Arbejdsdragt højner hygiejnen

En arbejdsdragt bør stilles til rådighed af arbejdsgiveren, når man arbejder i hjemmepleje, plejeboliger og lignende bosteder, hvor arbejdsprocedurer kræver tæt kontakt med borgere. 

Sundhedsstyrelsen (SST) anbefaler, at alle ansatte, der har kontakt med patienter, borgere, deres udskillelser og nærmiljø bærer arbejdstøj med korte ærmer og at dette tøj vaskes ved en valideret proces. Alligevel fravælges dette i dele af den kommunale sektor, fordi man ønsker at skabe en hjemlig atmosfære eller ikke vil ligne et hospital.

Når vi fra Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker opfordrer til at efterleve SSTs anbefaling, skyldes det, at der udføres mange tætte og infektionshygiejnisk risikofyldte plejeopgaver i primær sektor – opgaver, som tidligere blev varetaget på hospitalet og som er risikofyldte både for borgere og personale.

Borgere med en kronisk sygdom eller som pga. handicap har brug for hjælp i hverdagen, og derfor er i tæt kontakt med plejepersonalet er alle i risiko for at blive påført en infektion, hvis ikke generelle infektionshygiejniske forholdsregler bliver overholdt.

Mikroorganismer kender ikke forskel på sygehus eller borgerens hjem. Vi ved ikke, om en given infektion hos en borger skyldes det, vi havde med på vores hænder eller på vores arbejdsdragt fra det sidste besøg. Men hvis følgende anbefalinger overholdes, minimeres risikoen for at overføre sygdomsfremkaldende mikroorganismer mellem borgerne.

Anbefalingerne er, at vi altid:

• overholder forudsætningerne for god håndhygiejne – har kortklippede negle, hel hud på hænderne, ingen håndsmykker, neglelak eller armbåndsur
• udfører korrekt håndhygiejne på relevante tidspunkter
• er iført en ren arbejdsdragt med korte ærmer ved arbejdsdagens begyndelse og beskytter den ved at benytte plastforklæde ved risikosituationer – f.eks. ved personlige plejeopgaver og rengøringsopgaver.
• sikrer os, at arbejdsdragten vaskes ved en valideret proces.
• skifter fra arbejdsdragt til privattøj på arbejdspladsen.

På den måde er vi også med til at mindske forskellen på den infektionshygiejniske kvalitet, man møder de forskellige steder i sundhedsvæsenet.

Hvis man vil vide mere:

• Andersen, AM, Infektionshygiejne for Sundhedsprofessionelle, FADL’s forlag, København, 2017.
• SSI, Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren, 2017, Statens Seruminstitut.
• SST, Vejledning om arbejdsdragt indenfor sundheds- og plejesektoren, 2011, Sundhedsstyrelsen, Det Borgernære Sundhedsvæsen, 8. juni 2011.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsnet 2019. I januar er det Hanne Hvingelby, næstformand i FSFH, Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker.