Altid på stand by

Hvert år rammes mere end hver femte EU-borger af arbejdsrelateret stress. Elektroniske medier som mobiltelefon og internet gør det muligt at være i kontakt med chefen, kunderne og arbejdsopgaverne døgnet rundt. Og for mange af os er det svært at administrere.

I gamle dage var tiden til en vis grad ens egen, når først fløjten lød og arbejdsdagen var forbi. Det var primært ledere og selvstændige, der tog arbejde med hjem til privaten. Men i dag har mails, sms og så videre gjort det lidt for nemt for medarbejdere i alle mulige brancher at være beredte når som helst.

Fleksibilitet i arbejdsdagen er et medarbejdergode, som fx betyder meget i børnefamilier. En hjemmearbejdsdag kan være den mulighed, der får hverdagen til at hænge sammen, når junior lægger sig syg, og far ikke kan undværes på jobbet. En arbejdscomputer i stuen kan betyde, at ungerne kan hentes tidligt, mod at mor så sætter sig til tasterne om aftenen. Søndag aften efter en uges ferie føler mange sig godt tilpas ved at kunne tjekke mails og forberede sig lidt på at vende tilbage til jobbet. Grænserne mellem arbejdstid og fritid er blevet mere flydende på godt og ondt – for desværre er det ikke alle, der kan håndtere de nye muligheder.

Vi er mere effektive

Anton Eg Andersen er psykolog på Arbejdspsykologisk Center i Slagelse. Her arbejder han med rådgivning, behandling og kurser inden for psykisk arbejdsmiljø og medarbejdertrivsel. Han understreger, at muligheden for fx at tjekke arbejdsmailen hjemmefra ikke ubetinget er noget dårligt.

– For mange mennesker giver det et overskud på dén måde at være på forkant med arbejdspladsen. De føler sig godt klædt på til at møde ind næste dag og kan sagtens finde et leje, hvor brugen af arbejdstelefonen og -mailen hjemmefra er sund nok. Det er på mange måder givtigt, at man kan reagere og kommunikere hurtigere, end man gjorde for bare få årtier siden. At en mail fx tillægges samme juridiske værdi som et almindeligt brev betyder jo, at medarbejderen kan få klaret mange sager i løbet af kort tid. Men samtidig er mængdekravet og effektivitetskravet steget. I rigtig mange brancher skal man fx tage stilling til meget mere skriftligt materiale end førhen, fordi det er blevet så nemt at sende frem og tilbage. Samtidig har vi fået endnu flere redskaber til at kontrollere medarbejderens effektivitet, eksempelvis i form af tidsregistrering og økonomistyring på de enkelte opgaver. Og i kølvandet af finanskrisen er mange nødt til at løbe lidt stærkere. Dels fordi man gerne vil vise sit værd i en tid, der er præget af fyringsrunder, dels fordi man måske allerede er blevet færre på arbejdspladsen til at lave samme mængde arbejde, vurderer Anton Eg Andersen.

Han forstår godt, at man som medarbejder i dag nemt kan få svært ved at skelne mellem arbejdstid og fritid, og han ser flere og flere med arbejdsrelateret hyperstress, som han kalder det. For stress er i sig selv ikke kun et negativt fænomen. Det er graden og hyppigheden af den, der er afgørende. Først skal vi dog lige se på, hvad stress er og hvad vi kan bruge den til.

Urmenneske i alarmberedskab

Når mennesker og dyr havner i en presset situation, sker der en række processer i kroppen, som skal gøre os ekstra klar til at håndtere udfordringen.

– Man kan sige, at kroppen for en stund gearer os op til at kunne yde mere, end vi normalt kan. Men det er vel at mærke en fysisk reaktion, kroppen forbereder sig på – den gør klar til at kæmpe eller flygte. Det, man kalder det sympatiske nervesystem, sørger fx for, at vi producerer ekstra adrenalin, og blodgennemstrømningen i skeletmuskulaturen øges, forklarer Bo Netterstrøm, der er stressforsker og overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Bispebjerg Hospital.

Vores stofskifte ændrer sig og gør klar til at trække på vores energireserver, blodets evne til at størkne stiger, så kroppen bedre kan modstå et eventuelt blodtab, og centralnervesystemet skærper vores opmærksomhed og reaktionsevne.

Når man får et indblik i de processer, som kroppen sætter i gang i stressede situationer, kan man godt forstå, det ikke er sundt at være stresset i længere tid.

– Vi er oprindeligt designet til at skulle håndtere stress i nogle timer ad gangen, ikke i dage, uger eller måneder. Og oven på en presset situation, hvor kroppen har været på overarbejde, reagerer hjernen ganske naturligt ved at slå lidt fra. Det var ganske hensigtsmæssigt i stenalderen, men det er problematisk i moderne tid, ikke mindst hvis udfordringerne fortsætter og vi skal være knivskarpe på jobbet. Når hjernen sådan skruer ned for aktivitetsniveauet, påvirkes hukommelsen og overblikket nemlig, fortæller Bo Netterstrøm.

Stressniveau er individuelt

Det er meget forskelligt, hvornår mennesker føler sig stressede, og hvor lange stressperioder de kan klare. Undersøgelser viser, at jo yngre vi er, jo bedre er vi til at håndtere travlhed på jobbet. Det hænger sammen med, at vores fysiske form spiller en vigtig rolle for, hvor godt hjernen klarer den belastning, det er at være i “alarmberedskab” lidt for ofte.

– Vi kan bedre leve med lange og travle arbejdsdage og det med at stå til rådighed i fritiden, hvis vi er i rimelig form. Det handler ikke om at være toptrænet, men bare nogenlunde fit. Så kan hjernen klare stressbelastningen meget bedre, og der går længere, inden den bliver nødt til at slå fra, forklarer Bo Netterstrøm.

Føler man sig let stresset, anbefaler Anton Eg Andersen også, at man sørger for at gå til sport eller på anden måde få trænet.

– Stresshormoner er jo beregnet til, at kroppen skal yde noget rent fysisk, og når man træner og får pulsen op, forbruger man stresshormonerne, supplerer han og fortsætter:

– Mange af de stressramte, vi har i behandling her på centret, er typisk i 40’erne og er nået til et punkt, hvor de må erkende, at det ikke kan gå lige så stærkt, som da de var yngre og stærkere. De må simpelthen til at revidere deres livsstil. Når man føler, det er svært at følge med, og begynder at blive nervøs for, hvordan man skal klare sine arbejdsopgaver, er det et sikkert tegn på, at situationen er ved at blive for meget for én. Så er den positive stress, vi godt kan tåle i kortere perioder, ved at udvikle sig til den usunde hyperstress, fordi kroppen ikke får lov til at geare ned ind imellem, siger Anton Eg Andersen.

Når man i forvejen er vant til at være i konstant beredskab, kan det være svært at finde roen og lave absolut ingenting, så kroppen og hjernen kan komme sig oven på en travl arbejdsdag eller en periode med stress. Men det skal til.

– Vi skal lære at falde helt ned og slappe af. De fleste af os har det sådan, at vi skal have en god pause et par gange i løbet af dagen. Fx en frokostpause, hvor vi hyggesnakker med kollegerne og en pause, når vi kommer hjem fra arbejde. Forsøg at tænke på noget helt andet end arbejdet og fyld tiden ud med familien, sport, ren afslapning eller noget helt andet. Det vigtigste er at få brugt nogle andre hjernefunktioner end på arbejdet, opfordrer Bo Netterstrøm.

Han tilføjer, at det også er vigtigt at få syv-otte timers god søvn. Et af de første symptomer på for megen stress er ofte dårlig nattesøvn. Vi tager problemstillingerne fra arbejdspladsen med i seng og kan ikke slappe tilstrækkeligt af. Anton Eg Andersen supplerer:

– Når først vores søvn påvirkes, er det et klokkeklart signal om, at vi skal til at prioritere vores liv anderledes. For hvis nattesøvnen ikke fungerer, varer det ikke længe, før vi får endnu sværere ved bevare overblikket og koncentrationen på jobbet.

Stop op i tide

Der findes mange gode undskyldninger for at give den hele armen og lidt til på arbejdsfronten. Som udgangspunkt er det vel også i arbejdspladsens interesse at have ansatte, der er så dedikerede, at de vil stå til rådighed ud over den sædvanlige arbejdstid. Men det, der umiddelbart ligner en drømmesituation for chefen, kan hurtigt gå hen og blive et mareridt. For den medarbejder, der knokler på og bliver betroet en masse opgaver, bliver svær at erstatte, hvis han eller hun pludselig rammes af hyperstress.

– I bedste fald mister vi overblik, koncentration og hukommelse, når vi bliver for stressede. Det er kroppens signal om, at det er tid til at skrue ned for ambitionsniveauet. Og i værste fald ender det med en sygemelding, hvis vi overhører signalerne. Vi udvikler nemlig depression, hvis vi går i længere tid med hyperstress, og så kan der gå måneder, før vi er klar til at arbejde igen, advarer Anton Eg Andersen. Han fortæller, at især mænd er gode til at bide tænderne sammen, indtil det pludselig går helt galt. Bo Netterstrøm supplerer:

– Det er utrolig svært at forudsige, hvornår en stressramt medarbejder går helt ned med flaget. Det kan lige pludselig gå meget stærkt. Min vigtigste pointe omkring det at finde balancen mellem job og fritid er, at man skal have to ben at gå på: Et privat ben og et arbejdsben. Så risikerer man ikke at falde helt, hvis det ene pludselig svigter.

Stress i tal

• Ca. 430.000 danskere, svarende til 10 – 12%, har stort set symptomer på alvorlig stress hver dag.
• Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress. Det svarer til 35.000 sygemeldte danskere hver dag.
• Mellem 250.000 – 300.000 danskere lider alvorligt af stress.
• Hvert år dør 1.400 som følge af arbejdsrelateret stress.
• Stress koster Danmark 14 milli-arder kroner om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet.
• Ifølge WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020.

Kilde: www.stressforeningen.dk

Hvad kan du selv gøre?

Sørg for en tydelig og fornuftig fordeling mellem fritid og arbejdsliv. Hæng ikke for længe over arbejdscomputeren derhjemme.

Slap helt af et par gange i løbet af dagen. Slip alle tanker om arbejde og gør noget, du har lyst til. Alene eller sammen med andre.

Føler du dig let stresset, så sørg for at få din motion. Det forbrænder stresshormoner og gør din fysik bedre i stand til at håndtere stressreaktionen i kroppen.

Tal med nogen om det, hvis du har svært ved at overskue hverdagen. I første omgang venner eller familie, dernæst din læge og arbejdsgiver. Husk, at det kan tage meget lang tid at komme ovenpå igen, hvis du først går helt ned med flaget.