Alkohol slår hårdt med alderen

Mange ældre er ikke klar over, at alkohol er et problem for deres sundhed. Når kroppen ældes, kan den ikke tåle samme mængde alkohol som tidligere. Medicinforbruget stiger også med alderen, og her kan alkohol give uheldige bivirkninger.

Gamle hr. Olsen skænker sig et par ekstra glas for at dulme tabet af sin ægtefælle. Og fru Hansen falder jævnligt og slår sig. Ikke fordi hun drikker over genstandsgrænsen, men fordi alderdom og medicinering gør, at alkohol nu påvirker hende anderledes end tidligere.

– Alkohol og ældre har i lang tid været et overset og tabubelagt område. Derfor er det glædeligt, at der nu begynder at komme mere fokus på problemstillingen, lyder det fra projektkoordinator, Christina Kudsk Nielsen. Hun er antropolog og sygeplejerske og har siden 2009 været ansat i et projekt om alkohol og ældre i Silkeborg Kommune.

Et problem for mange ældre

– Vi har som led i projektet dokumenteret, at alkohol er et problem for mange ældre menneskers sundhed, siger Christina Kudsk Nielsen og henviser bl.a. til en spørgeundersøgelse i kommunen blandt en gruppe ældre borgere over 65 år.

Her tilkendegav 11%, at de havde et problematisk forbrug af alkohol, og tallet blev bekræftet ved også at spørge kommunens sundhedspersonale.

– 13% af medarbejderne i sundhedsplejen oplyste, at de dagligt kommer hos en borger med alkoholproblemer, og omkring 70% af medarbejderne har kontakt med en eller flere borgere med et problematisk alkoholforbrug, fortæller projektkoordinatoren.

Invitation – ikke invasion

Når rødvinsgenerationen går på pension, peger alt altså i retning af, at vanen med at have et højt forbrug af alkohol ikke ændres, men fortsætter ind i alderdommen. Og det er problematisk, for med alderen ændrer kroppen sig, bliver mere skrøbelig og får lavere modstandskraft. Samtidig lever mange ældre med et øget forbrug af medicin, og kombineres det med alkohol, kan det give uheldige bivirkninger.

Det høje alkoholforbrug blandt mange af samfundets ældste borgere får imidlertid ikke Christina Kudsk Nielsen til at løfte pegefingeren eller komme med moralske opstød. Hendes erfaring er, at det først og fremmest handler om at bryde tabuet, at få en dialog i gang og at oplyse om den negative indvirkning, som alkohol har på helbredet.

– Vi vil gerne indbyde de ældre til en snak om alkoholvaner, og det skal foregå lige så naturligt, som når man taler om kost, rygning og motion. Fokus er ikke, om de ældre overskrider genstandsgrænserne, men hvordan alkohol påvirker deres sundhed og deres relationer til omgivelserne. Ældres alkoholforbrug må ikke blive et spørgsmål om skyld, skam og moral; derimod er der behov for en sundhedsfaglig tilgang, lyder erfaringen fra Christina Kudsk Nielsen.

Farlig cocktail

I sin dialog med ældre medborgere tager Christina Kudsk Nielsen udgangspunkt i, at alkohol, alderdom og medicin er en farlig cocktail, som man skal være sig bevidst.

– Mange af de mennesker, jeg møder, har et forbrug af alkohol, som på godt og ondt ligner resten af befolkningens. Men i kraft af deres alder og deres medicinforbrug stilles de i en dårlig situation, fordi de mangler viden og indsatser, som retter sig mod dem. Jeg har mødt ældre, som tager op til 30 piller om dagen, og de er ikke klar over, at blot et enkelt glas om morgenen og om aftenen kan være meget uhensigtsmæssigt for dem, forklarer Christina Kudsk Nielsen.

Hun så gerne, at danske læger blev pålagt det samme som deres kolleger iUSA, nemlig at oplyse om bivirkningerne i forbindelse med alkohol, når de udskriver medicin.

– Mange ældre er ikke klar over, hvordan alkohol i nogle tilfælde forstærker medicinens effekt og i andre tilfælde forringer effekten. Især skal man passe på ved forskellige former for sove-, hjerte- og diabetesmedicin samt visse smertestillende medikamenter og antibiotika, siger Christina Kudsk Nielsen.

Hun efterlyser et centralt register hos Lægemiddelstyrelsen, hvor det er muligt at læse om de forskellige medicintypers bivirkninger i forbindelse med alkohol.

Bryd tabuet – udvis bekymring

Christine Kudsk Nielsen opfordrer både plejepersonale og pårørende til at bryde tabuet omkring ældre og alkohol.

– Problemet er, at mange ikke er parat til at tage samtalen om alkohol, fordi de har berøringsangst eller savner redskaber til det. Det er vigtigt at kommunikere, så det ikke skaber modstand, og nøglen ligger for mig at se i at tale om det fra en sundhedsmæssig vinkel. Man kan f.eks. som udgangspunkt sige: “Jeg er bekymret for dig og dit helbred, for jeg tror ikke, du tåler så meget alkohol mere,” lyder forslaget fra Christina Kudsk Nielsen.

– Mange ældre er glade for at få oplysning om, hvordan alkohol indvirker på deres helbred. I mine samtaler og undervisning oplever jeg dem som meget åbne, nysgerrige og omstillingsparate. Ofte er de meget motiverede, de snakker lige ud om problemstillingerne og har ofte selv meget mindre berøringsangst end f.eks. pårørende og plejepersonale.

Faglighed eller følelser

En del af Christina Kudsk Nielsens arbejde består i at udruste plejepersonalet til at handle professionelt, når det gælder alkohol og ældre. Som sygeplejerske har hun selv arbejdet i hjemmeplejen, og hun kender derfor problematikken på egen krop.

– Jeg har oplevet frustrationen som hjemmesygeplejerske, hvor vi gerne ville hjælpe ældre borgere med alkoholproblemer, men vi var ikke klar over, hvordan vi bedst kunne gøre det. Ofte handler det om personlige følelser i stedet for faglighed. Nogle synes f.eks. ikke, at man kan tillade at blande sig, fordi man derved griber ind i den ældre borgers selvbestemmelse. Andre kan på den anden side ikke forsvare fagligt at skænke alkohol for den ældre i tudkoppen eller hælde rødvin ned sammen med sondemaden. For mig er det vigtigt, at diskussionen om alkohol og ældre hele tiden føres fra et fagligt og sundhedsmæssigt perspektiv. Ved at nedsætte forbruget af alkohol kan rigtig mange ældre nemlig opleve en hurtig bedring i helbredet og en øget livskvalitet, lyder Christina Kudsk Nielsens erfaringer fra arbejdet med ældre og alkohol i Silkeborg.