Allergi: Pas på børnene

Kontaktallergi blandt børn er stigende. Men som forældre kan du gøre meget for at undgå, at dit barn overhovedet udvikler den generende eksem. Beskeden er kort – udsæt dem ikke for stoffer, der giver allergi.

25 procent af børn og unge i alderen 1-17 år med eksem lever med kontaktallergi, viser en undersøgelse, som blandt andre læge og ph.d. studerende Anne Birgitte Simonsen, står bag. Og det er ikke bare synd for børnene, der kløer og kradser, det betyder også, at de resten af deres liv skal være ekstra opmærksomme på, hvilke stoffer de omgiver sig med.

Har du først udviklet allergi over for et stof, er allergien livsvarig. Den kan dog svækkes med tiden, hvis man undgår al hudkontakt med det pågældende stof, der udløser reaktionen, forklarer Anne Birgitte Simonsen, der til dagligt arbejder på Dermatologisk afdeling på Århus Universitetshospital og Videncenter for Allergi.

– At skulle undgå et stof man ikke kan tåle, lyder måske let, men det kan være særdeles vanskeligt, og man kan risikere at komme til at lide af kronisk eller tilbagevendende udbrud af eksem, fortæller Anne Birgitte Simonsen, og hun opfordrer forældre til at tænke over, hvilke kemiske stoffer de undsætter deres børn for.

Det studie, som Anne Birgitte Simonsen står bag, er foretaget over næsten et helt årti fra 2003 til 2011 med i alt 2.594 børn og unge i alderen fra 1-17 år. Formålet var at teste hyppigheden af kontaktallergi hos børn og unge med eksem. Resultaterne viste, at det, der oftest udløser en allergisk reaktion hos børn, er nikkel og kobolt, parfume og sort farvestof (PPD).

Flere børn for konstateret kontaktallergi

Inden for de seneste 30 år ser det ud som om, at der er en markant stigning i antallet af børn og unge med kontaktallergi. Det kan skyldes, at flere børn bliver allergiske, fordi de udsættes for flere kemiske stoffer end tidligere. End anden forklaring kan være, at man er blevet mere opmærksomme på problemet, og derfor undersøger flere børn.

– For 30 år siden troede man ikke, at børn kunne udvikle kontaktallergi, og man testede derfor langt færre børn for allergi end man gør i dag, siger Anne Birgitte Simonsen.

Selv de yngste børn helt ned til mellem 1 og 4 år får kontaktallergi på grund af de stoffer, de udsættes for. Hovedsageligt drejer det sig om nikkel, krom og kobolt, kurvblomster (eksempelvis mælkebøtter og marguerit, red.) og konserveringsmidler, hvorimod hos børnene fra 5 år og opefter er nikkel, krom, kobolt, parfume og farvestoffet PPD de hyppigste allergener.

Hjælp dit barn og skån det for kosmetik, cremer, og henna

Der er ingen grund til, at børn bruger kosmetik. Man bør undgå parfumerede produkter, og så skal man også være varsom med at bruge produkter, der indeholder æteriske olier, da de kan være lige så allergifremkaldende, råder Anne Birgitte Simonsen og understreger, at der er et bestemt konserveringsmiddel, man skal styre helt uden om. Det hedder methylisothiazolinone, og findes i kosmetik, herunder cremer, shampoo, sæbe og i vådservietter til pleje af små børn. Stoffet har nemlig inden for de seneste år forårsaget svære tilfælde af eksem blandt både børn og voksne. Noget andet, der får alarmklokkerne til at ringe hos allergiforskeren, er sort hennafarve.

– Børn bør ALDRIG få de midlertidige hennatatoveringer, som man for eksempel kan få på ferierejser i udlandet. Den sorte farve indeholder ofte stoffet PPD, der er skyld i meget alvorlige allergiske reaktioner. Det kan altså have store konsekvenser for barnet, hvis det først har udviklet allergi over for det stof, slutter Anne Birgitte Simonsen.