AMD – en folkesygdom i øjnene

Jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for, at vi stifter bekendtskab med øjensygdommen AMD. Cirka 40 procent af de 70-årige eller ældre har sygdommen i en eller anden grad.

AMD, som er en forkortelse for Aldersrelateret Macula Degeneration, er en sygdom i nethindens såkaldte skarpsynscentrum – også kaldt den ”gule plet” eller macula. Førhen blev sygdommen også kaldt øjenforkalkning, men nu, hvor man kender mere til sygdommen, er den gamle betegnelse ”forkalkning” misvisende.

– Det er nemlig ikke tale om forkalkede blodkar, som for eksempel kan give risiko for blodprop i ben, hjerte og hjerne, fortæller Louise Hillerup Hansen, der er overlæge og sammen med professor Michael Larsen og overlæge Josefine Fuchs, leder AMD-teamet i Øjenafdelingen på Glostrup Hospital.

Sygdommen begynder med ophobning af affaldsstoffer i nethinden. Når ophobningerne bliver til synlige gule pletter, ved det lag af nethinden, der hedder pigmentepitelet, kaldes de ”druser”. Druser er det tidligste synlige tegn på AMD. Er der flere druser i nethinden beskrives tilstanden som regel som ”tidlig tør AMD”. De såkaldte ”druser”, giver sjældent mærkbare symptomer, forklarer Louise Hillerup Hansen.

De første symptomer på AMD

Symptomerne vil komme gradvis, og oplever man for eksempel, at brillerne lige pludselig ikke hjælper mere, eller at lige linjer begynder at bugte og bølge, kan det være første tegn på AMD.

– Andre vil ofte se farverne svagere eller fornemme en grålig plet midt i synsfeltet, som ikke forsvinder. Og har man et eller flere af disse symptomer, er det vigtig straks at gå til øjenlæge. Da sygdommen udvikler sig hurtigt – ofte over dage eller uger – er tidlig behandling afgørende. For jo tidligere sygdommen bliver opdaget, jo lettere er den at behandle, råder Louise Hillerup Hansen.

Ingen godkendt behandling af tør AMD

Den samme sygdom kan udvikle sig til enten tør AMD eller våd AMD. Optil 85 – 90 procent af dem, der udvikler sygdommen, ender desværre med at få tør AMD, hvor man mister sansecellerne i centrum af nethinden. Konsekvensen er kraftig synsnedsættelse, og der findes i øjeblikket ikke nogen godkendt behandling til denne sygdom.

– Det er yderst frustrerende, at der stadig ikke findes en behandling af tør AMD, da det jo er langt de fleste, der ender op med den diagnose. Men hos nogle patienter, kan en bestemt sammensætning af vitaminer og mineraler nedsætte risikoen for udvikling af sen tør eller våd AMD, fortæller Louise Hillerup Hansen.

Våd AMD kan stabiliseres

De resterende 10 – 15 procent, der udvikler AMD får altså det, man kalder våd AMD. Til forskel fra tør AMD, er der så at sige aktivitet i sygdommen, idet der produceres vækstfaktorer, som bidrager til dannelsen af utætte blodkar. Da blodkarrene er utætte, betyder det, at der siver blod og væske ud i nethinden, som er med til at nedsætte synet.

Der findes stadig ingen helbredende behandling til våd AMD, men det er i dag muligt via indsprøjtning af medicin at stabilisere sygdommen. Medicinen, der sprøjtes direkte ind i øjets indre, hæmmer væksten af de sygelige utætte blodkar, sådan at synet kan blive bedre eller en forværring kan bremses.

– Det er vigtigt at forstå, at våd AMD er en kronisk sygdom. For langt de fleste patienter kræver det behandling hver måned i flere år, før sygdommen er i ro. Og opdages sygdommen først, når den er fremskreden, så kan den ikke altid behandles, siger Louise Hillerup Hansen.

Når behandlingen er indledt, følges patienten tæt. Hver eneste måned skal man komme ind forbi en øjenafdeling, hvor man de første tre måneder vil få en indsprøjtning. Herefter bliver nethinden scannet, og ud fra et tværsnitsbillede, der sammenholdes med en synstest, vurderes effekten af behandlingen.

Herefter fortsætter man med en månedlig synstest og scanning, men der gives kun indsprøjtninger, hvis der er væskeophobning eller blødning i nethinden. Det skyldes blandt andet, at der altid er en risiko ved at give en injektion. Og som det er nu, skal patienterne fortsætte med kontroller resten af deres liv.

Mere effektiv behandling af våd AMD

Før 2007 fandtes der ingen behandling, der kunne forbedre synet hos dem, der fik konstateret våd AMD, og der var relativt mange, der endte op med at miste læsesynet helt. Men heldigvis blev ny medicin introduceret. Sidenhen har det taget fart, og behandlingen er kun blevet bedre. Sidste år kom der ny medicin på markedet, hvor man havde håbet, at patienterne kunne nøjes med at skulle forbi øjenafdelingen hver anden måned, men sådan er det desværre ikke gået, siger Louise Hillerup Hansen.

Med den behandling, der er i dag, kan op til en tredjedel af patienterne få forbedret deres syn, og en anden tredjedel kan få stabiliseret deres syn. For mange betyder det en enormt stor forskel, for eksempel at patienterne nu kan læse, se fjernsyn eller har mulighed for at køre bil.

– Men der er stadig mere en tredjedel med våd AMD, hvor synet fortsat bliver dårligere trods behandling. Så vi må ikke læne os tilbage. Der skal stadig arbejdes på endnu bedre behandling. Og det er både i forhold til tør og våd AMD, pointerer øjenlægen og fortæller, at der allerede nu er flere og bedre behandlinger under udvikling.

For eksempel forventer man, at behandlingsmulighederne af våd AMD vil blive langt mere effektive inden for de næste fire år. Blandt andet er der udsigter til en kombination af to forskellige indsprøjtninger.

Beskyt dit syn mod AMD

Men inden der kommer behandling til tør AMD og endnu bedre behandlinger til våd AMD, er det vigtigt, ikke bare at lade alderen passivt komme snigende.

– En varieret kost, sund livsstil, motion og afholdelse fra cigaretter kan være med til at hæmme udviklingen af AMD. En bestemt sammensætning af vitaminer og mineraler kan hos udvalgte former af sygdommen også nedsætte risikoen for forværring. Præparaterne hedder eksempelvis Cezin, Synvital og Vitalux. Øjenforeningen ”Værn om synet” har lavet en rigtig god brochure, som giver gode råd om sammensætning af kosttilskud, fortæller Louise Hillerup Hansen.

En sammensætning af vitaminerne C, E og mineralerne zink og kobber samt plantepigmenterne betakaroten eller lutein/zeaxanthin i doseringer langt over den normale anbefaling, har i en stor amerikansk undersøgelse vist sig at kunne reducere risikoen for, at moderat AMD forværres til middelsvær eller svær AMD med cirka 25 procent.

Fakta

AMD er en forkortelse af den lægelige betegnelse Aldersrelateret Macula Degeneration, men sygdommen bliver også kaldt alderspletter på nethinden. Det er en invaliderende sygdom, der primært påvirker læsesynet, og som før i tiden var svær at behandle og ofte forårsagede blindhed. Men behandlingerne bliver bedre, og udsigterne lysere.

Sygdommen er dog stadig den hyppigste årsag til alvorlig synsnedsættelse og læseblindhed hos ældre i Danmark og resten af den vestlige verden.