Når vi går, belaster vi knæet med 2-3 gange vores egen vægt, hvilket normalt ikke er et problem. Ved fedme og overvægt er der dog ikke tale om en sund belastning af knæleddet men nærmere en overbelastning, og det reagerer kroppen på!
Overvægt er en væsentlig faktor, når man kigger efter årsager til artrose, som vi også kender som slidgigt. I rapporten ”Forebyggelse af skader og sygdomme i muskler og led” fra Vidensråd for Forebyggelse fra 2013 kan man læse, at det er veldokumenteret, at overvægt øger risikoen for at udvikle knæartrose og til dels også hofteartrose. Samtidig forværrer overvægt symptomerne, når man først har artrose.
Knæet er et vægtbærende led, og brusken i knæet skal som en fjeder kunne tage imod stød og hjælpe os med at sætte af, når vi bevæger os. Er vi for tunge, kommer knæleddet og dermed også fjederen på overarbejde, og det fører til artrose. Hvor der ved knæ- og hofteartrose er en direkte sammenhæng mellem den mekaniske overbelastning og overvægt, så påvirker overvægt ”hormonelt” ved håndartrose.
– Her er der helt nye resultater. Kroppen er jo en hormonfabrik. Når vi bliver tungere, udskiller fedtcellerne signalstoffer, og det fører til den inflammation, vi ser ved håndartrose, siger Robin Christensen, der er Cand. scient, phd. og biostatistiker ved Parker Instituttet på Frederiksberg Hospital.
Der er derfor god grund til at lade en diæt være en del af behandlingen, hvis man får artrose og er overvægtig. På Parker Instituttet anbefaler man en 16 ugers diæt, som man ved skaber effekt. De første otte uger indgår et pulverprodukt, som indeholder de mineraler og vitaminer, man har brug for.
– Årsagen til, at vi lader pulveret indgå i diæten, er, at det viser sig, at patienten hurtigt mærker, at vægttabet har en positiv effekt på smerterne. Det giver en god motivation til at fortsætte. De sidste otte uger har vi med diæten fokus på ændringer i livsstil, så der er større chance for at opnå et varigt vægttab, siger Robin Christensen og fortsætter
– Det er vigtigt, at man kommer på en lødig lavenergi diæt, så man får det, kroppen har brug for, og opnår det nødvendige vægttab. Vi ved, at det giver positive resultater, hvis man taber sig mindst fem procent af sin kropsvægt, og vores anbefaling er ti procent, som egentlig er den samme anbefaling som ved diabetes. Så det er ikke tilstrækkeligt med en eller anden ”fastekur” fra et ugeblad.
Er man overvægtig og har fået artrose – eller vil forebygge at få det, er anbefalingen fra Robin Christensen derfor en lødig diæt fulgt op af en sund livsførelse, hvor man har fokus på både kost og motion. Der findes desværre ingen hemmelig kur, som går ind og forbedrer brusken og styrker leddet, så man bliver rask igen, når man har fået artrose.
– Der er mange spændende kosttilskud at prøve af, når man ønsker at have færre smerter. Eksempelvis er der gode data på hyben, og en del responderer positivt på ingefær. Der findes blot ikke tilstrækkelig dokumentation for effekten, og vi reagerer ikke ens på disse kosttilskud. Ser vi på fiskeolie, så ved man fra behandlingen af leddegigt, at fiskeolie kan have en positiv effekt, fordi den lindrer det, der gør ondt ved inflammationen. Mit råd omkring kosttilskud er dog: Stop efter to til tre måneder, hvis det ikke skaber en positiv effekt, siger Robin Christensen.
Ovenstående opfordring er ikke til at tage fejl af og indeholder indirekte budskabet om at lytte til kroppen, som også ved artrose reagerer som en ven, hvilket smerterne kan gøre det vanskeligt at få øje på. Men kroppen forsøger faktisk at fortælle, at der er noget galt.
– Den inflammation, vi ser ved artrose, er kroppens ”egen infektion”. Man kan sige, at kroppen er blevet sur og reagerer, fordi den er overbelastet. Man får ikke artrose til at forsvinde, men man kan få et meget bedre liv med artrose, hvis man taber sig mindst fem procent af den kropsvægt, der var udgangspunktet. Det har ikke alene betydning for bevægeapparatet. De signalstoffer, som kroppen udskiller ved artrose, er skadelige på lang sigt. Samtidig ser vi desværre også flere hjertetilfælde hos artrosepatienter, og så ved vi, at både overvægt og inaktivitet kan føre til andre livsstilssygdomme som diabetes og hjertekarsygdomme. Der er derfor mange gode grunde til, at artrosepatienter tager kroppens signaler alvorligt, og at en lødig diæt og træning bliver en del af den behandling, man får tilbudt, når man går til egen læge, slutter Robin Christensen.