel del alkohol, hvilket nemt kan føre til et forbrug, der øger risikoen for komplikationer.

AUDITC: Spørger ind til patienters alkoholforbrug det seneste år. Standarden er meget udbredt og let at anvende, men giver ikke brugbar information til operationslægerne. I forhold til operationerne er det ikke relevant, om man har drukket meget i perioder. Det afgørende er de seneste fire uger op til operationen.

Time Line Follow Back: Spørger ind til den seneste 4-ugers periode, dag for dag med en kalender og giver et meget præcist billede af patientens alkoholforbrug. Denne er dog tidskrævende og kan derfor sjældent anvendes i praksis.

Nyt alkohol spørgeskema: Den nye spørgeguide om alkohol og operation, som Kristine Marie Jarden og hendes kolleger ønsker at udvikle og implementere.

Sig det selv!

Skal du opereres, og har du drukket mere end to genstande om dagen inden for de seneste  uger op til operationen, så sig det selv. Når læger og sygeplejersker ved, at der kan være en forhøjet risiko for komplikationer, kan de tidligt tage deres forholdsregler. Det gælder også hvis operationen foregår akut.