Andrea Vagn Jensen: Det kan godt være, jeg er overvægtig indeni

Vi dunker hinanden for meget oven i hovedet med budskaber om sund kost og motion, mener Andrea Vagn Jensen. Selv elsker hun både sovs og sushi, og hun synes, det er vigtigt, der er plads til, at vi er forskellige.

Skuespiller Andrea Vagn Jensen, 46, tager imod i det hus i Tikøb i Nordsjælland, som hun og familien opholder sig meget i for tiden. Familien består udover Andrea af hendes mand, av-konsulent og designer Mikkel Toxværd og drengene Harald på 15 og Felix på 10. Huset har udsigt over marker, er omgivet af en kæmpestor, bakket have og er den direkte modsætning til familiens bolig gennem mange år, en lejlighed på fjerde sal på Nørrebro. Andrea er en inkarneret bypige, og hun er ikke typen, der nødvendigvis finder ro ved at være omgivet af naturen.

– Jeg bør sige, at jeg finder ro på landet, men det gør jeg faktisk ikke. Mit mellemnavn er rastløs, jeg er ikke nogen nussepige, så jeg er i et evigt dilemma. Men at bo på Åboulevarden, der nok er Danmarks mest forurenede vej, hvor der er sort af smog på alle flader, når vi har været væk et par dage, og vinduet har været åbent, det, tror jeg, er skadeligt.

Og der er da også noget, som Andrea har opdaget, naturen kan bruges til.

– Det er oplagt at løbe, når vi er her. Jeg har ellers aldrig været til løb, men jeg er begyndt at løbe en tur – ikke så langt, jeg bliver aldrig maratonløber – men jeg nyder det. Og så er jeg blevet glad for De 5 tibetanere, men ellers er jeg ved Gud ikke nogen fanatisk motionist.

Andrea har fire ældre brødre. I 2008 blev den ene alvorligt syg af kræft og døde i foråret 2009. Samtidig var Andrea midt i en krævende forestilling, mens hun i øvrigt skrev på et filmmanuskript. Alt dette betød, at hun kom til at føle sig stresset og udbrændt og måtte melde afbud til forestillingen “Hvad natten er til”. Det fik hende til at tænke sig om en ekstra gang, inden hun sagde ja til arbejde, og undlade at tage for meget arbejde ind ad gangen.

I øjeblikket har hun også en periode, hvor hun prioriterer familien, for det har drengene brug for, siger hun. Men et lille teaterstykke kan man jo godt lige få klemt ind. Når nu rastløs er ens mellemnavn. Så hun har sagt ja til rollen som Dronning Gertrud i “Tiger Lillies Hamlet”, der spiller indtil 12. maj på Teater République og derefter på Göteborg Stadsteater.

– Vi har i et stykke tid haft brug for, at der er tid til familien. Det fungerer ikke med drengene, hvis både Mikkel og jeg har for travlt. Og jeg er blevet lidt bedre til at sortere. Jeg har altid arbejdet. Jeg kom ind på teaterskolen, da jeg var 19 år, og før havde jeg arbejdet som bl.a. bartender, men jeg har lært, selv om det har taget mange år, at jeg ikke behøver at jagte arbejde hele tiden.

Sundhed med måde

Hjemme hos Andrea Vagn Jensen leves der overvejende sundt. Men hun vil have lov til at spise en hotdog ind imellem, hun spiser chokolade hver dag, og så elsker hun sovs.

– Jeg elsker at lave mad – god, hjemmelavet mad. Jeg sørger for, at der er nogle grøntsager i, det kan jeg slet ikke undvære. Men der skal også være plads til bøf med fedtkant og bearnaisesovs eller hotdogs, hvis det er det, man har lyst til.

Andrea Vagn Jensen siger, at hun synes, der er for stort pres på os alle sammen med hensyn til sund kost og motion.

– Vi dunker hinanden oven i hovedet, hvis vi ikke lever sundt nok, ryger cigaretter, ikke motionerer nok. Vi skal have succes i livet, kun spise økologisk osv. Og det er fint nok. Det er i bund og grund rigtigt alt sammen, men det er også en stressfaktor. Det er jo næsten skamfuldt, hvis man ikke lever sundt og motionerer nok. Der er megen snak om overvægt, arbejdsgiverne blander sig i folks vægt osv. Men hey, vi er altså skabt forskelligt. Nu er jeg tynd, men det kan da godt være, jeg er overvægtig indeni. Jeg synes bare, vi skal passe på med at skulle passe i samme kasse. Jeg synes ikke, der var så meget fokus på det for 20 år tilbage. Nu skal vi motionere og spise på en bestemt måde, og det bliver nogle gange næsten religiøst fundamentalistisk i sin form. Jeg vil til min dødsdag være imod fundamentalisme, at sætte sig selv over andre, belære og forkynde. Jeg tror, vi i mangel af stærk religiøs tro finder andre ting at hænge troen op på. For nogle bliver det så kost og sundhed. Det kan til tider være ret belastende.

Andrea tilføjer, at hun også synes, det er usundt mellem mennesker f.eks. at være en dårlig kammerat, være irettesættende, moralsk på andres vegne eller være blottet for humor eller selvkritik.

– Man tager selv nogle valg, man må gerne kærligt råde, helst på opfordring, men jeg synes ikke, man skal mase egne værdier ned over hovedet på andre mennesker.

Når det er sagt, har Andrea selv en voksende bevidsthed om, at “du bliver, hvad du spiser”, siger hun.

– Jeg køber meget økologisk, og min yngste dreng spiser glutenfrit, fordi det bekommer ham godt. Han har simpelthen fået bedre koncentration, større velbefindende og mere energi. Nogle mennesker kan bare ikke bearbejde gluten, det indvirker på deres morfinpeptider i blodet, som påvirker deres hjerne og velbefindende. Så vi er obs på, hvad vi indtager, og vi er lidt mere obs på børnene end på os selv.

Andrea bager selv, og til aftensmad laver hun både almindelig og glutenfri kost og bruger både soyamælk og piskefløde.

– Det er en af de gode ting i tiden, at man kan få alle mulige produkter, der gør det nemmere at tage højde for forskellige behov.

Kan tåle alt

Andrea Vagn Jensen siger, at hun ingen skavanker har og kan tåle alle fødevarer, hvilket både kan være godt, men samtidig gør at hun måske ikke har været helt så opmærksom på sund livsstil tidligere.

– Jeg kan tåle alt. Tit, når jeg møder folk, der er meget opmærksomme på sundhed, er det udsprunget af, at de har problemer af en eller anden art. Jeg er heldig, men det kan også betyde, at jeg ikke har været lige så forsigtig og obs på sundhed, som hvis jeg havde haft konkrete, fysiske reaktioner, jeg reagerede på. Påvirkningen til at leve sundt kommer udefra i stedet for. På teaterskolen spiste jeg “teknikermad” i kantinen, hvor vi kunne få gode, tunge retter med sovs. Andre var mere på salatbaren og en lille banan.

– Jeg har aldrig haft vægtproblemer, så jeg fokuserer ikke på at spise slankende mad, jeg spiser tværtimod masser af olie. Men det kan også overdrives. Jeg har en veninde i Spanien, og engang jeg var nede at besøge hende, tog jeg to kilo på. Det har jeg aldrig prøvet før! Vi fik bl.a. en fantastisk paella, der svømmede i olie. Uhm. Jeg er ikke til mager mad, jeg kan godt lide sushi, men jeg skal have noget fedt bagefter. Man kan også dø af, at munden keder sig. Det bliver så trist.

Andrea Vagn Jensen siger, at hun er “håndværkeren, når det gælder indtagelse af mad” i familien, ligesom hun var det blandt medeleverne på teaterskolen. Hun er den, der laver fed sovs og snupper fedtkanten fra de andres bøffer. Hendes mand er opmærksom på at holde vægten, den ældste søn spiser ikke svinekød, med mindre det er økologisk, og den yngste er som nævnt på glutenfri kost. Men familien spiser i det hele taget varieret, og Andrea laver både danske retter, thai og indisk mad og alt muligt andet.

– Jeg er blevet god til at gemme grøntsager i aftensmaden. Når jeg laver boller i karry, blender jeg selleri i sovsen, så den faktisk bliver brugt som jævning, og drengene opdager ikke, at de spiser selleri.

Det er meget sjældent, de køber takeaway, og når Andrea er på turné, bliver hun hurtigt træt af restaurationsmad. Andrea kan i øvrigt godt mærke, at hun er begyndt at bruge flere penge på mad af god kvalitet, og hun synes faktisk også, det er et dårligt sted at spare.

– Det er absurd at spare penge på den næring, vi har brug for. Så skulle man hellere købe et mindre fancy samtalekøkken, siger hun.

Lytter til trangen

Andrea Vagn Jensen fortæller, at omkring sin menstruation får hun trang til rødvin og kød, og den trang lytter hun til. Ligesom hun spiser et stykke chokolade hver dag, simpelthen fordi hun har det godt med det.

– Jeg spiser gerne mørk chokolade, men også lys Toblerone f.eks. Jeg kan ikke spise en hel plade, og jeg kan heller ikke spise en hel pose vingummi, og det er jo nok meget heldigt.

Andrea fortæller, at hun har et helt batteri af vitaminpiller, som hun spiser nogle af, når hun husker det. Til gengæld spiser hun aldrig smertestillende.

– Hvis jeg har ondt i hovedet, kan det være, jeg mangler vand eller luft eller en halv times søvn. Jeg kan godt lide at mærke, hvor der er noget galt, og mærke når det går væk.

Ud over rollen som Dronning Gertrud er Andrea Vagn Jensen i gang med at lave en række dokumentar-portrætprogrammer sammen med en af sine venner, psykolog og filmmand Leif Ascanius, om medfølgende hustruer. Derudover laver hun speaks til bl.a. reklamefilm og arbejder sammen med instruktør og kunstnerisk leder Lars Romann Engel på en alternativ form for teaterstykke på Hamlet Scenen i Helsingør, hvor hun interagerer med publikum.

– Stykket handler om forskellige problematikker, vi bokser med i vores tid. Det er et stykke, vi vil blive ved med at opføre i forskellige sammenhænge, for vi vil variere det og finde nye emner hen ad vejen. Vi er ved at udvikle min karakter, for hun kan også bruges som f.eks. konferencier. Det er enormt spændende, fortæller Andrea, der som nævnt med vilje ikke har overtegnet sin kalender med arbejde. Endnu.

– Hver gang jeg tror, jeg har planlagt en sæson, så det ser fornuftigt ud, kommer der aflysninger, eller der bliver rykket rundt på produktioner, eller der dukker noget op, jeg ikke kan sige nej til.

I mellemtiden står den på madlavning, hygge med drengene, blomsterplantning i den kæmpestore have, der hører til huset, og løbeture i den omkringliggende natur.