Hvis det gør vanvittig ondt, når man bevæger sig, er det oplagt og umiddelbart naturligt at holde sig så meget som muligt i ro. Det er blot noget nær det værste, man kan gøre, hvis man har artrose.
I Danmark er der gode muligheder for at gå til en individuel tilpasset træning og få rådgivning, hvis man får stillet diagnosen slidgigt eller artrose. Det er vigtigt, fordi det viser sig, at de allerfleste, som træner to til tre gange om ugen i seks uger, får det mærkbart bedre.
En af de former for træning, som findes for artrosepatienter over hele landet, er baseret på træningskonceptet GLA:D, der står for ”Godt liv med artrose i Danmark”. Her får man en træning, der tager udgangspunkt i, at man måske ikke kan helt det samme som før, man fik artrose. Samtidig træner man på en måde, så man har muligheden for igen at få en bedre kontrol over sin krop. Træningskonceptet bygger blandt andet på resultater fra et pilotforsøg i Aalborg, som fysioterapeuterne Annemette Bech og Trine Brix fra Arkadens Fysioterapi gennemførte i samarbejde med forskere fra Syddansk Universitet. Opfordringen herfra er klar: Fysisk aktivitet skaber langt større livskvalitet end inaktivitet.
– Når vi er aktive, bliver bruskcellerne stimuleret til at producere de byggeklodser, der er brug for, vores muskler bliver stærkere, vi forbedrer kvaliteten af vores bevægelser og får dermed en bedre balance og stabilitet. Fra forskning og resultaterne fra de personer, der følger vores træningsprogram, ved vi, at det giver færre smerter og derfor mindre behov for smertestillende, hvis artrosepatienter træner. Derfor er det fatalt at tale om slidgigt, fordi mange så tror, at det betyder, at de skal sætte sig ned og gøre ingenting. Vi skal belaste led og muskler, men vi skal gøre det rigtigt, siger Trine Brix og bliver suppleret af Annemette Bech
– Når man træner, sker der samtidig også noget mentalt. Det gør noget ved os som mennesker, at vi selv kan gøre noget og skabe forbedring, når vi har ondt, siger Annemette Bech, som uddyber, at deltagerne både er blevet interviewet ved forløbets start, efter 3 måneder og efter 1 år.
Ser man på forskningen fra 1990’erne og frem til nu i både Danmark og udlandet, er der mange resultater, der peger på, at træning gør en stor forskel for artrosepatienter. Med GLA:D konceptet får man som artrosepatient ikke blot tilbudt træning – faktisk kalder man det patientuddannelse, fordi man også får information om artrose og måske lige så vigtigt bliver hjulpet til at tackle, at man har sygdommen. Efter pilotprojektet er flere hold startet op – ikke blot i Aalborg men hos fysioterapeuter over hele landet, der er specielt uddannede i dette træningsforløb, hvor der netop er fokus på den enkeltes behov.
– Vi har deltagere lige fra 18-93 år. Samtidig er der stor forskel på, hvor meget artrosen er gået ud over funktionsevnen, eller hvor mange smerter man har. Derfor er det vigtigt, at vi som fysioterapeuter tilrettelægger et træningsforløb ud fra, hvad den enkelte har behov for. Som så mange andre steder træner man hos os på et hold, men vi har aldrig mere end 12 deltagere, fordi der altid skal være tid til råd og vejledning, siger Annemette Bech.
Vælger man et træningsforløb tilrettelagt for artrosepatienter, handler træningen ikke blot om styrketræning af musklerne, som vi kender det fra træningen i et fitness center. Fokus er i lige så høj grad at få en bedre balance og stabilitet i sine bevægelser. Det er derfor en kombination af både led- og muskeltræning, hvor muskeltræningen handler om at få fat i de muskler, der stabiliserer og tager toppen af de stød, vi får, når vi bevæger os.
– Vi kalder det, at man træner led i led. Det vil sige, at hofte, knæ og fod er på linje, og at man står i neutrale stillinger, så man netop ikke overbelaster leddene men derimod belaster dem korrekt. Det er vigtigt, at man ikke vrider leddene ud i forkerte positioner og for eksempel svajer i ryggen eller står skævt, som havde man en baby på hoften. Og så skal man bare stå korrekt på hele foden. Det er vigtigt at være bevidst om, og derfor bruger vi spejle utroligt meget, siger Trine Brix.
Beder man Annemette Bech og Trine Brix om at komme med eksempler på patienter, der har fået det bedre ved at følge GLA:D konceptet, står solskinshistorierne i kø.
– En af de oplevelser, der står stærkest for mig, er en kvinde midt i 50’erne, som sætter sig i stolen og begynder at græde. Hun skal til en samtale på sit arbejde, som hun ikke længere kan klare. Hun har så mange smerter, at hun ikke kan overskue at gå 50 meter og føler, at hendes liv er ødelagt. Hun gennemfører de 12 ugers træning, og i dag går hun 5 km, går til spinning og træner stadig her. Og pludselig var der ikke noget at holde møde med arbejdsgiveren om. Hun undgår at blive førtidspensionist, hvilket ikke kun betyder noget for hende men også for samfundet, siger Trine Brix.
Annemette Bech tager over:
– En ung pige på 18 år kommer med virkelig mange smerter. Hun er blevet undersøgt og har fået at vide, at man vil afvente og se tiden an 3-4 år, før man vil operere. Hun har som mange af de artrosepatienter, der kommer hos os, et meget lavt kondital og er også overvægtig – og overvægt er en af de væsentligste årsager til artrose. Hun følger træningskonceptet, taber sig og får nogle ordentlige sko. Det ender med, at hun bliver smertefri og har i dag et aktivt liv, hvor hun går i fitness center – og bare er en glad pige.
Fra begge fysioterapeuter lyder det dog, at træning ikke er en garanti for, at man undgår operation.
– Der er tilfælde, hvor operation er nødvendig, men også her viser det sig, at det gør en forskel, at man træner. Patienter, som har trænet, har et højere funktionsniveau efter de første seks uger. De kommer sig dermed hurtigere og klarer sig funktionelt bedre, siger Annemette Bech.
For begge fysioterapeuter er det vigtigt at pointere, at et godt liv med artrose ikke blot handler om at komme godt i gang. Lige så vigtigt er det at holde fast i et aktivt liv med træning og fysisk aktivitet efter endt træningsforløb.
– Det, vi som fysioterapeuter kan gøre, er, at uddanne personer med smerter i eksempelvis knæ- og hofter. Lære dem, at det er ok at træne, selvom det gør ondt, når blot de er opmærksomme på, at smerterne aftager. Vi kan tage dem i hånden, fordi det tager tid og kræver støtte at få skabt gode vaner, men de skal også selv tage ansvar, hvis det skal lykkedes, siger Annemette Bech.
– Nu er det jo sådan, at det at træne i en periode ikke er det samme, som at sætte en million i banken og så ellers leve af renterne. Det handler om at få skabt nogle gode vaner og gøre træningen lige så naturlig som at børste tænder morgen og aften, slutter Trine Brix.
5 gode råd om træning
|
GLA:DEt målrettet uddannelses- og træningsforløb, der bygger på den bedst tilgængelige forskning og praksis – heriblandt resultaterne fra pilotprojektet i Aalborg, der blev publiceret i Danish Medical Journal i 2012. GLA:D henvender sig til alle med ondt i knæ og hofter, hvor smerter ikke skyldes andre årsager som kræft eller knoglebrud. GLA:D omfatter patientuddannelse, superviseret, individuel træning, test og registrering i en landsdækkende database. Med træningsforløbet skal man mindst træne 12 gange, fordelt på to ugentlige træningssekvenser i seks uger. GLA:D lever op til anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer. På glaid.dk finder du mere information og et Danmarkskort, som viser, hvor du finder fysioterapeuter, der har taget uddannelsen og derfor kan tilbyde træning baseret på GLA:D konceptet. |