Anne-Mette Rasmussen: Jeg har aldrig været på kur

Anne-Mette Rasmussen har tre liv. Et som hustru til Natos generalsekretær i Bruxelles, et i privaten hjemme i Danmark og et i sommerboligen i Sydfrankrig. Men hun lever ens, uanset hvor hun er, og holder sig slank med motion og mådehold som kodeord.

Anne-Mette Rasmussen, 54, tager imod hjemme i Nærum. Huset er stille, for Anne-Mette er alene nogle dage efter 14 dage med besøg fra USA af søn, svigerdatter og børnebørn. Hendes mand, Natos generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, er taget tilbage til Bruxelles, og hun selv følger efter om nogle dage.

I 2008 dansede Anne-Mette Rasmussen sig til en fjerdeplads i “Vild med dans” sammen med dansepartneren Thomas Evers Poulsen, og omverdenen oplevede hende som forvandlet fra lidt anonym statsminister-ledsager til yndefuld og selvsikker kvinde.

Selv synes hun ikke, hun har forandret sig, bortset fra at have fået mere træning i at være “på”.

– Jeg har altid været selvstændig, men efter 2008 opdagede omverdenen det også. For der viste jeg pludselig mig i stedet for bare at stå ved siden af Anders. Jeg havde rollen som statsministerfrue, men hvordan jeg var udover den rolle, var der ikke så mange, der vidste. Gennem Vild med dans fik jeg lov til at have min egen rolle, siger hun.

Anne-Mette Rasmussen har altid været slank, selv om kiloene måske fordelte sig lidt anderledes, da hun dansetrænede intensivt og dagligt i tre måneder, og hun dermed blev endnu mere fit at se på.

Hun læser og følger ikke skiftende kostråd fra diverse eksperter, derimod bruger hun sin egen sunde fornuft.

– Jeg kan godt lide at læse om en grøntsag, og hvad den gør for kroppen, men jeg har aldrig været på kur. Jeg spiser almindeligt og fornuftigt, fylder tallerkenen en gang i stedet for tre og bruger ikke “rigeligt smør”, siger Anne-Mette Rasmussen med henvisning til brødrene Prices madprogrammer, som hun i øvrigt er stor fan af på grund af den afslappede stil og den humoristiske tone.

Uanset om Anne-Mette Rasmussen selv laver mad, om den private kok i Bruxelles gør det, eller om hun er ude til repræsentationsmiddage, har hun en gylden regel: Hun tager altid kun en portion af for- og hovedret og en lille smagsprøve af desserten. For “man har jo lov at levne”, som hun siger.

– Min livsstil er ret gennemgående, det er de samme ting, jeg gør, uanset hvor jeg er. I Danmark var jeg medlem af en kajakklub og af et fitness-center, som jeg har skiftet ud med et medlemskab i Bruxelles, og så løber jeg i stedet en lille tur i skoven, når jeg er hjemme i Danmark. I Frankrig kan jeg ikke løbe, når det er 35 grader varmt, men så laver jeg nogle øvelser på gulvet og går nogle vandreture. Hver dag laver jeg styrketræning for armene, bare man rører sig jævnligt, behøver det ikke være så meget ad gangen.

Anne-Mette Rasmussen har altid dyrket motion. Da familien en overgang boede i Skals ved Viborg, gik hun til gymnastik samme aften som datteren Maria, så de kunne følges til og fra. Det gav også et socialt fællesskab med de andre på holdet, hvilket altid har været vigtigt for hende, uanset hvor hun befinder sig.

I teenageårene gik Anne-Mette til springgymnatsik og ridning, og i de senere år har hun sværget til fitness, løb, vandreture og almindelige gulvøvelser, når ikke andet har kunnet lade sig gøre.

Har levet livet bagvendt

Anne-Mette Rasmussen har levet sit liv bagvendt, som hun siger. De tre børn, Henrik, 33, Maria, 31 og Christina, 28, var ankommet inden Anne-Mette fyldte 25 år. Hun foretrak at være hjemme med dem, ikke fordi hun ikke vil overlade dem til andre, men fordi hun selv ville stå for opdragelsen. Så hun afbrød sin uddannelse som korrespondent i engelsk og tysk, da hun fik Henrik, og blev dagplejer da hun havde fået Christina. Først som 40-årig begyndte Anne-Mette på pædagoguddannelsen. Imens arbejdede hun som pædagogmedhjælper i en lokal vuggestue, hvor hun fortsatte, da hun var færdiguddannet, indtil hun som 50-årig sagde op for at blive foredragsholder på fuld tid.

– Ja, jeg har aflyst overgangsalderen. I hvert fald rent psykisk, det andet kan nok ikke lade sig gøre, siger hun og griner.

– Man er jo ikke død, fordi man er fyldt 50, og man behøver ikke at “gå i beige”. Når jeg holder foredraget “At turde”, opfordrer jeg til, at man lever sin passion ud. Måske har man overskud til at springe ud i noget, man ikke før har turdet, når børnene er flyttet. Min generation af kvinder er jo 20 år yngre end den forrige generation, både i sind og rent kropsligt, så det er bare om at nyde livet. Ikke henslængt i sofaen, men ved at tage imod nogle udfordringer.

Anne-Mette erkender, at det kan være sværere for nogle end for andre, afhængigt af hvad man har af forpligtelser og økonomiske muligheder for eksempel.

– Men tænk det igennem. Hvad er det værste, der kan ske? Ja, måske går du rabundus, hvis du bliver selvstændig, men ind i mellem må man gå imod strømmen. Der er nok mennesker, som fortæller dig, “det går jo aldrig”. Men hvis man lytter til det, sker der jo ikke noget. Jeg tror, danskerne er alt for “gode” til at sige sådan til hinanden. Det kan godt være, hele molevitten går ad H til, men hvorfor starte med at se negativt på det? Sig til dig selv, du kan.

Det og meget andet blogger Anne-Mette, Gitte Hornshøj og Lene Rikke Bresson om på bloggen midt-i-a-ræs.

At kunne skrive foredragsholder, forfatter og danseinstruktør på sit visitkort havde Anne-Mette ikke drømt om for 20 år siden. Og hun var da også nervøs, første gang hun skulle holde foredrag.

– Jeg var nervøs, men nu har jeg en vis rutine, og jeg udvikler mig også i det. Når jeg holder foredrag med Gitte eller Thomas, giver vi hinanden feedback bagefter, og så justerer jeg i forhold til det. Desuden er der altid noget, som skal udelades og noget andet, der skal ind i et foredrag, afhængigt af hvem man skal holde det for. Så et foredrag er ikke statisk, det ændrer sig undervejs.

Anne-Mette fortæller, at hun altid tager ud til det planlagte foredrag en time før, hun skal på, for at hilse på deltagerne.

– På den måde kan jeg aflæse, hvad det er for typer, og måske finde stikord, som jeg kan bruge i min indledning, ud fra de korte bemærkninger, jeg veksler med deltagerne.

Angrib udfordringerne

Da Anne-Mette Rasmussen blev spurgt, om hun ville være med i “Vild med dans”, sagde hun uforbeholdent ja, for hun har altid elsket at danse. Og det var hun slet ikke nervøs for at kaste sig ud i, siger hun, og fortæller om en bemærkning fra hendes datter, som hun stadig bruger, når hun står foran en udfordring:

– Vi var på skiferie, Christina er helt vild med at stå på ski, hun blev nummer fem i et danmarksmesterskab, og hun var nok ind i mellem lidt træt af at skulle vente på mig, når vi var ude at stå. Når jeg tøvede oppe på bakkerne, tænkte hun sikkert: “Hvor Herre bevares”. En dag sagde hun: “Angrib bakken, mor, det er dig, der bestemmer over den, ikke omvendt.” Det virkede faktisk! Jeg tænkte, at nu skulle jeg vise hende, og jeg bruger stadig hendes “angrib bakken” i andre situationer. Da jeg kom med i “Vild med dans”, tænkte nogle nok, det var sejt, og andre at jeg ikke var rigtig klog. Men det må de om, jeg så det som en udfordring, og den tog jeg imod. Jeg “angreb bakken” så at sige.

Med i rejseklub

Hele forvandlingen fra statsministerfrue med pædagogjob til selvstændig foredragsholder og danseinstruktør begyndte med, at Anne-Mette og Gitte Hornshøj var på Christiansborg for at holde et oplæg om forældreansvar, et foredrag hun i øvrigt stadig holder. Så kom hun med i “Vild med dans” og måtte holde pause fra foredragsaktiviteterne i tre måneder, men veninden opfordrede hen
de til at fortsætte med foredragene – og udvide dem – og så måtte Anne-Mette foretage et valg.

Hun sagde op i Børnehuset i julen 2008 og nåede at få bygget sin foredragsvirksomhed på, inden Anders Fogh Rasmussen blev generalsekretær for Nato i august 2009, hvorefter hun alligevel var blevet nødt til at sige op for at følge med til Bruxelles.

– Men der var stor forskel på, at jeg gjorde det fordi, jeg ville noget andet, og at gøre det fordi jeg var nødt til det, siger hun.

Når Anne-Mette er hjemme i Danmark, holder hun blandt andet kontakt til tre kolleger fra Børnehuset. De fire kvinder har en rejseklub, som de betaler til løbende. Det er blevet til ture til London, Anne-Mettes hus i Sydfrankrig, wellness-ophold, og næste gang bliver det nok de tre andre, der kommer en tur til Bruxelles, for det har stået på ønskelisten i lang tid.

– Klubben har eksisteret i mange år, og det er sjovt at holde fast i den, selv om jeg er holdt op på arbejdet. Når vi mødes, har vi det stadig som om, vi så hinanden hver dag, fortæller hun.

Ind i mellem kombinerer Anne-Mette foredraget om “At turde” med danseundervisning, og fire gange om året tager hun til Club La Santa på Lanzarote for at undervise i ballroom fitness og dans samt holde sit foredrag. Så tingene går hånd i hånd, og det passer Anne-Mette storartet.

– Livskvalitet for mig er at hvile i mig selv med de ting, jeg laver. Et godt familieliv, et godt socialt liv, tid til at dyrke motion og oven i købet kombinere motion og arbejde. Det kunne ikke være bedre.

Anne-Mette Rasmussen har altid været god til at tilpasse sig sin aktuelle livssituation og få det bedste ud af den. I Bruxelles har hun opbygget et netværk med de andre Nato-ambassadørers ægtefæller. I Natos stabscenter arbejder hun sammen med chefen Alun Morris om velgørenhedsarrangementer, der skaffer penge til kvinderne i Afghanistan. De seneste tre år har hun arrangeret et velgørenhedsjule- og sommerbal i Natos hovedkvarter, hvor hun selv og Thomas Evers Poulsen giver danseopvisning og lynundervisning i dans til stor morskab for deltagerne.

– Det er en god måde at blande folk fra 28 lande på, siger hun.

Desuden er Anne-Mette Rasmussen formand for Nato Charity Bazar, hvor hovedkvarteret lægger kvadratmeter til boder med lokale produkter fra mange af de lande, der er medlem af Nato. Indtjeningen bliver fordelt mellem trængende grupper i og uden for værtslandet Belgien.

Børnene er heller ikke glemt. Anne-Mette Rasmussen er protektor for Børneulykkesfonden, og selv om hun ikke længere fungerer som pædagog i hverdagen, kan skriverier om børn, der bliver bidt af hunde eller begravet i sand i en daginstitution, få hende til at fare i flint.

– Jeg følger med og interesserer mig stadig for faget. Og jeg bliver fortørnet over, at når der sker sådan nogle forfærdelige ting i daginstitutionerne, får medierne det til at lyde som om, pædagogerne bare sidder og drikker kaffe og ikke har styr på noget. Det ville være rart med nogle historier om alle de gode ting, der foregår i institutionerne, siger hun.

Døren går, og den yngste datter, Christina, kommer for at være sammen med sin mor. De næste par dage står på foredrag og møder om den kommende bog. Om et par uger er hun igen tilbage i Nærum for en kort bemærkning, men hvornår hun vender hjem permanent, ved hun ikke endnu. Det afhænger dels af, hvor længe Anders Fogh Rasmussen bliver valgt som Natos generalsekretær, og af hvad der ellers byder sig af muligheder og udfordringer for Anne-Mette og Anders Fogh Rasmussen, udfordringer der selvfølgelig skal angribes som enhver god skibakke.